græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græs. Immunitet over for lungeorm falder markant hen over sommeren, således
at lungeormsinfektioner kan blusse op igen om eft eråret. Dyrenes immunforsvar
styrkes ved at holde dyrene i god ernæringstilstand på et tilstrækkeligt
foder samt at holde dem i lavt stressniveau, bl.a. gennem god beskyttelse mod
vejrlig på græsgangen. Den bedste strategi over for parasitter på græsgangen,
når kontakt med smitstoff et ikke helt kan undgås, er vedvarende, lavgradig
kontakt mellem smitstof og vært, dvs. undgå situationer, hvor massivt smittetryk
forekommer. Medicinsk behandling giver kun en midlertidig nedsættelse
af infektionsniveauet, og samtidig forekommer der i stigende grad resistens hos
parasitterne over for forskellige behandlingsmuligheder. Det anbefales derfor i
vid udstrækning at undlade forebyggende behandlinger 1 .
10.1.1 Parasitter hos drøvtyggere
Løbetarmorm og lungestrongylider (rundorme) udgør specielt et problem,
hvor der er høj belægning og høj fugtighed i plantelaget. Voksne dyr, der tidligere
har været på græs, bærer oft e små mængder af ormene, og den løbende
reinfektion vedligeholder et relativt højt immunforsvar over for parasitterne.
Tilsvarende vil afk om, der går sammen med moderdyret på græsgangen, være
relativt godt beskyttet gennem råmælkens antistoff er og den eft erfølgende opbygning
af eget immunforsvar. Derimod kan der opstå problemer, når ungdyr,
f.eks. kvier, sættes på græs første gang. Deres immunforsvar over for rundormene
er lavt, idet infektionsniveauet i staldmiljøet er meget lavt. Introduktion af
ungdyr fra stald, specielt til relativt fugtige og produktive græsgange, bør derfor
ske på græsgange, der har ligget uden græsning vinteren over. Vekslen mellem
fl ere græsgange vil styrke bestræbelserne på at holde et lavt smittetryk på de relativt
fugtige og produktive græsgange.
Leverikter (fl adorme) synes igen være et stigende problem eft er i nogle årtier
næsten at være forsvundet. I 2003 blev der fundet ikter i over 8 % af slagtet
kødkvæg 2 . Leverikter angriber drøvtyggere. Kvier og andre ungdyr er mest udsatte
for smitte, men voksne dyr kan også angribes. Får kan dø af leverikter,
mens kvæg bliver afmagret. Leverikter fi ndes især på fugtige enge, optrampede
steder omkring vandingskar og andre steder, hvor der periodisk kan stå vand.
Der er to arter af leverikter; den store leverikte, som er afh ængig af en mellemvært,
pytsneglen, der lever på fugtige, ferske enge, hvor jorden ikke er for sur.
Den store leverikte er langt den almindeligste og almindeligt udbredt. Den lille
leverikte har to mellemværter, dels en snegl, dels skovmyrer 3 .
Coccidiose skyldes en encellet snylter, der lever i tarmens celler. Coccidiose er
samme med løbetarmorm et problem for ungdyr, der komme på græs for første
gang, hvoreft er dyrene opnår en oft e livsvarig immunitet. Coccidiose er svær at
forebygge fordi deres oocyster kan overleve vinteren over på engen.
10.1.2 Parasitter hos heste
Tarmstrongylider er sammen med hestens spoleorm hyppigt årsag til sygdom
hos heste på græs. Larver og æg er modstandsdygtige over for indtørring og
kulde og kan overleve længe i græsset. En hest kan udskille 300 ormeæg pr.
gram gødning, ved 15 kg gødning vil den dagligt tilføre folden 4,5 millioner ormeæg
og kan i løbet af få uger være årsag til at de øvrige heste i folden smittes.
Smittetrykket er særligt højt midt på sommeren omkring juli og igen omkring
september måned. Den væsentligste forebyggelse mod for højt smittetryk er de
210