græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
2. Naturtyper, plejebehov og græsningsressourcer De lysåbne naturtyper i form af ferske og salte enge, overdrev og heder samt en del af moserne er opstået og vedligeholdt gennem fl ere århundreders landbrugsdrift med græsning, høslæt og anden udnyttelse. Disse naturtyper er nu stærkt reduceret i omfang. De omfatter tilsammen omkring 343.000 ha. (Figur 2.1) og udgør hovedparten af det samlede areal, der er beskyttet natur iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven. Figur 2.1. § 3-arealer fordelt på naturtype (Danmarks Arealinformation 2007) 1 . Samlet omfatter de et areal på ca. 343.000 ha. Heraf vurderes ca. 300.000 ha at have behov for ekstensiv drift eller naturpleje. Ud over de lysåbne naturtyper fi ndes der også skovtyper, som er opstået og vedligeholdt gennem græsningsdrift og anden udnyttelse. Det gælder især egekrat, som er afh ængige af en fortsat drift , hvis de skal bevare deres særlige karakter. 2.1 Naturbeskyttelse Ud over den generelle beskyttelse af de lysåbne naturtyper iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven, er en del af de lysåbne naturtyper yderligere omfattet af andre former for beskyttelse. Omkring 15 % af det samlede § 3-areal med lysåbne naturtyper er omfattet af fredning, mens andre 15 % er statsejede. Hertil kommer udpegning som internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000-område, iht. EF-habitatdirektivet samt EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), der omfatter omkring 35 % af de lysåbne § 3-områder 1 . Natura 2000-områderne omfatter i alt ca. 8 % af det danske landareal, herunder en del dyrkede arealer. En del af § 3-naturtyperne er udpeget som habitatnaturtyper iht. EF-habitat- 16 Strandeng Mose og kær Fersk eng Hede Overdrev Lysåbne § 3 naturtyper 0 50.000 100.000 150.000 ha §3 beskyttet
direktivet med en national forpligtigelse til at opretholde eller genskabe en gunstig bevaringsstatus for disse typer. De drift safh ængige habitatnaturtyper er nærmere omtalt nedenfor. Ud over habitatnaturtyper er der også udpeget en række habitatarter med en tilsvarende national forpligtelse til at opretholde eller genskabe en gunstig bevaringsstatus for disse arter. En del af de danske habitatnaturtyper og -arter er truede på europæisk niveau, og de er derfor udpeget som prioriterede, hvilket indebærer, at der er særlige forpligtelser mht. deres bevaring. 2.1.1 Overdrev Overdrev er tørre, åbne områder med græs-/urtevegetation og oft e et islæt af buske bestående af græsningstolerante arter som skovæble, slåen, tjørn, enebær og arter af rose. De ligger typisk i bakkede områder på både kalkholdig og sur jordbund. De mest værdifulde overdrev har en lang græsningshistorie og har sjældent eller aldrig været opdyrket. I sin oprindelige, kulturhistoriske betydning var overdrev den del af landsbyens jorder, som lå uden for de dyrkede vange. Overdrev kaldtes også fælled eller alminding, hvilket hentyder til anvendelsen som fælles græsningsområde for landsbyens husdyr. Den oprindelige betydning er mere bred og dækker over et sammenhængende, overvejende græsset område, som også kan have rummet skov og krat, søer og moser samt høenge og småagre. Overdrev er en meget artsrig naturtype og et vigtigt levested for planter, svampe og hvirvelløse dyr. På trods af at de kun udgør 0,9 % af landbrugslandet, er 32 % af danske karplanter og 55 % af dagsommerfugle knyttet til overdrev. Overdrev er næst eft er skovene det vigtigste levested for rødlistede arter. I alt er 15 % af de rødlistede arter knyttet til overdrev. Overdrev på Sydhelgenæs. Overdrevene fi ndes typisk på skrænter og bakker, der har været for stejle til at opdyrke. Foto: Rita Merete Buttenschøn 17
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3 and 4: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 5 and 6: Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
- Page 7 and 8: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
direktivet med en national forpligtigelse til at opretholde eller genskabe en<br />
gunstig bevaringsstatus for disse typer. De drift safh ængige habitatnaturtyper<br />
er nærmere omtalt nedenfor. Ud over habitatnaturtyper er der <strong>og</strong>så udpeget<br />
en række habitatarter med en tilsvarende national forpligtelse til at opretholde<br />
eller genskabe en gunstig bevaringsstatus for disse arter. En del af de danske<br />
habitatnaturtyper <strong>og</strong> -arter er truede på europæisk niveau, <strong>og</strong> de er derfor udpeget<br />
som prioriterede, hvilket indebærer, at der er særlige forpligtelser mht.<br />
deres bevaring.<br />
2.1.1 Overdrev<br />
Overdrev er tørre, åbne områder med græs-/urtevegetation <strong>og</strong> oft e et islæt af<br />
buske bestående af <strong>græsning</strong>stolerante arter som skovæble, slåen, tjørn, enebær<br />
<strong>og</strong> arter af rose. De ligger typisk i bakkede områder på både kalkholdig <strong>og</strong> sur<br />
jordbund. De mest værdifulde overdrev har en lang <strong>græsning</strong>shistorie <strong>og</strong> har<br />
sjældent eller aldrig været opdyrket.<br />
I sin oprindelige, kulturhistoriske betydning var overdrev den del af landsbyens<br />
jorder, som lå uden for de dyrkede vange. Overdrev kaldtes <strong>og</strong>så fælled eller<br />
alminding, hvilket hentyder til anvendelsen som fælles <strong>græsning</strong>sområde for<br />
landsbyens husdyr. Den oprindelige betydning er mere bred <strong>og</strong> dækker over et<br />
sammenhængende, overvejende græsset område, som <strong>og</strong>så kan have rummet<br />
skov <strong>og</strong> krat, søer <strong>og</strong> moser samt høenge <strong>og</strong> småagre.<br />
Overdrev er en meget artsrig naturtype <strong>og</strong> et vigtigt levested for planter, svampe<br />
<strong>og</strong> hvirvelløse dyr. På trods af at de kun udgør 0,9 % af landbrugslandet, er<br />
32 % af danske karplanter <strong>og</strong> 55 % af dagsommerfugle knyttet til overdrev.<br />
Overdrev er næst eft er skovene det vigtigste levested for rødlistede arter. I alt<br />
er 15 % af de rødlistede arter knyttet til overdrev.<br />
Overdrev på Sydhelgenæs. Overdrevene fi ndes typisk på skrænter <strong>og</strong> bakker, der har været for<br />
stejle til at opdyrke. Foto: Rita Merete Buttenschøn<br />
17
Change language