græsning og høslæt i naturplejen.pdf

More documents

Recommendations

Info

perikon, vandnavle, kær-ranunkel og trevlekrone, først at indfi nde sig ved en dækning af engarter på omkring 50 %. Af disse arter har kun rødtop etableret sig på engen, der tidligere blev gødsket (se udviklingen i Ellenberg N-værdi på de to engparceller i boks 7.2, kap. 7). I den ikke-gødede eng begynder engarter at spille en rolle som dominerende arter eft er tre årtier som vedvarende græsningseng, mens kulturarter og robuste stauder som sump-kællingetand forbliver de dominerende arter på den gødede eng. Samtidig ses et fald i det samlede dække af de fem mest dominerende arter med aft agende påvirkning fra tidligere dyrkning. Det er et karakteristisk træk ved langtidsgræssede enge – og overdrev – at der ikke er en eller få arter, der optræder som dominerende (Tabel 8.10). Tabel 8.10. Procentandel af dække af de fem dominerende arter i enge, der er udtaget af omdrift og henholdsvis ikke-gødet og gødet i en årrække efter omdrifts ophør (Buttenschøn & Buttenschøn, 2000 31 ). 18 år efter omdrift 31 år efter omdrift 170 Ugødet Gødet Sum Art og procentandel Art og procentandel Ugødet Gødet Rød svingel Sump-kællingetand Hvid kløver Alm. rapgræs Bidende ranunkel Alm. star Rød svingel Alm. rapgræs Kamgræs Sump-kællingetand 12 9 7 7 6 10 6 5 5 5 Hvid kløver Eng-rapgræs Alm. rajgræs Fløjlsgræs Alm. hundegræs Rød svingel Fløjlsgræs Alm. rapgræs Alm. hundegræs Sump-kællingtand 34 16 7 6 5 25 11 6 5 4 41 % 68 % 31 % 51 % 8.3.5 Overdrevssvampe som indikatorer for plejetilstand En del svampearter er knyttet til lysåbne overdrev og enge. Det gælder bl.a. arter af vokshatte, der først og fremmest vokser på ugødskede og ekstensivt græssede overdrev. Der fi ndes i alt 44 danske arter af vokshatte. Nogle af dem fi ndes kun på gamle græsningsarealer, som aldrig har været gødet eller omlagt. Vokshatte er afh ængige af en kontinuerlig afgræsning af deres voksesteder. De har en meget eff ektiv spredningsevne. Det betyder, at hvis der fi ndes et overdrev, der har været drevet med græsning uden gødskning i længere tid, er der stor chance for, at vokshatte har spredt sig dertil. Tilstedeværelsen af vokshat kan derfor bruges som indikator for, at et græsningsareal kontinuerligt gennem lang tid må have været uden forstyrrelser. På Fyn indgår vokshatte således sammen med rødliste-karplanter samt guldblomme i en vurdering af overdrevenes tilstand 32 . De fl este vokshattearter danner antagelig mykorrhiza med tørbundsgræsser på mager bund 33 . Dvs. at svampenes hyfer og planternes rødder er i direkte kontakt med hinanden. Vokshattenes foretrukne levested er derfor overdrev, som er nogenlunde upåvirkede af pløjning, N-deposition, tilplantning, sprøjtning, gødskning og kvælstofnedfald. Spredes der kunstgødning på et overdrev, forsvinder vokshattene omgående, ligesom de reagerer hurtigt på græsningsophør. Både får, heste og kreaturer samt høslæt, gerne i forskellige kombinationer, synes velegnede til fortsat drift (eller pleje) af vokshattelokaliteter, så længe
Cinnober-vokshat på overdrev ved Mariager Fjord. Vokshatte kan bruges om indikator for naturkvaliteten på overdrev. Foto: Jens Christian Schou, Biopix græsningstrykket, og især gødningstrykket i forbindelse hermed, ikke bliver for højt 32 . Afgræsning ved hjorte synes ligeledes at være ideel for vokshatte. I Jægersborg Dyrehave nord for København er der fundet de fl este danske arter af vokshatte, og Romsø i Storebælt, der i et par hundrede år har været afgræsset af dådyr, er med 26 arter af vokshatte et af de mest artsrige overdrev på Fyn 32 . 8.4 Skovgræsning Ekstensiv græsning i egekrat og andre løvskove kan udvikle lysåbne skovtyper med en tæt og relativt artsrig bundvegetation. Græsningen resulterer i en større fremspiring af eg og andre træarter i skoven. Spirernes videre overlevelse er afh ængig af græsningstrykket og svinger desuden meget fra år til år. Græsning i skovlandskaber kan bl.a.: • Genskabe mere lysåbne og varierede skovtyper med en frodig bundvegetation • Skabe en varieret rumlig struktur med små lysninger og indre skovbryn • Give mulighed for dynamisk udvikling mellem skov og lysåbne områder • Øge mængden og kvaliteten af tilgængeligt plantefoder til gavn for vildtet og den øvrige fauna • Øge muligheden for selvforyngelse 8.4.1 Skovudvikling under græsning Det ses oft e, at ekstensiv husdyrgræsning ikke kan hindre tilgroning af naturarealer på længere sigt. Der foregår en skovudvikling på de fl este typer af 171
