græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
indgår højtliggende arealer. Inddeling af fenner, således at der er mulighed for fenneskift , er en fordel især på fugtig og frodig bund. Henkastet affald, hegnsrester mv. Det er vigtigt, at aff ald fj ernes, inden dyrene sættes på græs. Øldåser, stykker af hegnstråd og andet henkastet aff ald er jævnlig årsag til dødsfald hos kvæg på græs. Får og heste er på grund af deres mere selektive græsningsmåde ikke så udsatte for at optage større glas- eller metaldele, der kan give skader i fordøjelsessystemet. 10.4 Giftige planter En række vildtvoksende planter indeholder stoff er, der kan fremkalde forgift - ning hos dyr og mennesker. Der kendes dog kun relativt få eksempler på erkendte forgift ninger hos husdyr som følge af gift ige planter. Det skyldes bl.a., at husdyrene almindeligvis vrager de gift ige planter, hvis der i øvrigt er foder nok til stede. Oft e iagttages der en større hyppighed af forgift ningstilfælde efter lange tørkeperioder, dels som følge af foderknaphed, og dels fordi de gift ige planter i udtørret tilstand ikke vrages af dyrene. Det skyldes, at advarselssignaler i form af lugt og smag er forandrede. En del planter har således primært forårsaget forgift ninger, når de er høstet og tørret som hø. Der kan dog også optræde forgift ning af dyr umiddelbart eft er, de er sat på græs, formentlig som følge af mangel på kendskab til planterne. Stress på grund af fl ytningen kan også være medvirkende til, at dyrene er mere følsomme over for gift virkningen. Det er vanskeligt at diagnosticere planteforgift ninger, da symptomerne oft e er uspecifi kke og varierende, og da virkningerne oft e først melder sig eft er nogen tid, hvor dyrene kan være fl yttet fra græsgangen med gift ige planter. Der er stor forskel på planternes gift ighed. Nogle planter medfører hurtig død eft er indtagelse af få bidder, bl.a. gift tyde, skarntyde og taks. Andre arter resulterer i en langsom forgift ning, hvor indtagelsen skal strække sig over længere tid og/eller skal dække en større del af foderindtaget. Ørnebregne og engbrandbæger resulterer oft est i en sådan gradvist forløbende forgift ning. Indholdet af gift stoff er kan variere med årstiden, f. eks. har blade og kviste af eg det højeste indhold af gift ige garvestoff er (tanniner) om foråret. Gift indholdet kan være begrænset til dele af planten, som det er tilfældet med arter i kartoff elfamilien, hvor bær og grønne plantedele er gift ige, og kvalkved, hvor kun bærrene er gift ige 12 . Der er stor forskel på dyrenes tolerance over for gift ige planter. Rådyr kan f.eks. æde store mængder af hvid anemone, der indeholder gift ige protoanemoniner, og de æder også taks. Generelt er drøvtyggere mindre følsomme end heste og svin, fordi en del gift ige forbindelser nedbrydes af mikororganismer i vommen. Der er dog eksempler på, at mere ufarlige stoff er spaltes til gift stoff er i vommen, og drøvtyggerne derfor er mere følsomme over for de pågældende stoff er end enmavede dyr. Svampegifte og andre årsager til sygdom En del forgift ningstilfælde skyldes ikke planterne selv, men svampe, der gror 216
på planterne, således meldrøjesvampen, der vokser på rug og forskellige græsarter. Den har været anset som årsag til »græssyge« hos heste, men der er fortsat usikkerhed herom. Græssyge optræder især på Saltholm, men er også konstateret andre steder i Danmark. Også en række mugsvampe, der kan optræde hyppigt på frisk græs i varme, fugtige perioder og hyppigt forekommer i dårligt bjerget hø, kan medføre forgift ning. Giftstoffer i planter De gift ige planter kan inddeles eft er typer af gift stof (nogle planter indeholder fl ere forskellige gift ige forbindelser). I danske planter består de hovedsagelig af alkaloider eller glykosider. Desuden forekommer nitrater, oxalater, fotosensibiliserende stoff er, proteiner/aminosyrer og tanniner. Planter, der har forårsaget forgift ning ved græsning af naturarealer i Danmark eller i omkringliggende lande: Ager- og kær-padderok Voksesteder: Ager-padderok fi ndes især langs veje, marker, skovkanter og på skrænter. Kær-padderok vokser på våde enge og ved søer og vandhuller, og er hyppigst i Østdanmark. Gift virkninger: Padderok indeholder et enzym, thiaminase, der nedbryder vitamin B1 og derfor kan medføre vitaminmangel. Gift virkningen bevares ved tørring. Forgift ning ses hyppigst hos heste og kvæg, sjældnere hos får, men forgift ning optræder stort set kun som følge af indtagelse af hø med en større mængde padderok i. Kær-padderokken kan blive infi ceret med en snyltesvamp, der danner alkaloider, som angives at gøre den gift ig selv i mindre mængder. Bidende ranunkel Voksesteder: Forekommer oft e i store mængder på enge Gift virkning: Indeholder protoanemonin, der er en skarp, brændende gift ig saft , der uskadeliggøres ved tørring. Den vrages normalt af dyrene, men kan forårsage kolik og betændelse i munden på heste 7 . Ørnebregne Voksesteder: I skove på morbund, i krat og på heder Gift virkninger: Den indeholder thiaminase og