græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Share Embed Flag
Download ePaper

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf

okodag.dk
28.09.2013 Views

Videnopbygning 214 Sørg for gensidig orientering mellem plejeplanlæggere og dyreholdere om eventuelle problemer – og deres løsning Fællesgræsning Sørg for, at alle besætningers sundhedstilstand er kendt Kontrollerer alle besætninger inden udbinding Kontroller alle dyr inden indbinding 10.2 Mineralmangel Græstetani skyldes akut mangel på magnesium. Den ytrer sig ved pludseligt opståede muskelspændinger og kramper og kan medføre dødsfald, hvis der ikke sættes ind tidligt i forløbet. Sygdommen optræder især om foråret eller i eft eråret, hvor indholdet af magnesium (og calcium) er lavt, mens kalium er højt, specielt på produktive græsgange. I forbindelse med græsning af halvnatur optræder magnesiummangel oft e som længerevarende mangelsygdom, hvorunder skelettets reserver gradvis tømmes for magnesium. Tilstanden ses hyppigst på sur bund og hen på eft eråret eller om vinteren. Symptomerne er snigende og oft e opdages tilstanden først ved pludselig død af et dyr. Koldt, vådt vejr eller stress i forbindelse med transport kan udløse dødsfaldet. For at forebygge magnesiummangel skal dyrene have konstant adgang til mineraltilskud, evt. med særligt højt indhold af magnesium. Mangel på kobber og kobolt optræder især på strandenge på hævet havbund. Kobbermangel viser sig som utrivelighed med diarre, afmagring og blodmangel. Kobbermangel antages at have været årsagen til utrivelighed blandt stude i græsningsforsøg på Vestamager samt på strandeng på Fyn. Forfangenhed optræder især hos heste med lavt næringsbehov. Det er en betændelse i hovens læderhud. Forfangenhed opstår typisk som følge af pludselig ændring af foderet, hvilket ødelægger tarmens mikrofl orabalance. Herved produceres endotoksiner, som er årsag til, at lidelsen i hoven opstår. Forfangenhed kan opstå i forbindelse med udbinding af heste om foråret til græsmarker med frodig vegetation, hvis ikke de vænnes gradvis til vegetationen 7 . Trommesyge kan udvikle sig hos drøvtyggere i tilsvarende situationer, men forudsætningerne for dens optræden ved græsning er kun sjældent til stede. For lav energitilførsel sidst i drægtigheden eller først i laktationen (ketose) kan optræde som massivt problem, hvis dyrene går på vintergræsgang med utilstrækkeligt indhold af let omsættelig energi. Forebyggelse af mineralmangel • Dyrene skal dagligt have adgang til at optage mineraler. • Dyrenes behov for mineraler afhænger bl.a. af størrelse og produktivitet, men også af forhold som stress og klima (se Kap. 5). • Plantevækstens indhold af mineraler og sporelementer varierer regionalt og lokalt afhængigt af plantesamfund, jordbund og driftshistorie (se Kap. 6). 10.3 Hensyn til dyrevelfærd ved indretning af græsgangen I forbindelse med etablering af hegning er der en række forhold, der bør være i

orden af henblik på dyrenes velfærd, bl.a. tilstrækkelig vandforsyning og mulighed for skygge og læ. Vandforsyning og -kvalitet Dyrene skal have adgang til frisk vand i tilstrækkelige mængder, også når der græsses om vinteren. Væskebehovet varierer med vandindholdet i foderet, det aktuelle vejrlig samt dyrenes størrelse og produktion. Kvæg og heste har behov for 40-60 liter pr. døgn, når de er på græs, mens får behøver mellem 7-10 liter. I varmt vejr øges behovet. Stillestående vand er sjældent af en sådan kvalitet, at man bør lade dyrene have adgang til det. Specielt rummer det en stor risiko for parasit- og bakterieinfektioner, men også gift ige alger kan være et problem i varme somre med stor algevækst. For dårligt eller for lidt vand er jævnligt årsag til, at dyr mistrives. Drøvtyggere er særligt følsomme over for dårlig vandkvalitet, både med hensyn til hygiejne og forurening med forskellige metaller, der påvirker mikroorganismerne i formaven 8 . Vand, der er forurenet med aff øring, er potentielt sundhedsskadeligt, eksempelvis smitter leptospirose (en bakteriel sygdom) i høj grad gennem aff øringsforurenet vand. Sygdommen er regionalt et betydeligt sundhedsproblem i lande, hvor der praktiseres vanding fra damme og andet, mere stillestående vand. Vanding skal således ske i kar eller trug, der indretningsmæssigt kun er lidt udsat for gødningsforurening, og indretningerne bør eft erses regelmæssigt og rengøres eft er behov. Ved græsning på strandenge kan vandet være for saltholdigt for dyrene. Husdyr har forskellig tolerance over for saltindhold; får angives således at kunne tåle langt højere koncentrationer end kvæg og heste. Der kan ses en suboptimal vækst ved et saltindhold (natriumklorid) på 1,25 %, mens signifi kant reduktion i mælkeydelse kan ses allerede ved 0,25 % 9 . I hegninger med mange dyr er det vigtigt, at der er plads til at fl ere dyr kan drikke samtidigt. Man risikerer ellers, at de svageste dyr i fl okken, som sidst får adgang til vandet, ikke når at drikke tilstrækkeligt, før fl okken trækker væk igen. For at en ko skal kunne drikke naturligt, kræves en fri vandoverfl ade på 600 cm 2 , og koen skal kunne få mulen 3-4 cm ned i vandet. Der skal være god plads omkring drikkestedet, så dyrene kan komme til. Kvæg i løsdrift stalde og på græs angives generelt at drikke 5-6 gange i løbet af døgnet 10 . I græsningsundersøgelser på Mols drak gallowaykvæg og skovkvæg kun 2-3 gange i døgnet, selv på meget varme dage 11 . Læ og skygge Dyrene har behov for at kunne fi nde skygge og/eller højtliggende vindudsatte arealer på varme dage og ved høj fl uebelastning. De har også brug for læmulighed i vådt og blæsende vejr. Det er ikke et specifi ceret lovmæssigt krav, at der skal være adgang til læskure eller træ- og buskvegetation, der kan give læ i forbindelse med sommergræsning, men det har stor betydning for dyrenes velfærd (se Kap. 12 vedr. vintergræsning). Fenneskift og tørre liggepladser Ved græsning på fugtig bund, f.eks. i kær og moser, har dyrene behov for, at der 215