Page 1 and 2:
Græsning og høslæt i naturplejen
Page 3 and 4:
Forord Formålet med »Græsning og
Page 5 and 6:
Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
Page 7 and 8:
7. Næringsstofomsætning under gr
Page 9 and 10:
1. Græsningens betydning for lands
Page 11 and 12:
Mange af de planter og dyr, der i d
Page 13 and 14:
esulterede i nutidens intensive og
Page 15 and 16:
Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
Page 17 and 18:
direktivet med en national forpligt
Page 19 and 20:
Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
Page 21 and 22:
2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
Page 23 and 24:
De syv mosetyper dækker ca. 11.000
Page 25 and 26:
En undersøgelse af naturkvaliteten
Page 27 and 28:
Græshede med bølget bunke omkring
Page 29 and 30:
egionale forskelle på fordelingen
Page 31 and 32:
På mange af de plejeafh ængige na
Page 33 and 34:
13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
Page 35 and 36:
tidligst 1. juli på naturenge. I f
Page 37 and 38:
3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
Page 39 and 40:
Stude af kødkvæg, her galloway, e
Page 41 and 42:
3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
Page 43 and 44:
4. Græsningsdyr De store græssere
Page 45 and 46:
Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
Page 47 and 48:
forskydes af regnvejr, hvor dyrene
Page 49 and 50:
Gamle danske kvægracer Der fi ndes
Page 51 and 52:
Korthornskvæg Korthornskvæget sta
Page 53 and 54:
Hesten har en tydelig opdeling i br
Page 55 and 56:
for de enårige, frøformerede plan
Page 57 and 58:
Struktur Varieret plantestruktur me
Page 59 and 60:
Fårene kan nå ind mellem tornede
Page 61 and 62:
en mellemform mellem korthalefår o
Page 63 and 64:
Træer og buske udgør i gennemsnit
Page 65 and 66:
Det vurderes, at der i alt fi ndes
Page 67 and 68:
Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
Page 69 and 70:
Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
Page 71 and 72:
Sika har bredt sig i dele af Englan
Page 73 and 74:
Elgen har en kort hals i forhold ti
Page 75 and 76:
Visenter på Eriksberg i Sverige. F
Page 77 and 78:
som medfører en øgning af skovens
Page 79 and 80:
Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
Page 81 and 82:
Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
Page 83 and 84:
13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
Page 85 and 86:
39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
Page 87 and 88:
5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
Page 89 and 90:
Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
Page 91 and 92:
Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
Page 93 and 94:
Jerseykvæg græsser sammen med »t
Page 95 and 96:
I fedningssystemer er der ligeledes
Page 97 and 98:
ehovet til mælkeproduktion, men sa
Page 99 and 100:
indhold af råprotein er aprillæmn
Page 101 and 102:
Tabel 5.1. Oversigt over græssende
Page 103 and 104:
12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
Page 105 and 106:
- -2 mere og mere af H PO til HPO4
Page 107 and 108:
• Den forøgede opløselighed af
Page 109 and 110:
sætningen er størst (P og Mg). An
Page 111 and 112:
For at optimere foderværdien af b
Page 113 and 114:
Anbefalinger ved græsning af heder
Page 115 and 116:
(Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
Page 117 and 118:
Til forskel fra den tørre græshed
Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
Page 147 and 148: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
Page 149 and 150: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
Page 169: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
Page 221 and 222:
Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
Page 223 and 224:
11. Planlægning og indretning af g
Page 225 and 226:
Økologisk tilstand - Naturtype - P
Page 227 and 228:
Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
Page 229 and 230:
Simpel stente gennem kvæghegn på
Page 231 and 232:
Strømføring kan lægges i kabel u
Page 233 and 234:
12. Lovgivning og andre regelsæt v
Page 235 and 236:
er tilstrækkelige. Vand, der er fo
Page 237 and 238:
Naturbeskyttelseslovens Generelle b
Page 239 and 240:
selvforyngelse og jordbearbejdning)
Page 241 and 242:
Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
Page 243 and 244:
13.1.1 Fællesgræsning En del stø
Page 245 and 246:
Græsningsaftalens indhold Det er v
Page 247 and 248:
I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
show all

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?