Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vækstraten er moderat, <strong>og</strong> formeringsmodenheden kommer sent.<br />
Mængden af langtidsoverlevende spirer er normalt ringe i den første skovudviklingsfase<br />
38 , men gennem årtier øges såvel individtætheden som dækket af<br />
pionererne i takt med udvikling af buskadser <strong>og</strong> øget frøregn. Klimaksarternes<br />
frø spirer <strong>og</strong>så i denne første skovudviklingsfase, men overlevelseschancen er<br />
meget ringe. I den anden skovudviklingsfase har <strong>græsning</strong>spionererne gennem<br />
vækst opbygget buskadser, hvori klimaksarterne kan spire <strong>og</strong> gro frem beskyttet<br />
mod de græssende dyr. Denne fase ligger fra få til mange årtier henne i udviklingen<br />
fra åben græsmark mod ældre græsgang.<br />
8.4.2 Græsningsmønster i forhold til vedplanter<br />
Der er en del forskel mellem de græssende husdyr- <strong>og</strong> vildtarters indtagelse af<br />
ved- <strong>og</strong> bladmateriale (Tabel 8.12). Der er i tabellen opstillet en rangordning<br />
af dyrearternes relative optagelse af vedplanteandele i deres foder. Dyrene tilpasser<br />
diætens sammensætning på to måder: De etablerer <strong>og</strong> vedligeholder<br />
plænevegetation til <strong>græsning</strong>, eller de selekterer mere punktvis ved at udvælge<br />
næringsrige plantedele mundfuld for mundfuld under foderoptagelsen. Dette<br />
infl uerer i høj grad på den mængde vedplantemateriale, de optager. Heste optager<br />
løv mere sporadisk under <strong>græsning</strong>en, kvæg græsser mange arter som en<br />
integreret del af <strong>græsning</strong>en, mens de øvrige nævnte dyrearter i stigende grad<br />
browser mere, end de græsser.<br />
Tabel 8.12. Skematisk oversigt over domesticerede <strong>og</strong> vildtlevende, store planteæderes fodervalg<br />
<strong>og</strong> <strong>græsning</strong>småde. Type: Angiver hovedvægten af fodervalget, henholdsvis bundvegetationen,<br />
løvlaget eller begge. Græsning: Angiver dyrets <strong>græsning</strong>småde. Browsing: Angiver om browsing<br />
er henholdsvis et sporadisk, integreret eller selektivt (opsøgende) element i foderoptagelsen.<br />
174<br />
Dyreart Type Græsning Browsing<br />
Hest græsser selektiv plænegræsser sporadisk<br />
Kvæg græsser mosaik-plænegræsser integreret<br />
Får intermediær selektiv græsser selektiv<br />
Dådyr intermediær selektiv græsser selektiv<br />
Ged intermediær selektiv græsser selektiv<br />
Kronhjort intermediær selektiv græsser selektiv<br />
Rådyr browser selektiv browser selektiv<br />
Ser man mere specifi kt på kvægs <strong>græsning</strong> af træer i forhold til træernes formerings-<br />
<strong>og</strong> overlevelsesstrategier, fi nder man som et gennemgående træk, at<br />
<strong>græsning</strong>spionerne græsses i mindre grad end den omgivende vegetation, at klimaksarter<br />
græsses som en integreret del af den generelle <strong>græsning</strong>saktivitet, <strong>og</strong><br />
at pionerarter i øvrigt græsses mere end den omgivende vegetation 35+39 (Tabel<br />
8.11).<br />
Selvom n<strong>og</strong>le arter foretrækkes af kvæg, græsses de d<strong>og</strong> oft est kun som led i den<br />
almindelige <strong>græsning</strong>sadfærd. Afbidning af løv sker en passant som en integreret<br />
del af <strong>græsning</strong>en. Det betyder, at <strong>græsning</strong>strykket på de enkelte træer varierer<br />
i forhold til deres placering i græsgangen 39 . Enkeltstående individer, der<br />
er placeret i de foretrukne plæner, er således mest udsat for bid. Individer, der<br />
står lidt inde i tættere træbestande med en ikke særligt attraktiv bundvegetation<br />
afbides kun i ringe grad. Træer, der står beskyttet i en fodpose af et stort<br />
individ af en af <strong>græsning</strong>spionererne, undgår helt afbidning.<br />
Vedplanter er udsat for <strong>græsning</strong> i samme forhold som den omgivende græsve-