græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Share Embed Flag
Download ePaper

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf

okodag.dk
28.09.2013 Views

Eksempel på pleje af sommerfuglelokalitet (Karsholt & Nielsen I: Ravn, m.fl ., 2005 13 ). Høvblege Bakker, Møn. Høvblege Bakker var for 30 år siden kendt som en af de bedste lokaliteter for småsommerfugle (»micros«). I mellemtiden er der sket det, at dette lille område er blevet den sidste danske lokalitet for to iøjnefaldende sommerfuglearter: sortplettet blåfugl (Maculinea arion) og timiankøllesværmeren (Zygaena purpuralis). Lokaliteten (og de to nævnte arter) var truet af den tilgroning, der skete både i højden og tæt Sortplettet blåfugl. ved jordoverfl aden. Livsbetingelserne for blåfuglen og dermed for dens værtsplanter timian og merian, samt værtsmyren, blev undersøgt indgående. Konklusionen var klart, at naturpleje i form af en hård afgræsning, som det ellers var foreslået, ville medføre udryddelse af blåfuglen og en lang række sjældne små sommerfuglearter, der på larvestadiet lever i stængler af forskellige stauder. En hård afgræsning, som det praktiseres andre steder på Klinten (Jydelejet), vil medføre så voldsomme ændringer af forholdene på lokaliteten, at det ville være en trussel mod sommerfuglene. De plejeforanstaltninger, som er iværksat for at bevare blåfuglen, har vist sig gavnlige også for timiankøllesværmeren, og på denne lokalitet er det oplagt, at disse arter skal have prioritet. Plejen består nu af rydning af træ- og buskvegetation, manuel slåning og i mindre områder af vintergræsning. Tilgroningen var også til skade for de specielle små sommerfuglearter, som forekommer (eller forekom) på Høvblege, og også i forhold til dem ville græsning være stærkt skadelig, idet køerne spiser de vinterstande, som sommerfuglenes larver eller pupper overvintrer i. Nogle sommerfuglearter overlever på brakmarker i området eller på (også for husdyr) utilgængelige og ugræssede skrænter ude på Klinten, mens andre arter øjensynligt helt er forsvundet fra Møn. Med den nuværende skånsomme pleje, har de fl este sommerfuglearter fået det bedre. 9.1.2 Kokassefaunaen Der er en særlig fauna, som er tilknyttet husdyrgødning, specielt kokasser. De er levested for mange fl uer, biller og andre insekter, der udnytter gødningen som føde, men også for fl ere arter af rovbiller, der holder til ved kokasserne, fordi de lever af de dyr, der udvikles i gødningen. Der har været stor tilbagegang for de biller, der er afh ængige af husdyrs ekskrementer, i takt med, at antallet af græsningsdyr er blevet reduceret. Det er især gødningslevende torbister Eksempel på månetorbisters levested, her Telegrafbakken på Nordsamsø. Foto: Palle Jørum. 192 Foto. Jens Christian Schou, Biopix.dk

knyttet til tørre og varme overdrev, der har været på retur. En af de arter, der har været udsat for den stærkeste tilbagegang, er månetorbist (Copris lunaris), som i rødlisten er anført som kritisk truet 7 . Månetorbister 14 Månetorbist er knyttet til græssede overdrev. Det er en stærkt varmekrævende art, der kun fi ndes på solåben, mere eller mindre sandet bund med kort, åben græsvegetation, typisk på sydvendte bakker og skråninger. Den lever af gødning fra større pattedyr, helt overvejende af kogødning, men den kan dog tage til takke med heste-, fåre- og hjortegødning. Månetorbist har sin vigtigste aktivitetsperiode i maj-juni; da er de voksne biller kommet frem fra deres underjordiske overvintringsbo og har indledt eftersøgningen af gødning. Når de har fundet frem til en passende klump gødning, helst en kokasse, følger en fase på 3-4 uger, hvor billerne æder løs af gødningen. Derefter går de i gang med at udgrave en stor hule under gødningen. Ofte udføres gravearbejdet af en hun og en han i forening, men i nogle tilfælde er hunnen alene om arbejdet. Indgangshullet kan ligge under kokassen eller langs kanten af denne, hvor den så afslører sig ved en større hob opgravet sandjord som et muldvarpeskud i miniatureudgave. Fra indgangshullet fører en snæver, mere eller mindre lodret gang ned til hulen, der oftest ligger i 10-20 cm’s dybde. Når ynglekammeret er klar, proppes det med gødning, hvorefter indgangshullet lukkes. Efter en pause på 3-7 dage, hvor gødningen bliver mere fast og tør, former hunnen oftest ca. 5 (4-13) regelmæssige, runde kugler af gødningen, hver måler ca. 3-3½ cm i diameter, og det tager hende 1-2 dage at lave en kugle. Når gødningskuglerne er færdige, udhules toppen af hver af gødningsklumperne, og hunnen lægger et æg i hulningen, hvorefter hun laver en overbygning omkring ægget, så gødningsklumpen nærmest antager æg- eller pæreform, og sådan at ægget kommer til at ligge i et luftfyldt hulrum, klækningskammeret. Hunnen bliver i ynglekammeret under hele udviklingen fra ægstadium frem til udklækningen af de nye voksne biller. Forpupningen sker i gødningskuglerne. Efter forvandlingen til imago i løbet af sensommeren eller det tidlige efterår forbliver billerne i kuglerne i 1-2 uger, hvorefter de bryder gennem den hårde gødningsskal og graver sig op til jordoverfl aden. Også den gamle hun forlader ynglekammeret, og hun kan grundlægge et nyt bo det følgende forår. Kokassefaunaen og den øvrige gødningstilknyttede fauna bidrager til diversiteten og spiller en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydning og omsætning af gødningen. Samtidig har de betydning som føde for fugle og andre insektædende dyr. For at bevare de specialiserede arter knyttet til kokasser er der behov for en græsning, der sikrer, at der konstant er gødning til rådighed for billerne. For de truede billearter knyttet til overdrevets kokassefauna gælder, at de trives bedst på varme, sydvendte overdrev på sandet eller sandblandet jordbund. Ormemidler kan have været medvirkende årsag til tilbagegangen af kokassefaunaen, og forebyggende behandlinger af kvæg bør derfor så vidt muligt undgås, specielt ved græsning på tørre, sandede græsgange. 9.1.3 Græshopper på lysåbne naturtyper Der er relativt få undersøgelser, der belyser eff ekten af græsning på græshopper. En undersøgelse af markgræshopper i relation til ekstensiv græsning med får og kvæg på Mols viser, at der både fi ndes arter, der foretrækker ugræssede arealer, og arter der foretrækker græssede arealer (Tabel 9.3). De mest almindelige græshoppearter foretrækker en mosaik af vegetationsløse pletter eller meget kort plantevækst til at lægge æg i og højere vegetation, hvor den videre udvikling foregår. En undersøgelse foretaget i Holland bekræft er, at der både er po- 193

