græsning og høslæt i naturplejen.pdf

fi ndes en stor tæthed af engmyretuer. Der er således fundet en dækning af tuer
på ca. 25 % af det samlede areal på strandoverdrev på Enø 17 . Gul engmyre er
afh ængig af en lang græsningshistorie med et konstant og relativt højt græsningstryk,
som vedligeholder en lav vegetationen gennem vækstsæsonen.
Engmyren har brug for solåbne og varme habitater
Engmyren har brug for høje temperaturer med 28 grader som det optimale, for at larverne
kan forpuppe. Yngeludviklingen er afhængig af, at myretuerne opvarmes af solen. Plantevæksten
skal være lav omkring myretuen, således at den ikke skygger for solen. Få år uden eller
med utilstrækkelig græsning ødelægger myretuerne. Normalt vil det tage 40-80 år med tilpas
græsning, inden en stor tæthed af tuer er gendannet.
Myretuerne er levested for en særlig fauna, der omfatter fl ere dyregrupper, bl.a.
bladlus, som myrerne lever i symbiose med. Der er fundet 14 danske bladlusearter,
som kun lever i engmyrens tuer. Myretuerne byder også på specielle kår
for plantevæksten, der betyder, at der er stor forskel i fl oraen på og mellem tuerne.
Der er en større artstæthed af planter på tuerne end på fl aderne imellem dem,
hvilket kan hænge sammen med en højere pH-værdi i tuerne samt et varieret
mikroklima som følge af forskel i eksponering af tuens sider 18 .
9.2 Krybdyr og padder
De danske krybdyr er knyttet til lysåbne naturtyper. De har behov for lune solpletter,
men også for plantestrukturer, der giver dem skjul, og som rummer en
stor del af deres byttedyr. 25 års undersøgelser af eff ekten af tilgroning og skovrejsning
i Holland har vist, at det i mange tilfælde har været årsag til, at reptilerne
forsvandt 19 . Intensiv græsningsdrift angives også som en væsentlig årsag
til nedgang i antallet af krybdyr 3 .
Hederne er vigtige levesteder for fl ere krybdyrarter. Dyrene foretrækker en
mosaik af høj og lav vegetation og er oft e knyttet til partier med ældre hedelyng.
Derfor kan hård græsning, hyppig afbrænding eller slåning, der udvikler
en lav, homogen plantevækst, være en trussel mod krybdyrene. Af hensyn til
krybdyrene er det vigtigt at fastholde en mosaik af høj og lav vegetation 20 . Intensiv
græsning af enge og overdrev er ligeledes problematisk i forhold til krybdyrene.
Et sammenhængende net af fl ere meter brede ugræssede skel og vejrabatter
vil gavne krybdyr og mange andre dyrearter.
Mange af de danske paddearter har ligesom krybdyrene behov for varme og
sol. Det har stor betydning, at vegetationen omkring deres vandhuller holdes
lav ved ekstensiv græsning eller slåning. De fl este paddearter har også brug for
adgang til arealer med højere plantevækst og bliver hæmmet af intensiv afgræsning.
Kun meget varmekrævende arter som strandtudsen og grønbroget tudse
har gavn af en mere intensiv græsning eller anden pleje, der kan vedligeholde
partier langs vandkanten uden eller med meget åben vegetation 3 .
195