You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
perikon, vandnavle, kær-ranunkel <strong>og</strong> trevlekrone, først at indfi nde sig ved en<br />
dækning af engarter på omkring 50 %. Af disse arter har kun rødtop etableret<br />
sig på engen, der tidligere blev gødsket (se udviklingen i Ellenberg N-værdi på<br />
de to engparceller i boks 7.2, kap. 7).<br />
I den ikke-gødede eng begynder engarter at spille en rolle som dominerende<br />
arter eft er tre årtier som vedvarende <strong>græsning</strong>seng, mens kulturarter <strong>og</strong> robuste<br />
stauder som sump-kællingetand forbliver de dominerende arter på den gødede<br />
eng. Samtidig ses et fald i det samlede dække af de fem mest dominerende arter<br />
med aft agende påvirkning fra tidligere dyrkning. Det er et karakteristisk træk<br />
ved langtidsgræssede enge – <strong>og</strong> overdrev – at der ikke er en eller få arter, der<br />
optræder som dominerende (Tabel 8.10).<br />
Tabel 8.10. Procentandel af dække af de fem dominerende arter i enge, der er udtaget af omdrift<br />
<strong>og</strong> henholdsvis ikke-gødet <strong>og</strong> gødet i en årrække efter omdrifts ophør (Buttenschøn & Buttenschøn,<br />
2000 31 ).<br />
18 år<br />
efter omdrift<br />
31 år<br />
efter omdrift<br />
170<br />
Ugødet Gødet Sum<br />
Art <strong>og</strong> procentandel Art <strong>og</strong> procentandel Ugødet Gødet<br />
Rød svingel<br />
Sump-kællingetand<br />
Hvid kløver<br />
Alm. rapgræs<br />
Bidende ranunkel<br />
Alm. star<br />
Rød svingel<br />
Alm. rapgræs<br />
Kamgræs<br />
Sump-kællingetand<br />
12<br />
9<br />
7<br />
7<br />
6<br />
10<br />
6<br />
5<br />
5<br />
5<br />
Hvid kløver<br />
Eng-rapgræs<br />
Alm. rajgræs<br />
Fløjlsgræs<br />
Alm. hundegræs<br />
Rød svingel<br />
Fløjlsgræs<br />
Alm. rapgræs<br />
Alm. hundegræs<br />
Sump-kællingtand<br />
34<br />
16<br />
7<br />
6<br />
5<br />
25<br />
11<br />
6<br />
5<br />
4<br />
41 % 68 %<br />
31 % 51 %<br />
8.3.5 Overdrevssvampe som indikatorer for plejetilstand<br />
En del svampearter er knyttet til lysåbne overdrev <strong>og</strong> enge. Det gælder bl.a. arter<br />
af vokshatte, der først <strong>og</strong> fremmest vokser på ugødskede <strong>og</strong> ekstensivt græssede<br />
overdrev. Der fi ndes i alt 44 danske arter af vokshatte. N<strong>og</strong>le af dem fi ndes<br />
kun på gamle <strong>græsning</strong>sarealer, som aldrig har været gødet eller omlagt.<br />
Vokshatte er afh ængige af en kontinuerlig af<strong>græsning</strong> af deres voksesteder. De<br />
har en meget eff ektiv spredningsevne. Det betyder, at hvis der fi ndes et overdrev,<br />
der har været drevet med <strong>græsning</strong> uden gødskning i længere tid, er der<br />
stor chance for, at vokshatte har spredt sig dertil. Tilstedeværelsen af vokshat<br />
kan derfor bruges som indikator for, at et <strong>græsning</strong>sareal kontinuerligt gennem<br />
lang tid må have været uden forstyrrelser. På Fyn indgår vokshatte således sammen<br />
med rødliste-karplanter samt guldblomme i en vurdering af overdrevenes<br />
tilstand 32 .<br />
De fl este vokshattearter danner antagelig mykorrhiza med tørbundsgræsser på<br />
mager bund 33 . Dvs. at svampenes hyfer <strong>og</strong> planternes rødder er i direkte kontakt<br />
med hinanden. Vokshattenes foretrukne levested er derfor overdrev, som<br />
er n<strong>og</strong>enlunde upåvirkede af pløjning, N-deposition, tilplantning, sprøjtning,<br />
gødskning <strong>og</strong> kvælstofnedfald. Spredes der kunstgødning på et overdrev, forsvinder<br />
vokshattene omgående, ligesom de reagerer hurtigt på <strong>græsning</strong>sophør.<br />
Både får, heste <strong>og</strong> kreaturer samt <strong>høslæt</strong>, gerne i forskellige kombinationer,<br />
synes velegnede til fortsat drift (eller pleje) af vokshattelokaliteter, så længe
Change language