dertil en række andre gift ige forbindelser, der kan give forskellige symptomer. Hele planten er gift ig, en del af gift stoff erne er stadig virksomme eft er tørring. Forgift ningen kan have et akut forløb i form af vitaminmangel hos heste og svin eller på grund af blodig diarré hos kvæg og får. Hyppigst viser forgift ningen sig hos kvæg og får som en langsomt forløbende proces af kronisk karakter. Ørnebregneforgift ning ses hyppigst om eft eråret. Der skal normalt være en stor andel af ørnebregner til stede for at kunne give problemer. Den toksiske mængde for kvæg angives af være 3 kg. pr. dag i en måned 13 . Eng-brandbæger og vår-brandbæger Voksesteder: Vejkanter, græsmarker, sandede overdrev. Gift virkninger: Særligt eng-brandbæger er gift ig, og nok den plante, der forårsager fl est forgift ningstilfælde i Danmark. De gift ige stoff er er forskellige former for alkaloider, der giver leverskader. Oft e viser forgift ningen sig først eft er 217
- Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
- Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
- Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
- Page 235 and 236: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
- Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
- Page 239 and 240: selvforyngelse og jordbearbejdning)
- Page 241 and 242: Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
- Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
- Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
- Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
på planterne, således meldrøjesvampen, der vokser på rug <strong>og</strong> forskellige græsarter.<br />
Den har været anset som årsag til »græssyge« hos heste, men der er fortsat<br />
usikkerhed herom. Græssyge optræder især på Saltholm, men er <strong>og</strong>så konstateret<br />
andre steder i Danmark. Også en række mugsvampe, der kan optræde<br />
hyppigt på frisk græs i varme, fugtige perioder <strong>og</strong> hyppigt forekommer i dårligt<br />
bjerget hø, kan medføre forgift ning.<br />
Giftstoffer i planter<br />
De gift ige planter kan inddeles eft er typer af gift stof (n<strong>og</strong>le planter indeholder<br />
fl ere forskellige gift ige forbindelser). I danske planter består de hovedsagelig af<br />
alkaloider eller glykosider. Desuden forekommer nitrater, oxalater, fotosensibiliserende<br />
stoff er, proteiner/aminosyrer <strong>og</strong> tanniner.<br />
Planter, der har forårsaget forgift ning ved <strong>græsning</strong> af naturarealer i Danmark<br />
eller i omkringliggende lande:<br />
Ager- <strong>og</strong> kær-padderok<br />
Voksesteder: Ager-padderok fi ndes især langs veje, marker, skovkanter <strong>og</strong> på<br />
skrænter. Kær-padderok vokser på våde enge <strong>og</strong> ved søer <strong>og</strong> vandhuller, <strong>og</strong> er<br />
hyppigst i Østdanmark.<br />
Gift virkninger: Padderok indeholder et enzym, thiaminase, der nedbryder<br />
vitamin B1 <strong>og</strong> derfor kan medføre vitaminmangel. Gift virkningen bevares<br />
ved tørring. Forgift ning ses hyppigst hos heste <strong>og</strong> kvæg, sjældnere hos får, men<br />
forgift ning optræder stort set kun som følge af indtagelse af hø med en større<br />
mængde padderok i.<br />
Kær-padderokken kan blive infi ceret med en snyltesvamp, der danner alkaloider,<br />
som angives at gøre den gift ig selv i mindre mængder.<br />
Bidende ranunkel<br />
Voksesteder: Forekommer oft e i store mængder på enge<br />
Gift virkning: Indeholder protoanemonin, der er en skarp, brændende gift ig<br />
saft , der uskadeliggøres ved tørring. Den vrages normalt af dyrene, men kan<br />
forårsage kolik <strong>og</strong> betændelse i munden på heste 7 .<br />
Ørnebregne<br />
Voksesteder: I skove på morbund, i krat <strong>og</strong> på heder<br />
Gift virkninger: Den indeholder thiaminase <strong>og</strong> dertil en række andre gift ige<br />
forbindelser, der kan give forskellige symptomer. Hele planten er gift ig, en del<br />
af gift stoff erne er stadig virksomme eft er tørring. Forgift ningen kan have et<br />
akut forløb i form af vitaminmangel hos heste <strong>og</strong> svin eller på grund af blodig<br />
diarré hos kvæg <strong>og</strong> får. Hyppigst viser forgift ningen sig hos kvæg <strong>og</strong> får som<br />
en langsomt forløbende proces af kronisk karakter. Ørnebregneforgift ning ses<br />
hyppigst om eft eråret. Der skal normalt være en stor andel af ørnebregner til<br />
stede for at kunne give problemer. Den toksiske mængde for kvæg angives af<br />
være 3 kg. pr. dag i en måned 13 .<br />
Eng-brandbæger <strong>og</strong> vår-brandbæger<br />
Voksesteder: Vejkanter, græsmarker, sandede overdrev.<br />
Gift virkninger: Særligt eng-brandbæger er gift ig, <strong>og</strong> nok den plante, der forårsager<br />
fl est forgift ningstilfælde i Danmark. De gift ige stoff er er forskellige former<br />
for alkaloider, der giver leverskader. Oft e viser forgift ningen sig først eft er<br />
217
Change language