You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tabel 8.6. Eksempler på arter på relativt sur, næringsfattig bund på Mols. Her er arter fra græsmarkssamfund<br />
gradvis blevet afl øst af <strong>græsning</strong>safhængige arter efter op mod 30 års <strong>græsning</strong><br />
(Buttenschøn & Buttenschøn 2001 17 ).<br />
Græsmarksarter Græsningsafhængige arter<br />
Bakke-svingel Hare-kløver Blågrøn star Vår-star<br />
Blød hejre Kornet stenbræk Eng-havre Alm. mælkeurt<br />
Fladstrået rapgræs Mark-krageklo Dunet havre Bakke-nellike<br />
Vellugtende gulaks Mark-ærenpris Glat rottehale Hulkravet kodriver<br />
Alm. kællingetand Stribet kløver Hjertegræs Knold-ranunkel<br />
Blåhat Knold-rottehale Nikkende limurt<br />
Gul kløver Pille-star Opret kobjælde<br />
Gul evighedsblomst Tandbælg<br />
Mens græsmarksarterne stort set forsvinder fra sure, næringsfattige overdrev<br />
under fortsat <strong>græsning</strong> i takt med at <strong>græsning</strong>en medfører en svag forsuring,<br />
vedbliver de i langt højere grad med at være en del af overdrevsplantesamfundet<br />
på bedre bund. Det hænger sammen med, at arterne er knyttet til mere<br />
neutral jordbund. De græssede samfund kommer med tiden til at indeholde et<br />
stort antal <strong>græsning</strong>sbetingede arter (Tabel 8.7).<br />
Artstæthed<br />
Figur 8.5. Udvikling i artstæthed (karplanter) på surt, næringsfattigt overdrev <strong>og</strong> hede på Mols<br />
under kontinuerlig ekstensiv sommer<strong>græsning</strong> med kvæg. Buelund har været omlagt <strong>og</strong> opdyrket,<br />
men aldrig intensivt gødsket. Opdyrkning ophørte 1959, <strong>og</strong> området lå brak indtil 1973. Det<br />
har været græsset siden 1973 <strong>og</strong> har siden gennemgået en udvikling fra græsmarkssamfund mod<br />
overdrev. Trehøje har henligget i en længere årrække uden drift <strong>og</strong> bestod ved start af <strong>græsning</strong>en<br />
i 1986 af hede domineret af bølget bunke. Jordbunden på Trehøje er mere sur <strong>og</strong> næringsfattig<br />
end på Buelund (Buttenschøn & Buttenschøn 2001 17 ).<br />
Tabel 8.7. Antal arter af karplanter <strong>og</strong> sporeplanter, der er enten fælles eller særegne for henholdsvis<br />
langtidsgræssede <strong>og</strong> ugræssede overdrev (Buttenschøn & Buttenschøn 2001 17 ). Overdrevene<br />
på Buelund <strong>og</strong> Sletten er af typen ’artsrige overdrev’ eller ’græshede på mere eller mindre<br />
sur bund’, mens Klæbjerg overvejende er af typen ’delvis naturlige overdrev <strong>og</strong> krat på mere eller<br />
mindre kalkholdig bund’ (se under overdrev i Kap. 2).<br />
Arter på overdrev*) der er: Fælles for<br />
græsset <strong>og</strong><br />
ugræsset<br />
Kun i græsset Kun i ugræsset Sum<br />
Buelund, karplanter 37 67 0 104<br />
Buelund, sporeplanter 18 15 0 33<br />
Sletten, karplanter 51 56 7 114<br />
Sletten, sporeplanter 9 24 0 33<br />
Klæbjerg, karplanter 44 59 3 106<br />
Klæbjerg, sporeplanter 3 14 0 17<br />
*) Opgørelsen er ikke en total artsliste, men er baseret på registreringer i permanent afmærkede prøvefelter<br />
på 1x1 m udlagt i transekter. Der er i alt 202 kvadrater på Buelund, 219 på Sletten <strong>og</strong> 159 på Klæbjerg<br />
164<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1975 1984 1987 1992 1997 2000<br />
Buelund græsset Buelund ugræsset Trehøje græsset Trehøje ugræsset
Change language