græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Rødrygget tornskade og natravn
Rødrygget tornskade og natravn er eksempler på to af vore
habitatfuglearter, der har gavn af græsning, selvom de er knyttet
til krat og skov 28 .
Rødrygget tornskades foretrukne ynglesteder er åbne områder
med buskadser af f.eks. tjørn, slåen og ene, krat, levende hegn
og enkeltstående træer. Den er således at fi nde på overdrev,
græsningsenge og i ryddede arealer i skove samt i skovbryn.
Den samlede bestand vurderes at være på 1500-3000 ynglepar.
Rødrygget tornskade er en trækfugl, der overvintrer i Sydafrika
og kommer til Danmark i maj. Fuglene forlader landet igen i
august-september.
Rødrygget tornskade lever især af insekter. Når der er en rigelig
mængde føde tilgængelig, hamstrer den byttedyr, der spiddes på torne af f.eks. tjørn. Rødrygget
tornskade er tilknyttet naturtyper, hvor vegetationen er forholdsvis lav, og det vil derfor
hjælpe arten, at potentielle levesteder afgræsses. Det medvirker også til at øge insektmængden
og dermed artens fødegrundlag. Rødrygget tornskade er forsvundet fra sine tidligere levesteder
langs kysten af Holland, Belgien og Tyskland. Som årsag til dens tilbagegang angives en
nedgang i dens fødedyr som følge af øget kvælstofbelastning 29 .
Natravnen lever af insekter
Natravn var i 1800-tallet almindelig på de jyske heder, men var også at fi nde i resten af landet.
Nu tæller den danske ynglebestand omkring 500-600 par. Natravne er trækfugle. De ankommer
til Danmark i midten af maj og trækker sydpå igen i august-september. Natravnen lever i
åbne fyrreskove på tør og sandet bund. For at et område er egnet som levested for natravn, er
det vigtigt, at en del af arealet har en forholdsvis lav vegetation.
Fuglene lever af fl yvende natlevende insekter, som de ofte fanger i andre landskabstyper end
fyrreskoven. Afgræsning af hede- og engarealer i nærheden af levestederne kan medvirke til
at skabe gunstige fourageringsforhold for natravnen, fordi de græssende kreaturer dels jager
insekter op og dels selv er omsværmet af insekter.
Generelt gælder, at mange af de fugle, der er i tilbagegang i Danmark, er de insektædende
fugle. En drift , der tilgodeser et øget antal insekter, vil derfor gavne
mange fuglearter.
9.4 Småpattedyrs krav til vegetationen
De lysåbne naturtypers småpattedyr foretrækker levesteder med en plantevækst
af en vis højde, der giver gode skjulemuligheder under fødesøgning og anden
aktivitet. I en undersøgelse af eff ekten af græsning på småpattedyr på Mols konkluderes,
at ekstensiv græsning på naturarealer, hvor vegetationen står tilbage
med spredt træ-, busk- og dværgbuskvegetation, og hvor græsvegetationen ikke
er helt bidt ned, sandsynligvis ikke vil medføre en væsentlig reduktion i bestanden
af småpattedyr 30 . Alm. markmus foretrækker dog ugræssede områder med
relativt højt græs frem for græssede arealer. I forsøg på Mols viste den sig at
re a gere på tilstedeværelsen af kvæg og så vidt muligt fl ytte uden for hegnet, så
snart kvæget var kommet på græs 30 . På græssede enge var der fl ere mus, jo nærmere
man kom til markkanten. Her vil en opdeling i mindre folde være til fordel
for musene 31 . Hvor forholdene er gode for småpattedyr, er der en rimelig
sandsynlighed for, at der også vil være gode forhold for dyr på højere trofi ske
niveauer, f.eks. ræve.
Som for andre faunagrupper gælder det generelt, at en drift med græssede og
u græssede parceller i et mosaiklandskab med gode spredningsmuligheder
200
Rødrygget tornskade er
en af de fuglearter, der
har gavn af græsning.
Foto: Stig Bachmann Nielsen,
Naturplan