græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf

28.09.2013 Views

34 Putman, R.J., 1996: Competition and Resource Partitioning in Temperate Ungulate Assemblies. Chapman & Hall. 35 Larsen, T.R., 2005: Har hestegræsning en indvirkning på rådyr (Capreolus capreolus)? Specialerapport, Biologisk Institut, SDU 36 Gordon I.J., 1988: Facilitation of red deer grazing by cattle and its impact on red deer performance. Journal of Applied ecology, 25, pp. 1-10 208

10. Dyresundhed og velfærd På græsgange forekommer forskellige sygdomme, som har betydning for valg af græsningsdyr og drift sform, eller som kræver særlige forholdsregler. Det drejer sig bl.a. om sygdom forårsaget af indvoldsorme og andre smitstoff er, der kan fremkalde sygdom og utrivelighed, mineralmangel, gift ige planter m.m. Henkastet aff ald, øldåser, plastikposer og -snor, stykker af hegnstråd mv. kan ligeledes forårsage skader og sygdomstilstande hos dyr på græs. De fl este af disse sygdomstilstande kan forebygges helt eller delvist gennem tilrettelæggelsen af græsningen, bl.a. tilpasning af græsningstryk og -periode, supplerende mineraltilførsel og anvendelse af dyr med et veludviklet immunforsvar. Desuden har indretning af græsgangen betydning for dyrenes sundhedstilstand og velfærd. Den følgende gennemgang af sygdomsproblemer er langt fra udtømmende. Hensigten er at gennemgå nogle af de mere betydningsfulde sygdomme, der specielt er knyttet til græsning af vedvarende græsgange, og belyse nogle forholdsregler ved tilrettelæggelse af græsning, der generelt vil nedsætte sygdomsproblemerne. 10.1 Zooparasitter, der kan forårsage sygdom En del indvoldsparasitter og andre sygdomsfremkaldende organismer er særligt knyttet til græsgange. De kan forekomme med en sådan hyppighed og gennemslagskraft , at de kan spille en væsentlig økonomisk rolle. Det drejer sig for drøvtyggernes vedkommende især om indvoldsparasitterne løbetarmorm, lungeorm, leverikter, coccidier, skovfl åt samt fl uer og myg. Mens nogle af de nævnte zooparasitter selv forårsager sygdom, er fl åt, fl uer og myg vektorer for smitstoff er. Enkelte parasitter kan optræde både hos kvæg, får og geder, men de fl este af parasitterne er artsspecifi kke. Drøvtyggerne deler ikke parasitter med heste. Indvoldsparasitter giver især problemer ved høje belægningsgrader, der tvinger dyrene til at græsse tæt på deres fækalier. På tørre heder og næringsfattige overdrev er græsningstrykket oft est for lavt til at give alvorlige problemer med parasitter, samtidig med at forholdsvis lav luft fugtighed i plantelaget og periodisk udtørring nedsætter parasitternes overlevelsesmuligheder i deres fritlevende stadier. På strandengen falder parasittrykket med stigende saltholdighed og antallet af oversvømmelser. På frodig, fugtig bund kan parasitbelastningen være stor og synes at være stigende for bl.a. lungeorm og leverikter. Det kan hænge sammen med retablering af vådområder og øget tilplantning eller tilgroning, der giver god overlevelsesmulighed for parasitterne i de fritlevende stadier. Immunitet Mens der opbygges en vis varig immunitet mod de fl este parasitter, skal immunitet mod lungeorm derimod genopbygges hvert år, eft er dyrene er kommet på 209

34 Putman, R.J., 1996:<br />

Competition and Resource Partitioning in Temperate Ungulate Assemblies.<br />

Chapman & Hall.<br />

35 Larsen, T.R., 2005:<br />

Har heste<strong>græsning</strong> en indvirkning på rådyr (Capreolus capreolus)?<br />

Specialerapport, Biol<strong>og</strong>isk Institut, SDU<br />

36 Gordon I.J., 1988:<br />

Facilitation of red deer grazing by cattle and its impact on red deer<br />

performance. Journal of Applied ecol<strong>og</strong>y, 25, pp. 1-10<br />

208

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!