græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
ningstrykket, er velegnet til at vedligeholde dværgbuskeheder, mens græsning med kvæg og heste er bedre til at genoprette en god plejetilstand. 8.3.3 Effekt af græsning på sporeplanter Sporeplanterne (bregner, mos og lav) bidrager i høj grad til øget artstæthed i overdrevs- og hedesamfund under græsning. Det er særligt en række lyskrævende arter af mosser og laver, der breder sig i takt med, at der etableres mere lysåbne forhold. Figur 8.6 viser som eksempel udviklingen i artstæthed af sporeplanter på henholdsvis græsset og ugræsset hede- og overdrevsamfund på Mols. En del af arterne er fælles for hede- og overdrevsamfundet, men der er en tydelig overvægt af laver i hedesamfundet og mosser i overdrevssamfundet. Ud over en græsningsbetinget øget variation af mosser og laver sker der over en årrække tilsyneladende en generel forøgelse af moslaget på mange af de lysåbne, mere sure naturtyper. Der har således været en tydelig udvikling i mosdækket på ugødskede græsningsarealer på Mols i løbet af de sidste tre årtier. Det øgede mosdække reducerer planteproduktionen. Antal arte r 8.3.4 Kær og moser En del kær og moser er ustabile på grund af ændret hydrologi og/eller næringsstoft ilstand og har behov for pleje, hvis de skal bevare en åben og karakteristisk kærvegetation. De forskelle, der er mellem græsset og ugræsset kærvegetation, er helt analoge med dem, der er beskrevet for overdrev og hede. I ugræsset tilstand vil kærene gradvis domineres af en eller nogle få plantearter, f.eks. blåtop eller tagrør. Der dannes et tæt førnelag, der spærrer for lyset til jordoverfl aden. Gradvis over nogle årtier udvikles der krat eller skov, oft e domineret af pil, birk og el. I græssede kær derimod vil det større lysindfald til jordoverfl aden bevirke, at der ikke opstår ensidig dominans af en eller nogle få arter. Mange af de arter, der forekommer i naturligt lysåbne kær, er lyskrævende arter med lav statur. Det drejer sig særligt om halvgræsser og mosser, men også urter, og i visse kærtyper tillige dværgbuske. I næringsfattige kær er der oft e kun behov for en begrænset græsningspåvirk- 166 30 20 10 Sporeplanter (bregner, mos, lav) 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 overdrev-G overdrev-U hede-G hede-U Figur 8.6. Udviklingen i artsantal af sporeplanter (mos, bregner og lav) på Buelund på græsset og ugræsset hede- og overdrevssamfund. Sorte tendenslinjer for hede, og grå for overdrev (Buttenschøn & Buttenschøn 2001 17 ).
Græsset kærvegetation med bl.a. rundbladet soldug, benbræk og forskellige arter af sphagnum fra Holtemmen på Læsø. Foto: Rita Merete Buttenschøn ning for at fastholde det lysåbne præg, f.eks. 0,1 – 0,2 storkreatur pr. hektar i perioden maj/juni til oktober. Det er vigtigt, at dyrene har adgang til tørre, højtliggende arealer (se afsnit om kær i Kap. 6). Den store forskel, der kan optræde i mængden af arter i hhv. kær og ugræsset kær, fremgår af to eksempler: Holtemmen på Læsø og Kiebitzholm i Holsten (Tabel 8.8 og 8.9). Holtemmen er et ældre, græsset kær med et tilsvarende ugræsset kær. Kiebitzholm er et kær under retablering til naturtilstand eft er i mange år at have været drænet, ligeledes med en ugræsset pendant. Sidstnævnte kær har været græsset i knap 20 år. På det ugræssede areal i det ældre kær i Holtemmen forekommer stort set kun fællesarter – der er en enkelt mos, der kun fi ndes på heden, ellers er det tilgroningen, der artsmæssigt skiller det ugræssede fra det græssede areal. Det græssede areal indeholder en stor mængde enkimbladede, navnlig små halvgræsser og urter, som fremmes af det lave græsningstryk på arealet, der tillige fremmer forekomsten af tørvemosser – hele 8 arter. Heden på det ugræssede område er høj og tæt med store individer, mens den i det græssede område er lav, men uensartet i højde, med en tæt mosaik af arter mellem hinanden og et tæt moslag. Den ugræssede kærvegetation består næsten udelukkende af blåtop og pors og har et højt dække af førne, 75 %. Den græssede del er meget sammensat, og små højdeforskelle giver basis for stor variation i artssammensætning. Græsning fremhæver fugtighedsgradienten i planternes vækstbetingelser. Det vil sige, at planterne vokser lidt længere op mod tør bund under græsning, men tillige meget markant zoneret i forhold til fugtighed. Dette er sammen med de meget varierende lysforhold under græsning en væsentlig forudsætning for planterigdommen i det græssede kær. 167
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 147 and 148: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
- Page 149 and 150: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
- Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
- Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
- Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
- Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
- Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
- Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
- Page 165: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
Græsset kærvegetation med bl.a. rundbladet soldug, benbræk <strong>og</strong> forskellige arter af sphagnum<br />
fra Holtemmen på Læsø. Foto: Rita Merete Buttenschøn<br />
ning for at fastholde det lysåbne præg, f.eks. 0,1 – 0,2 storkreatur pr. hektar<br />
i perioden maj/juni til oktober. Det er vigtigt, at dyrene har adgang til tørre,<br />
højtliggende arealer (se afsnit om kær i Kap. 6).<br />
Den store forskel, der kan optræde i mængden af arter i hhv. kær <strong>og</strong> ugræsset<br />
kær, fremgår af to eksempler: Holtemmen på Læsø <strong>og</strong> Kiebitzholm i Holsten<br />
(Tabel 8.8 <strong>og</strong> 8.9). Holtemmen er et ældre, græsset kær med et tilsvarende<br />
ugræsset kær. Kiebitzholm er et kær under retablering til naturtilstand eft er i<br />
mange år at have været drænet, ligeledes med en ugræsset pendant. Sidstnævnte<br />
kær har været græsset i knap 20 år.<br />
På det ugræssede areal i det ældre kær i Holtemmen forekommer stort set kun<br />
fællesarter – der er en enkelt mos, der kun fi ndes på heden, ellers er det tilgroningen,<br />
der artsmæssigt skiller det ugræssede fra det græssede areal. Det græssede<br />
areal indeholder en stor mængde enkimbladede, navnlig små halvgræsser<br />
<strong>og</strong> urter, som fremmes af det lave <strong>græsning</strong>stryk på arealet, der tillige fremmer<br />
forekomsten af tørvemosser – hele 8 arter. Heden på det ugræssede område<br />
er høj <strong>og</strong> tæt med store individer, mens den i det græssede område er lav,<br />
men uensartet i højde, med en tæt mosaik af arter mellem hinanden <strong>og</strong> et tæt<br />
moslag. Den ugræssede kærvegetation består næsten udelukkende af blåtop <strong>og</strong><br />
pors <strong>og</strong> har et højt dække af førne, 75 %. Den græssede del er meget sammensat,<br />
<strong>og</strong> små højdeforskelle giver basis for stor variation i artssammensætning.<br />
Græsning fremhæver fugtighedsgradienten i planternes vækstbetingelser. Det<br />
vil sige, at planterne vokser lidt længere op mod tør bund under <strong>græsning</strong>, men<br />
tillige meget markant zoneret i forhold til fugtighed. Dette er sammen med<br />
de meget varierende lysforhold under <strong>græsning</strong> en væsentlig forudsætning for<br />
planterigdommen i det græssede kær.<br />
167
Change language