græsning og høslæt i naturplejen.pdf

orden af henblik på dyrenes velfærd, bl.a. tilstrækkelig vandforsyning og mulighed
for skygge og læ.
Vandforsyning og -kvalitet
Dyrene skal have adgang til frisk vand i tilstrækkelige mængder, også når der
græsses om vinteren. Væskebehovet varierer med vandindholdet i foderet, det
aktuelle vejrlig samt dyrenes størrelse og produktion. Kvæg og heste har behov
for 40-60 liter pr. døgn, når de er på græs, mens får behøver mellem 7-10 liter.
I varmt vejr øges behovet.
Stillestående vand er sjældent af en sådan kvalitet, at man bør lade dyrene have
adgang til det. Specielt rummer det en stor risiko for parasit- og bakterieinfektioner,
men også gift ige alger kan være et problem i varme somre med stor
algevækst. For dårligt eller for lidt vand er jævnligt årsag til, at dyr mistrives.
Drøvtyggere er særligt følsomme over for dårlig vandkvalitet, både med hensyn
til hygiejne og forurening med forskellige metaller, der påvirker mikroorganismerne
i formaven 8 . Vand, der er forurenet med aff øring, er potentielt sundhedsskadeligt,
eksempelvis smitter leptospirose (en bakteriel sygdom) i høj
grad gennem aff øringsforurenet vand. Sygdommen er regionalt et betydeligt
sundhedsproblem i lande, hvor der praktiseres vanding fra damme og andet,
mere stillestående vand. Vanding skal således ske i kar eller trug, der indretningsmæssigt
kun er lidt udsat for gødningsforurening, og indretningerne bør
eft erses regelmæssigt og rengøres eft er behov.
Ved græsning på strandenge kan vandet være for saltholdigt for dyrene. Husdyr
har forskellig tolerance over for saltindhold; får angives således at kunne
tåle langt højere koncentrationer end kvæg og heste. Der kan ses en suboptimal
vækst ved et saltindhold (natriumklorid) på 1,25 %, mens signifi kant reduktion
i mælkeydelse kan ses allerede ved 0,25 % 9 .
I hegninger med mange dyr er det vigtigt, at der er plads til at fl ere dyr kan
drikke samtidigt. Man risikerer ellers, at de svageste dyr i fl okken, som sidst
får adgang til vandet, ikke når at drikke tilstrækkeligt, før fl okken trækker væk
igen. For at en ko skal kunne drikke naturligt, kræves en fri vandoverfl ade på
600 cm 2 , og koen skal kunne få mulen 3-4 cm ned i vandet. Der skal være god
plads omkring drikkestedet, så dyrene kan komme til.
Kvæg i løsdrift stalde og på græs angives generelt at drikke 5-6 gange i løbet af
døgnet 10 . I græsningsundersøgelser på Mols drak gallowaykvæg og skovkvæg
kun 2-3 gange i døgnet, selv på meget varme dage 11 .
Læ og skygge
Dyrene har behov for at kunne fi nde skygge og/eller højtliggende vindudsatte
arealer på varme dage og ved høj fl uebelastning. De har også brug for læmulighed
i vådt og blæsende vejr. Det er ikke et specifi ceret lovmæssigt krav, at der
skal være adgang til læskure eller træ- og buskvegetation, der kan give læ i forbindelse
med sommergræsning, men det har stor betydning for dyrenes velfærd
(se Kap. 12 vedr. vintergræsning).
Fenneskift og tørre liggepladser
Ved græsning på fugtig bund, f.eks. i kær og moser, har dyrene behov for, at der
215