You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tabel 9.6. Engrylens <strong>og</strong> brushanens krav til yngleområde. Græsningsintensitet# er beregnet, så<br />
højst 25 % af artens reder vil gå tabt pga. nedtrampning. Tidspunkt for <strong>høslæt</strong> ¤ er beregnet, så<br />
højst 20 % af artens unger vil gå tabt pga. slåning ( efter Thorup 2003 25 )<br />
Engryle Brushane<br />
Fugtighed Fugtige enge er en forudsætning for ynglen. Grundvandstanden må højst være<br />
10-30 cm under jordoverfl aden i maj <strong>og</strong> første halvdel af juni. Afvanding må ikke<br />
fi nde sted<br />
Struktur Afhængig af strukturer i engen med mudrede pander <strong>og</strong> loer, der tørrer gradvist ud i<br />
slutningen af maj-juni<br />
Gødskning Sårbar over for gødskning, der bør undgås Meget sårbar over for gødskning,<br />
der ikke må fi nde sted<br />
Græsning # Kreaturer eller heste. Tidligste udsætning 25. maj med 1 ungkreatur/ha eller 5. juni<br />
ved 2 ungkreaturer/ha.<br />
Høslæt ¤ Tidligste <strong>høslæt</strong>dato 15. juli<br />
Salt Tåler i hvert fald op til 10 promille salt i engenes<br />
pande- <strong>og</strong> losystemer<br />
Vegetationshøjde<br />
for<br />
redehabitat<br />
Vegetationshøjde<br />
for<br />
ungeføringshabitat<br />
Nødvendig<br />
drift<br />
198<br />
Rede placeres i 5-15 cm høj vegetation med godt<br />
udsyn<br />
Ungerne føres i lav, åben vegetation af 2-20 cm’s<br />
højde<br />
Græsning <strong>og</strong>/eller slåning nødvendig for at krav til<br />
vegetationshøjde <strong>og</strong> -struktur kan opretholdes<br />
Meget sårbar over for salt.<br />
Allerede ved en saltpromille<br />
på 5 i engenes vandsystemer<br />
ophører arten med at yngle<br />
Rede placeres i 10-20 cm høj<br />
<strong>og</strong> ikke for tæt vegetation,<br />
med n<strong>og</strong>et udsyn<br />
Ungerne føres i forholdsvis lav,<br />
åben vegetation af 10-20 cm’s<br />
højde<br />
Kan yngle i fugtig, langsomtvoksende<br />
brak, men normalt<br />
er <strong>græsning</strong> <strong>og</strong>/eller slåning<br />
nødvendig, for at krav til vegetationshøjde<br />
<strong>og</strong> -struktur kan<br />
opretholdes<br />
Ud over at være ynglested fungerer engene som fourageringssted for en række fuglearter,<br />
som lever af smådyrfaunaen, plantefrø eller græs, f.eks. vadefugle, fl okke af stære, engpiber,<br />
vinddrossel <strong>og</strong> sjagger, svømmeænder <strong>og</strong> gæs, som alle i stor udstrækning nyder godt af<br />
ekstensivt drevne, fugtige enge. Gæs foretrækker således at græsse, hvor der er lav græsvegetation.<br />
Høslæt <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>, der sikrer en få cm høj græsvegetation om efteråret, giver derfor<br />
gode <strong>græsning</strong>smuligheder for rastende gæs.<br />
Levested Fugtighedsforhold Høslæt A<br />
Krav til naturpleje med henblik på engfugle<br />
• lav vegetation ved ynglesæsonens start, dvs. lav græshøjde (under 5 cm) på<br />
indbindingstidspunktet eft eråret før<br />
• tilstrækkeligt store åbne fl ader (med lav vegetation) i ynglesæsonen<br />
• en plantestruktur med egnede redesteder i form af f.eks. tuer <strong>og</strong> åbne fl ader<br />
• arealer med relativt lav <strong>og</strong> åben vegetation til ungeføring<br />
• lav vegetation omkring vandhuller, grøft er <strong>og</strong> kystbræmme, der giver fuglene<br />
adgang <strong>og</strong> mulighed for fødesøgning<br />
Skader på æg <strong>og</strong> kuld kan begrænses ved:<br />
• sent <strong>høslæt</strong><br />
• sen udbinding eller foldskift esystem, således at folde med størst betydning<br />
for ynglefugle græsses sidst<br />
• lavt <strong>græsning</strong>stryk, mens der er reder med æg<br />
• brug af voksne dyr (kødkvæg) eller stude, der bevæger sig mindre<br />
En fuglevenlig drift kan give problemer i forhold til behov for at få <strong>græsning</strong>sdyrene<br />
på græs om foråret. Det er en fordel, hvis der er forskellige typer areal til