Eksempel på pleje af sommerfuglelokalitet (Karsholt & Nielsen I: Ravn, m.fl ., 2005 13 ).<br />

Høvblege Bakker, Møn. Høvblege Bakker<br />

var for 30 år siden kendt som en af de bedste<br />

lokaliteter for småsommerfugle (»micros«). I<br />

mellemtiden er der sket det, at dette lille område<br />

er blevet den sidste danske lokalitet for to iøjnefaldende<br />

sommerfuglearter: sortplettet blåfugl<br />

(Maculinea arion) <strong>og</strong> timiankøllesværmeren (Zygaena<br />

purpuralis).<br />

Lokaliteten (<strong>og</strong> de to nævnte arter) var truet af<br />

den tilgroning, der skete både i højden <strong>og</strong> tæt Sortplettet blåfugl.<br />

ved jordoverfl aden. Livsbetingelserne for blåfuglen<br />

<strong>og</strong> dermed for dens værtsplanter timian <strong>og</strong> merian, samt værtsmyren, blev undersøgt<br />

indgående. Konklusionen var klart, at naturpleje i form af en hård af<strong>græsning</strong>, som det ellers<br />

var foreslået, ville medføre udryddelse af blåfuglen <strong>og</strong> en lang række sjældne små sommerfuglearter,<br />

der på larvestadiet lever i stængler af forskellige stauder. En hård af<strong>græsning</strong>, som det<br />

praktiseres andre steder på Klinten (Jydelejet), vil medføre så voldsomme ændringer af forholdene<br />

på lokaliteten, at det ville være en trussel mod sommerfuglene.<br />

De plejeforanstaltninger, som er iværksat for at bevare blåfuglen, har vist sig gavnlige <strong>og</strong>så for<br />

timiankøllesværmeren, <strong>og</strong> på denne lokalitet er det oplagt, at disse arter skal have prioritet.<br />

Plejen består nu af rydning af træ- <strong>og</strong> buskvegetation, manuel slåning <strong>og</strong> i mindre områder<br />

af vinter<strong>græsning</strong>. Tilgroningen var <strong>og</strong>så til skade for de specielle små sommerfuglearter, som<br />

forekommer (eller forekom) på Høvblege, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så i forhold til dem ville <strong>græsning</strong> være stærkt<br />

skadelig, idet køerne spiser de vinterstande, som sommerfuglenes larver eller pupper overvintrer<br />

i. N<strong>og</strong>le sommerfuglearter overlever på brakmarker i området eller på (<strong>og</strong>så for husdyr)<br />

utilgængelige <strong>og</strong> ugræssede skrænter ude på Klinten, mens andre arter øjensynligt helt er<br />

forsvundet fra Møn. Med den nuværende skånsomme pleje, har de fl este sommerfuglearter<br />

fået det bedre.<br />

9.1.2 Kokassefaunaen<br />

Der er en særlig fauna, som er tilknyttet husdyrgødning, specielt kokasser. De<br />

er levested for mange fl uer, biller <strong>og</strong> andre insekter, der udnytter gødningen<br />

som føde, men <strong>og</strong>så for fl ere arter af rovbiller, der holder til ved kokasserne,<br />

fordi de lever af de dyr, der udvikles i gødningen. Der har været stor tilbagegang<br />

for de biller, der er afh ængige af husdyrs ekskrementer, i takt med, at antallet<br />

af <strong>græsning</strong>sdyr er blevet reduceret. Det er især gødningslevende torbister<br />

Eksempel på månetorbisters levested, her Telegrafbakken på Nordsamsø. Foto: Palle Jørum.<br />

192<br />

Foto. Jens Christian Schou, Biopix.dk

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!