Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ningstrykket, er velegnet til at vedligeholde dværgbuskeheder, mens <strong>græsning</strong><br />
med kvæg <strong>og</strong> heste er bedre til at genoprette en god plejetilstand.<br />
8.3.3 Effekt af <strong>græsning</strong> på sporeplanter<br />
Sporeplanterne (bregner, mos <strong>og</strong> lav) bidrager i høj grad til øget artstæthed i<br />
overdrevs- <strong>og</strong> hedesamfund under <strong>græsning</strong>. Det er særligt en række lyskrævende<br />
arter af mosser <strong>og</strong> laver, der breder sig i takt med, at der etableres mere lysåbne<br />
forhold. Figur 8.6 viser som eksempel udviklingen i artstæthed af sporeplanter<br />
på henholdsvis græsset <strong>og</strong> ugræsset hede- <strong>og</strong> overdrevsamfund på Mols.<br />
En del af arterne er fælles for hede- <strong>og</strong> overdrevsamfundet, men der er en tydelig<br />
overvægt af laver i hedesamfundet <strong>og</strong> mosser i overdrevssamfundet.<br />
Ud over en <strong>græsning</strong>sbetinget øget variation af mosser <strong>og</strong> laver sker der over en<br />
årrække tilsyneladende en generel forøgelse af moslaget på mange af de lysåbne,<br />
mere sure naturtyper. Der har således været en tydelig udvikling i mosdækket<br />
på ugødskede <strong>græsning</strong>sarealer på Mols i løbet af de sidste tre årtier. Det øgede<br />
mosdække reducerer planteproduktionen.<br />
Antal arte r<br />
8.3.4 Kær <strong>og</strong> moser<br />
En del kær <strong>og</strong> moser er ustabile på grund af ændret hydrol<strong>og</strong>i <strong>og</strong>/eller næringsstoft<br />
ilstand <strong>og</strong> har behov for pleje, hvis de skal bevare en åben <strong>og</strong> karakteristisk<br />
kærvegetation.<br />
De forskelle, der er mellem græsset <strong>og</strong> ugræsset kærvegetation, er helt anal<strong>og</strong>e<br />
med dem, der er beskrevet for overdrev <strong>og</strong> hede. I ugræsset tilstand vil kærene<br />
gradvis domineres af en eller n<strong>og</strong>le få plantearter, f.eks. blåtop eller tagrør. Der<br />
dannes et tæt førnelag, der spærrer for lyset til jordoverfl aden. Gradvis over<br />
n<strong>og</strong>le årtier udvikles der krat eller skov, oft e domineret af pil, birk <strong>og</strong> el. I græssede<br />
kær derimod vil det større lysindfald til jordoverfl aden bevirke, at der ikke<br />
opstår ensidig dominans af en eller n<strong>og</strong>le få arter. Mange af de arter, der forekommer<br />
i naturligt lysåbne kær, er lyskrævende arter med lav statur. Det drejer<br />
sig særligt om halvgræsser <strong>og</strong> mosser, men <strong>og</strong>så urter, <strong>og</strong> i visse kærtyper tillige<br />
dværgbuske.<br />
I næringsfattige kær er der oft e kun behov for en begrænset <strong>græsning</strong>spåvirk-<br />
166<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Sporeplanter (bregner, mos, lav)<br />
0<br />
1975 1980 1985 1990 1995 2000<br />
overdrev-G overdrev-U hede-G hede-U<br />
Figur 8.6. Udviklingen i artsantal af sporeplanter (mos, bregner <strong>og</strong> lav) på Buelund på græsset <strong>og</strong><br />
ugræsset hede- <strong>og</strong> overdrevssamfund. Sorte tendenslinjer for hede, <strong>og</strong> grå for overdrev (Buttenschøn<br />
& Buttenschøn 2001 17 ).