Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
med gyvel i stedet for at hæmme den. Forsøg i Australien på bekæmpelse med<br />
hhv. får <strong>og</strong> geder, viste at geder er mere eff ektive end får, fordi gederne græssede<br />
gyvel op til en højde på 1,20 m mod 0,90 m hos fårene, <strong>og</strong> fordi gederne<br />
afbarkede stammerne. Eff ekten af <strong>græsning</strong> af både får <strong>og</strong> geder var højest ved<br />
en dækningsgrad af gyvel på under 10 %. Ved større dækning aft <strong>og</strong> eff ekten.<br />
Både får <strong>og</strong> geder åd blomster, grønne skud <strong>og</strong> frø. 8 % af frøene var fortsat spiredygtige<br />
eft er en tur igennem en gedemave. Der er ligeledes fundet gyvelspirer<br />
på kokasser. Græsning kan derfor være med til at sprede planten til nye græsgange.<br />
For at forbygge spredning af uønskede arter som gyvel fra en græsgang til andre,<br />
kan man som nævnt lade dyrene opholde sig i en »karantæne-fenne« eller<br />
på stald i en to-tre døgn.<br />
Rynket rose<br />
Rynket rose breder sig især langs kysterne på strandenge, strandoverdrev <strong>og</strong> i<br />
klitter, men den fi ndes <strong>og</strong>så vidt udbredt på naturtyper inde i landet. Får <strong>og</strong> geder<br />
græsser gerne dens blade, men kan normalt ikke græsse den ned, hvis der er<br />
tale om veletablerede bestande.<br />
Kæmpe-bjørneklo<br />
Græsning med får eller kvæg kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo eff ektivt. Det<br />
kræver, at alle de frøbærende planter udsættes for <strong>græsning</strong>, <strong>og</strong> forudsætter at<br />
<strong>græsning</strong>en fortsætter til frøbanken er tømt for levedygtige frø, <strong>og</strong> rødderne af<br />
bjørnekloplanterne er døde. Frøene overlever kun et begrænset antal år (2-4<br />
år), men rødderne af store planter har vist sig at kunne overleve i en længere årrække<br />
(7-10 år). Mens der er mange praktiske erfaringer med anvendelse af får<br />
<strong>og</strong> kvæg til bekæmpelse af bjørneklo, er det usikkert om heste er egnede. Uden-<br />
Oksbøl skovdistrikt bekæmper glansbladet hæg ved hjælp af <strong>græsning</strong> med galloway stude. Dyrene<br />
æder meget gerne hægen, men den er sejlivet <strong>og</strong> kræver nedbidning mange gange før den<br />
går ud. Foto: Ole Knudsen<br />
179
Change language