græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Engbrandbæger. Foto: Rita Merete Buttenschøn
længere tids indtagelse. Gift virkningen holder sig eft er tørring. Kvæg og heste
er mest udsatte, men også får og svin kan påvirkes af gift stoff erne. En praksis
med at sætte får ud for at få græsset brandbæger væk, kan derfor ikke anbefales.
Symptomerne er ens hos kvæg og heste, men især heste kan udvise nervøse forstyrrelser.
Heste bør ikke sættes på græsgange med brandbæger 14 .
Bekæmpelse af engbrandbæger
Eng-brandbæger er en toårig plante. Det første år dannes der en bladroset, det
følgende år sætter den blomster på en 30-80 cm høj stængel. Planten dør eft er
blomstring og frøsætning. Den er lyskrævende og spirer gerne på bar jord, eller
hvor dyrene har lavet gennemtrædning i vegetationen. Overgræsning og optrædning
under græsning på fugtig bund giver gode spiremuligheder for brandbæger.
Planten kan fj ernes ved manuel eller maskinel oprykning. Det er vigtigt at få
hele roden med, da planten kan regenerere fra selv ret små rodstykker. De oprykkede
planter skal fj ernes fra arealet, da de dels er farlige for dyrene i tør tilstand
og dels evt. kan sætte frø, afh ængigt af behandlingstidspunktet.
Anbefalinger vedrørende brandbæger:
• Eng-brandbæger begrænses bedst ved at forebygge spredning ved så vidt muligt at undgå
at få skabt bar jord.
• Store bestande af eng-brandbæger bør fjernes fra hestefolde og fra høslætenge.
• Det kan overvejes at fjerne planter fra naboarealer til hestefolde for at mindske frøspredning.
• Eng-brandbæger skal ikke totalbekæmpes. Det er en hjemmehørende art med stor betydning
for den danske invertebratfauna.
• Man skal undgå at få plantesaft på huden under håndtering af planten.
Slåning udrydder ikke planten, men kan kun reducere mængden af frø. Slåning
forlænger plantens levetid og skal gentages fl ere år i træk, før det har en eff ekt.
Pletafbrænding har vist sig at have nogen eff ekt, men langt fra alle planter dør
218