græsning og høslæt i naturplejen.pdf

standen rummer en række karakteristiske engfugle som rødben, brushane, alm.
ryle, vibe, stor kobbersneppe og strandskade, der alle er afh ængige af lav vegetation.
Særligt alm. ryle, vibe og stor kobbersneppe kræver større, åbne fl ader
med vidt udsyn på deres ynglelokaliteter, mens rødben og brushane er mere
tolerante over for højt græs. Tidspunkterne for høslæt og udbinding har sammen
med høj forårsvandstand betydning for fuglenes ynglesucces (se Tabel 9.4
og 9.5). Høslæt skader æg såvel som unger, mens græsning særligt skader ved,
at æggene trampes itu. Ved et græsningstryk på 3,5 ungkreaturer pr. ha blev der
iagttaget nedtrampning af 14 % af alle reder pr. dag, mens 6 % af alle reder blev
nedtrampet pr. dag ved græsningstryk på 1,5 ungkreaturer 23 .
Tabel 9.4 Nedtrampede reder ved forskellige tidspunkter for udsætning af ungkreaturer ved en tæthed
på 2 ungkreaturer pr. ha. (Vestergaard, 2000 24 ).
Udsætningstidspunkt
Fugleart 15. maj 23. maj 1. juni 15. juni
Vibe 27 % 16 % 8 % 2 %
Stor kobbersneppe 45 % 23 % 13 % 1 %
Rødben 67 % 51 % 29 % 3 %
Alm. ryle 73 % 54 % 34 % 16 %
Brushøne 80 % 61 % 33 % 5 %
Ungkreaturer og heste bevæger sig mere end voksent kvæg (ammekøer eller stude) og giver
derfor fl ere nedtrampede reder pr. dyr. Får giver formentlig færre nedtrampede reder end
kvæg og heste. Får udvikler til gengæld en mere ensartet vegetation med færre tuer, der kan
anvendes som redested for fuglene. Fåregræsning giver oftest også færre levesteder for insekter.
De ynglende engfugle og deres unger lever primært af små dyr. Vadefugle søger især føde
i de fugtige dele af engene, på bredden langs vandløb, grøfter og vandhuller. Græsning er
nødvendig, for at fuglene har adgang til disse arealer. Sættes der hegn langs grøfter og vandløb,
gror bredden til med tagrør eller anden høj vegetation, som gør det umuligt for dyrene
at færdes. Let optræding af bredden, der resulterer i små fugtige lavninger, er med til at øge
mængden af insekter og smådyr. Mange steder er der dog af forskellige grunde krav om hegn
langs vandløb, hvilket forhindrer dyrene i at græsse helt ud til vandløbet.
Høslæt giver færre forstyrrelser for fuglene, men høslæt alene kan ikke altid skabe
de rette vilkår for fuglene. Oft e er der behov for en eft ergræsning for at få
græsset vegetationen i lavninger og omkring vandhuller og grøft er. Et mosaiklandskab,
der repræsenterer forskellige drift sstrategier, vil gavne et rigt fugleliv.
Tabel 9.5 Betydningen af høslættidspunkt på antal dræbte ungekuld (Vestergaard, 2000 24 ).
Art/tidspunkt 20. maj 10. juni 20. juni 1. juli 15. juli
Stor kobbersneppe 100 % 97 % 45 % 19 % 3 %
Alm. ryle 100 % 95 % 58 % 32 % 16 %
Brushøne 100 % 100 % 92 % 51 %