You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• Arealets produktion: lav produktion fremmer tilgroning, høj produktion<br />
hæmmer tilgroning<br />
• Relativ udnyttelsesgrad af græsgangen<br />
• Græssende dyreart<br />
• Græsningssæson<br />
Krat af <strong>græsning</strong>spionerer er en vigtig del af overdrevets karakter med stor betydning for dyrelivet,<br />
men for at hindre tilgroning <strong>og</strong> udskygning af bundvegetation bør der foregå en løbende<br />
<strong>og</strong> moderat rydning af opvækst.<br />
Større rydninger giver uhensigtsmæssig stor forstyrrelse for f.eks. fugle <strong>og</strong> andre dyr <strong>og</strong> kan<br />
medføre en massiv opvækst af stødskud <strong>og</strong> frøplanter samt give mulighed for invasion af uønskede<br />
arter.<br />
Større rydninger betyder <strong>og</strong>så, at der frigøres en del næringsstoffer, som kan give opvækst af<br />
næringsyndende planter.<br />
8.5 Græsning i forhold til problemarter<br />
Problemarter omfatter her:<br />
1. Gift ige planter<br />
2. Planter med lav foderværdi, der dominerer vegetationen<br />
3. Landskabsukrudt<br />
De første to typer problemarter er til ulempe for de græssende dyr, men hvad<br />
angår landskabsukrudt, kan <strong>græsning</strong> <strong>og</strong>/eller <strong>høslæt</strong> indgå i bekæmpelsen.<br />
8.5.1 Giftige planter<br />
Gift ige planter af betydning for <strong>græsning</strong> er nærmere beskrevet i Kap.10: Dyrevelfærd<br />
<strong>og</strong> sundhed. Enkelte arter som eng-brandbæger er et problem i forbindelse<br />
med husdyr<strong>græsning</strong>, specielt i forbindelse med heste. Den beholder<br />
gift virkningen i tør tilstand. Hø, hvori eng-brandbæger indgår, kan derfor ikke<br />
anvendes til dyrefoder. Det samme gælder en række andre gift ige planter som<br />
ager-padderok <strong>og</strong> ørnebregne.<br />
8.5.2 Planter af lav foderværdi<br />
I tilfælde, hvor planter af lav foderværdi bliver dominerende i vegetationen,<br />
optræder de som problemarter, idet de giver problemer for opretholdelsen af<br />
en tilstrækkelig <strong>græsning</strong>. Som eksempel kan nævnes bjerg-rørhvene, blåtop,<br />
lyse-siv, mose-bunke <strong>og</strong> katteskæg (Se Kap. 6 om foderværdi). Det kræver oftest<br />
en hård <strong>og</strong> meget styret <strong>græsning</strong> at begrænse disse arter. Græsningen skal<br />
foregå fra det tidspunkt, planterne spirer frem om foråret, <strong>og</strong> da kan det være<br />
for vådt til, at <strong>græsning</strong>en kan gennemføres på en god måde. Det er derfor en<br />
bedre løsning at supplere <strong>græsning</strong> med slåning af de partier, hvor problemarter<br />
er under udbredelse, en eller fl ere gange om året.<br />
8.5.3 Landskabsukrudt/invasive arter<br />
Tilgroning med invasive arter er et generelt problem for en stor del af naturområderne<br />
(se Kap. 2), <strong>og</strong> spørgsmålet er, hvordan denne udvikling kan bremses,<br />
om de naturtype-specifi kke plejemetoder er tilstrækkelige, eller om der er<br />
behov for supplerende metoder.<br />
177
Change language