græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Mange af overdrevene er små og isoleret beliggende, f.eks. som skrænter og bakker, der har været for stejle til at opdyrke. De ca. 27.500 ha § 3-overdrev er fordelt på mange små lokaliteter. Kun 12 overdrev er på 100 ha og derover. Over en tredjedel af det samlede overdrevsareal ligger i Nordjylland. Overdrev kan inddeles i forskellige typer eft er en pH-gradient eller eft er en kombination af pH-værdi, jordbundens beskaff enhed og næringsstofniveau (se Kap. 6). I EF-habitatdirektivet er der defi neret fi re overdrevstyper, herunder en type med enebærkrat på heder og overdrev, som er repræsenteret blandt de danske overdrev 2 . • 6120: Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand • 6210: Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund • 6230: Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund • 5130: Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation fi ndes typisk på syd- og østeksponerede kalkrige kystklinter, hvor tørke og jorderosion hæmmer tilgroning. Denne type har en meget begrænset udbredelse i Danmark, med et samlet anslået areal på omkring kun 50 ha. Den fi ndes i de tørreste og varmeste dele af Danmark, f. eks. på sydvendte skrænter på Røsnæs i Vestsjælland, Helgenæs på Djursland og på Sydbornholm 2 . Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund fi ndes spredt over landet, dog sjældent vest for israndslinjen. Eksempler på naturtypen fi ndes på Jernhatten og Glatved Strand på Djursland og i Jydelejet og på Høvblege på Møn. Samlet anslås typen at omfatte omkring 1.550 ha. Vegetationens sammensætning afh ænger af jordbund, fugtighed og eksponering. Der er således mange variationer, bl.a. undertyper på skrænter eller særlige samfund med mange orkidéer. Naturtypen er oft est afh ængig af græsning 2 . Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund er den mest udbredte af de tre overdrevstyper med et samlet areal på omkring 3.300 ha. Den fi ndes bl.a. i Mols Bjerge og Svanninge Bakker. Flerårige planter dominerer, oft e med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv form for drift 2 . Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter fi ndes oft est, hvor kreaturer har afgræsset området og skabt mulighed for, at enebær kan spire og gro. Ud over enebær er hvidtjørn, arter af rose og slåen karakteristisk for typen. Enebærkrat forekommer spredt på hede og overdrevsområder i det meste af Danmark, bl.a. i Mols Bjerge, på Enebærstykket i Rold Skov, ved Salten Langsø i Midtjylland og på dele af Jydelejet på Møn. Enebærkrattene anslås at omfatte 1.000 ha. Naturtypen kan på længere sigt blive skygget ihjel af træer, hvis der ikke sker en vis afgræsning og er således, ligesom de øvrige overdrevstyper, en drift safh ængig type 2 . Det samlede areal af habitatoverdrevstyperne er anslået til at være knap 6.000 ha og udgør således kun godt 20 % af § 3-overdrevene. 18
Enebærkrat på Mols. Enebær kræver en lysåben bund for at spire og spiring fremmes af tråd fra græssende dyr og anden mekanisk påvirkning af frøet. Foto: Rita Merete Buttenschøn. 2.1.2 Heder Heder omfatter typer domineret af dværgbuske (hedelyng, klokkelyng, tyttebær m.fl .) samt græsheder med dominans af blåtop og bølget bunke, der tydeligt har udviklet sig fra egentlige dværgbuskheder. Hederne er relativt artsfattige og er domineret af arter, der er tilpasset sur og mager jord. De er levested for en række stærkt specialiserede og sjældne plante- og dyrearter, bl.a. sommerfugle og andre insekter. De fl este heder er ligesom overdrevene opstået som et resultat af gentaget rydning, opdyrkning og eft erfølgende afgræsning af tidligere skovområder og opgiven agerjord. De er meget følsomme over for eutrofi ering og er oft est afh ængige af drift eller andre forstyrrelser, der kan forynge dværgbusksamfundene og vedligeholde åbne, næringsfattige kår. Under forstyrrede forhold som på vindeksponerede kystklitter og på våd bund i moser og kær kan dværgbusksamfund være stabile uden behov for drift spåvirkninger. 19
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3 and 4: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 5 and 6: Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
- Page 7 and 8: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17: direktivet med en national forpligt
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
Enebærkrat på Mols. Enebær kræver en lysåben bund for at spire <strong>og</strong> spiring fremmes af tråd fra<br />
græssende dyr <strong>og</strong> anden mekanisk påvirkning af frøet. Foto: Rita Merete Buttenschøn.<br />
2.1.2 Heder<br />
Heder omfatter typer domineret af dværgbuske (hedelyng, klokkelyng, tyttebær<br />
m.fl .) samt græsheder med dominans af blåtop <strong>og</strong> bølget bunke, der tydeligt<br />
har udviklet sig fra egentlige dværgbuskheder. Hederne er relativt artsfattige<br />
<strong>og</strong> er domineret af arter, der er tilpasset sur <strong>og</strong> mager jord. De er levested<br />
for en række stærkt specialiserede <strong>og</strong> sjældne plante- <strong>og</strong> dyrearter, bl.a. sommerfugle<br />
<strong>og</strong> andre insekter. De fl este heder er ligesom overdrevene opstået som<br />
et resultat af gentaget rydning, opdyrkning <strong>og</strong> eft erfølgende af<strong>græsning</strong> af tidligere<br />
skovområder <strong>og</strong> opgiven agerjord. De er meget følsomme over for eutrofi<br />
ering <strong>og</strong> er oft est afh ængige af drift eller andre forstyrrelser, der kan forynge<br />
dværgbusksamfundene <strong>og</strong> vedligeholde åbne, næringsfattige kår. Under forstyrrede<br />
forhold som på vindeksponerede kystklitter <strong>og</strong> på våd bund i moser<br />
<strong>og</strong> kær kan dværgbusksamfund være stabile uden behov for drift spåvirkninger.<br />
19
Change language