græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Med stigende grad af fugtighed er der er en glidende overgang fra hede til fattigkær.
Hovedparten af hederne fi ndes i Jylland. Overdrev og heder regnes for
de naturtyper, der har haft den største tilbagegang i Danmark, både hvad angår
areal og naturindhold.
Nedgangen i det samlede hedeareal i Europa og forværringen af hedernes tilstand
har betinget, at mange typer af heder er udpeget som habitattyper. Der
er seks habitattyper repræsenteret i de danske heder samt enebærkrat på heder
og overdrev, der er omtalt i forbindelse med overdrev:
• 2140: Kystklitter med dværgbuskvegetation *
• 2310: Indlandsklitter med lyng og visse
• 2320: Indlandsklitter med lyng og revling
• 2330: Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene
• 4010: Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
• 4030: Tørre dværgbusksamfund
* Der fi ndes en række andre kystklithabitattyper i Danmark f.eks. gråklit samt
klittyper med forskellige typer af krat.
Heder udgør ca. 84.000 ha, heraf er en stor del statsejet og/eller fredet. Godt
35.000 ha hede ligger i et Natura 2000-område. Habitattyperne 2140 og 4030
med tørre dværgbuskesamfund på henholdsvis klithede og indlandshede er de
mest udbredte habitathedetyper med anslåede arealer på henholdsvis 22.500
ha og 20.000 ha. Klitheder er specielt sjældne og truede, selvom de er relativt
almindelige i Danmark langs den jyske vestkyst. De danske klitheder udgør
omkring 50 % af Nordsøkystens klitheder - og omkring 10 % af verdens samlede
klitheder 3 .
Tilsammen omfatter de seks habitattyper knap 50.000 ha. De øvrige godt
30.000 ha § 3-heder består i høj grad af græsdominerede heder samt tilgroede
heder (med > 50 % trædække).
Græsset hede og kær på Sepstrup Sande – et stor indlandsklitområde omgivet af nåletræsplantager.
Foto: Rita Merete Buttenschøn.
20