græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
37 Vera, F.W.M. 2000: Grazing ecology and forest history. CABI Publishing 38 Buttenschøn, J. & Buttenschøn, R.M., 2003: Langtidseffekten af husdyrgræsning II: Skovudvikling under husdyrgræsning, pp. 73-80. I: Austad, I. Hamre, L.N & Ådland, E. (eds.) Gjengroning av kulturmark. Bergen Museum og HSF, Bergen 39 Buttenschøn, R.M. & Buttenschøn J. 2001: Woodland development on open pastureland under cattle and horse grazing management. Natur- und Kulturlandschaft 4, pp. 165-175 40 Bakker, J.P. 1989: Nature management by grazing and cutting. On the ecological signifi - cance of grazing and cutting regimes applied to restore former species rich grassland communities in the Netherlands. Thesis. Geobotany 14, Kluwer Academic Press, Dordrecht 41 Bokdam, J., 2003: Nature conservation and grazing management. Free-ranging cattle as a driving force for cyclic succession. PhD thesis. Wageningen University, Wageningen, The Netherlands 42 Buttenschøn, R.M. & Nielsen, C., (2007): Control Heracleum Mantegazzianum by grazing. In Pyšek, P., M. Cock, W. Nentwig, and H.P. Ravn (eds.) Ecology and Management of Giant Hogweed (Heracleum mantegazzianum). CABInternational, Wallingford, UK 184
9. Effekt af høslæt og græsning på fauna Store græssere fungerer som nøglearter, dvs. arter der skaber og vedligeholder levesteder for andre arter. Arten af græsningsdyr har sammen med græsningstrykket stor betydning for denne nøglefunktion. Generelt gælder, at jo større variation der er i vegetationens rumlige struktur, jo højere diversitet af associerede planter og dyr fi ndes der 1 . En varieret struktur udvikles ved middel græsningstryk, og for temporære lysåbne naturtyper gælder generelt, at middel græsningstryk giver størst faunadiversitet 2 . Der er dog også dyrearter knyttet til såvel tæt nedgnavet vegetation som til høj, mere uforstyrret vegetation. Et middel græsningstryk er således ikke altid den optimale græsningspleje for faunaen. Når der udarbejdes planer for naturpleje på en lokalitet, er det derfor nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvad man vil opnå og tilgodese, inden plejen påbegyndes, dvs. indhente oplysninger om hvilke arter, der fi ndes eller som potentielt vil kunne indfi nde sig. Store græssere har såvel direkte som indirekte eff ekt på andre dyrearter (Figur 9.1). De store græssere kan være konkurrenter til andre planteædere med hensyn til føde og andre ressourcer. Indirekte kan de påvirke levevilkårene for andre dyr gennem ændring af vegetationssammensætning, strukturforhold, mikroklima m.v. Store græssere kan således påvirke andre arter i forhold til deres specifi kke behov for foder, ynglepladser, skjul mv. 9.1 Insekter og andre smådyr Tilgroning angives generelt som en væsentlig trussel mod mange af de insekter, der er knyttet til de lysåbne naturtyper. »Tilgroning« dækker over ændringer af en række forskellige egenskaber ved vegetationen af betydning for faunaen; artssammensætningen ændres, vegetationen bliver mere artsfattig og strukturen mere ensartet, hvilket medfører at mikroklimaet ændres. Der er stor forskel på forskellige plantearters betydning for insekter og andre Dyreart Tæthed Græsning Tramp Gødning Forstyrrelse Direkte effekt Indirekte effekt gennem ændring af vegetation Tilgængeligt foder Yngleplads Skjul Figur 9.1. Direkte og indirekte effekt af græsning på den øvrige fauna (van Wieren, 1998 2 ). 185
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 147 and 148: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
- Page 149 and 150: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
- Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
- Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
- Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
- Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
- Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
- Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
- Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
- Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
- Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
37 Vera, F.W.M. 2000:<br />
Grazing ecol<strong>og</strong>y and forest history. CABI Publishing<br />
38 Buttenschøn, J. & Buttenschøn, R.M., 2003:<br />
Langtidseffekten af husdyr<strong>græsning</strong> II: Skovudvikling under husdyr<strong>græsning</strong>,<br />
pp. 73-80. I: Austad, I. Hamre, L.N & Ådland, E. (eds.)<br />
Gjengroning av kulturmark. Bergen Museum <strong>og</strong> HSF, Bergen<br />
39 Buttenschøn, R.M. & Buttenschøn J. 2001:<br />
Woodland development on open pastureland under cattle and horse<br />
grazing management. Natur- und Kulturlandschaft 4, pp. 165-175<br />
40 Bakker, J.P. 1989:<br />
Nature management by grazing and cutting. On the ecol<strong>og</strong>ical signifi -<br />
cance of grazing and cutting regimes applied to restore former species<br />
rich grassland communities in the Netherlands. Thesis. Geobotany 14,<br />
Kluwer Academic Press, Dordrecht<br />
41 Bokdam, J., 2003:<br />
Nature conservation and grazing management. Free-ranging cattle as<br />
a driving force for cyclic succession. PhD thesis. Wageningen University,<br />
Wageningen, The Netherlands<br />
42 Buttenschøn, R.M. & Nielsen, C., (2007):<br />
Control Heracleum Mantegazzianum by grazing. In Pyšek, P., M.<br />
Cock, W. Nentwig, and H.P. Ravn (eds.) Ecol<strong>og</strong>y and Management<br />
of Giant H<strong>og</strong>weed (Heracleum mantegazzianum). CABInternational,<br />
Wallingford, UK<br />
184
Change language