Videnopbygning<br />

214<br />

Sørg for gensidig orientering mellem plejeplanlæggere <strong>og</strong> dyreholdere om eventuelle<br />

problemer – <strong>og</strong> deres løsning<br />

Fælles<strong>græsning</strong> Sørg for, at alle besætningers sundhedstilstand er kendt<br />

Kontrollerer alle besætninger inden udbinding<br />

Kontroller alle dyr inden indbinding<br />

10.2 Mineralmangel<br />

Græstetani skyldes akut mangel på magnesium. Den ytrer sig ved pludseligt<br />

opståede muskelspændinger <strong>og</strong> kramper <strong>og</strong> kan medføre dødsfald, hvis der<br />

ikke sættes ind tidligt i forløbet. Sygdommen optræder især om foråret eller i<br />

eft eråret, hvor indholdet af magnesium (<strong>og</strong> calcium) er lavt, mens kalium er<br />

højt, specielt på produktive græsgange. I forbindelse med <strong>græsning</strong> af halvnatur<br />

optræder magnesiummangel oft e som længerevarende mangelsygdom, hvorunder<br />

skelettets reserver gradvis tømmes for magnesium. Tilstanden ses hyppigst<br />

på sur bund <strong>og</strong> hen på eft eråret eller om vinteren. Symptomerne er snigende <strong>og</strong><br />

oft e opdages tilstanden først ved pludselig død af et dyr. Koldt, vådt vejr eller<br />

stress i forbindelse med transport kan udløse dødsfaldet. For at forebygge magnesiummangel<br />

skal dyrene have konstant adgang til mineraltilskud, evt. med<br />

særligt højt indhold af magnesium.<br />

Mangel på kobber <strong>og</strong> kobolt optræder især på strandenge på hævet havbund.<br />

Kobbermangel viser sig som utrivelighed med diarre, afmagring <strong>og</strong> blodmangel.<br />

Kobbermangel antages at have været årsagen til utrivelighed blandt stude i<br />

<strong>græsning</strong>sforsøg på Vestamager samt på strandeng på Fyn.<br />

Forfangenhed optræder især hos heste med lavt næringsbehov. Det er en betændelse<br />

i hovens læderhud. Forfangenhed opstår typisk som følge af pludselig<br />

ændring af foderet, hvilket ødelægger tarmens mikrofl orabalance. Herved produceres<br />

endotoksiner, som er årsag til, at lidelsen i hoven opstår. Forfangenhed<br />

kan opstå i forbindelse med udbinding af heste om foråret til græsmarker med<br />

frodig vegetation, hvis ikke de vænnes gradvis til vegetationen 7 .<br />

Trommesyge kan udvikle sig hos drøvtyggere i tilsvarende situationer, men<br />

forudsætningerne for dens optræden ved <strong>græsning</strong> er kun sjældent til stede.<br />

For lav energitilførsel sidst i drægtigheden eller først i laktationen (ketose) kan<br />

optræde som massivt problem, hvis dyrene går på vintergræsgang med utilstrækkeligt<br />

indhold af let omsættelig energi.<br />

Forebyggelse af mineralmangel<br />

• Dyrene skal dagligt have adgang til at optage mineraler.<br />

• Dyrenes behov for mineraler afhænger bl.a. af størrelse <strong>og</strong> produktivitet, men <strong>og</strong>så af forhold<br />

som stress <strong>og</strong> klima (se Kap. 5).<br />

• Plantevækstens indhold af mineraler <strong>og</strong> sporelementer varierer regionalt <strong>og</strong> lokalt afhængigt<br />

af plantesamfund, jordbund <strong>og</strong> driftshistorie (se Kap. 6).<br />

10.3 Hensyn til dyrevelfærd ved indretning af græsgangen<br />

I forbindelse med etablering af hegning er der en række forhold, der bør være i

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!