græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Effekten af efterårs-/vintergræsning med kvæg på overdrevsvegetation
Udviklingen i plantesammensætning på overdrev påvirkes af græsningssæsonen.
Udvikling af et modent overdrevspræg med velholdte plæner sker hurtigst
under regelmæssig græsning i sommerhalvåret. Under vintergræsning (perioden
1. oktober til 31. marts) får en del arter af stor statur en mere fremtrædende
rolle, og bundvegetationen bliver mindre tæt. Således vil samfund på let sur
og næringsfattig bund oft e domineres af almindelig hvene og stortoppet hvene,
draphavre, almindelig hundegræs, gul snerre og mere lokalt af krybende hestegræs.
Dækket af visse græsnings- og forstyrrelsesafh ængige planter kan øges
markant ved sen græsning. På Mols blev arter som bl.a. smalbladet høgeurt, gul
fl adbælg, muse-vikke, alm. gyldenris, prikbladet perikon, rød kløver, tjærenellike
og kantet kohvede fremmet af vintergræsning. Sen græsning synes således at
vedligeholde plantesamfund med stort islæt af arter, der ellers har deres maksimum
i en periode eft er græsningsophør og/eller fremmes af høslæt.
8.3.2 Effekt af græsning på hedevegetation
Der er en glidende overgang mellem sure, næringsfattige overdrev og heder.
Græsning kan udvikle overgangstyperne i retning af overdrev, mens de uden
drift i højere grad udvikles mod hede med dominans af bølget bunke.
De fl este hedetyper er afh ængige af drift , men de er ikke som overdrev og enge
specifi kt afh ængige af græsning eller kontinuerlig drift . Under græsning udvikles
en mere artsrig hede med et større indhold af græsser og urter end på heder,
der vedligeholdes med slåning eller afbrænding. Arter som mark-frytle, håret
høgeurt, læge-ærenpris og fåresvingel spredes hurtigt og fi ndes på stort set alle
de græssede heder.
Græsning kan vedligeholde lyngheder
Græsning kan vedligeholde lyngheder med dominans af frisk lyng, forudsat
græsningen iværksættes, inden lyngen er for gammel. På heder i dårlig plejetilstand
med stor andel af græsser kan det være vanskeligt at etablere en græsning,
der dels fornyer lyngen og dels reducerer græsandelen. Især på heder, hvor blåtop
udkonkurrerer hedelyngen og andre af hedens dværgbuske, er det vanskeligt
at holde et græsningstryk, der retablerer heden, da dyrene vrager blåtop,
medmindre der er tale om unge, friske skud. I fl adedækkende blåtopbestande
med høje tuer er der et højt indhold af førne mellem de friske blade. I den situation
foretrækker græsningsdyrene bølget bunke og urter frem for hedelyng
og blåtop. Ung blåtop ædes mere villigt. For at bekæmpe blåtop på tørre heder
er der behov for en kombination af slåning og/eller afbrænding med en relativt
hård afgræsning af blåtoppen, så snart den vokser frem eft er den indledende
behandling. Heste vil formentlig være bedst egnet til bekæmpelse af blåtop 30 .
Der er meget stor sæsonvariation i optagelse af lyng, der primært ædes i en periode
omkring blomstringstidspunktet i august-september og igen om vinteren.
For hård græsning på lyng, dvs. en indtagelse af mere end 40-50 % af den
årlige overjordiske produktion, kan stresse lyngen og få den til at gå ud. Får og
kvæg kan æde en del lyng, og specielt får kan græsse for hårdt på lyngen. Heste
æder kun en begrænset mængde af lyng, men skaber til gengæld mange spirebede
samt en del vegetativ regeneration i ældre lyng gennem deres færdsel.
Fåregræsning, specielt hyrdegræsning, der tillader en høj grad af styring af græs-
165