You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
getation, men intensiteten, hvormed den enkelte art græsses, varierer. Som følge<br />
af dette <strong>græsning</strong>smønster er chancen for, at et givent udsnit af græsgangen<br />
bliver græsset, op til 5 gange større på næringsrig bund end på næringsfattig<br />
bund (Figur 8.8), fordi græsvæksten her sker hurtigere <strong>og</strong> giver mulighed for<br />
gentagne <strong>græsning</strong>er i løbet af sæsonen 38 . Samtidig er vegetationsdækket oft e<br />
tyndere <strong>og</strong> lystilgangen dermed bedre på næringsfattig bund end på mere næringsrig<br />
bund. Alt i alt er træernes spiremuligheder under <strong>græsning</strong> højere på<br />
næringsfattig end på næringsrig bund.<br />
Der er en årstidsvariation i kvægets browsing. Generelt er der en kraft igere<br />
browsing om foråret til tidlig sommer <strong>og</strong> igen sent eft erår, men med ændringer<br />
af mønsteret ved lille mængde tilgængeligt foder, f.eks. som følge af tørke. Pilearter<br />
blev på Mols ædt året rundt uden tydelig årstidsvariation 31 .<br />
I undersøgelser på Mols var der en tendens til, at kvæg græssede hårdere end<br />
heste på en række af <strong>græsning</strong>spionerer som tjørn, æble, slåen <strong>og</strong> roser. Udenlandske<br />
undersøgelser 40 angiver derimod rækkefølgen: ged > får > hest > kvæg.<br />
I forsøgene på Mols sker skovtilgroningen under <strong>græsning</strong> med heste på hede<br />
<strong>og</strong> overdrev d<strong>og</strong> hurtigere end under <strong>græsning</strong> med kvæg.<br />
Heste<strong>græsning</strong>en resulterer i en meget massiv fremvækst af skovfyr, der helt<br />
undgås af heste, <strong>og</strong> skovfyr vil sammen med arter af <strong>græsning</strong>spionerer hurtigt<br />
danne sammenhængende krat. Kvæg græsser skovfyr, indtil den erkendes som<br />
et specifi kt element i græsgangen, hvilket sker et til tre år eft er fremspiring. Det<br />
vil sige, at de fl este spirer græsses væk af kvæg, men ikke af heste. Under <strong>græsning</strong><br />
med heste ses <strong>og</strong>så en større <strong>og</strong> mere blivende tilgang af individer af stilkeg.<br />
Åbne, magre hedearealer kan gro i skov i løbet af 2-3 årtier under <strong>græsning</strong>,<br />
men udviklingen forsinkes markant med stigende afstand til frøkilder. Der er<br />
mange udenlandske undersøgelser, der bekræft er, at ekstensiv <strong>græsning</strong> med<br />
kvæg, heste <strong>og</strong> får ikke kan hindre skovudvikling 41 .<br />
udnyttelsesgrad (decimalbrøk) <strong>og</strong> relativt<br />
<strong>græsning</strong>tryk<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
0 1 2 3 4 5 6 7<br />
Produktion ton/ha<br />
udnyttelse<br />
relativt tryk<br />
Figur 8.8. Relativt <strong>græsning</strong>stryk i forhold til primær produktion. Det relative <strong>græsning</strong>stryk er<br />
sat til »1« ved 1,5t/ha. Ved stigende produktion stiger udnyttelsesgraden fra 0,2 til 0,6, <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>strykket<br />
stiger som følge af øget produktion <strong>og</strong> øget udnyttelsesgrad (Buttenschøn & Buttenschøn<br />
13 ).<br />
175
Change language