græsning og høslæt i naturplejen.pdf

hænger af de edafi ske kår, drift shistorie og græsningsdrift , hvor især græsningstryk
og dyreart har stor betydning.
Det tager meget lang tid at genoprette den type plantesamfund, der er karakteristisk
for gamle overdrev og enge. I hvor høj grad det kan lykkes, afh ænger
bl.a. af, om planter og/eller frø stadig fi ndes inden for en mulig spredningsafstand,
samt om det rette miljø kan etableres. Man kan ikke fuldt ud forvente at
kunne genskabe den biologiske mangfoldighed, der kan fi ndes på uforstyrrede
enge og overdrev med kontinuerlig ekstensiv drift . Det tager også lang tid at retablere
drift safh ængige plantesamfund eft er en periode med f.eks. vigende eller
ophørt græsning. Reduktionen i artstæthed ved ophør af græsning sker hurtigere
end øgning i artstæthed eft er genoptagelse af græsning.
Den stigende artstæthed under græsning kan forklares af forhold som:
• Nye arter kommer til
• Større udbredelse og antal af individer af de tilstedeværende arter
• Plantetætheden øges oft e med fl ere rodfæstede planter pr. arealenhed
• Plads til fl ere planter, idet de enkelte planter bliver mindre som tilpasning
til græsningen, og vegetationen bliver mere lagdelt og uensartet i højde
Udviklingen mod større artstæthed i græs-/urtesamfund medfører en ændring
i fordeling af plantearter fra få dominerende arter mod samfund med fl ere dominerende
arter eller samfund helt uden dominerende arter.
Den faldende artstæthed, der ses i forbindelse med ophør af græsning, ledsages
af gradvis tilbagegang eller uddøen af arter samt af en forøgelse af individstørrelsen
hos mange af de arter, der indvandrer eller har fremgang i den uforstyrrede
tilstand. I modsætning til den græssede tilstand er der oft e en eller få arter,
der dominerer i den ugræssede tilstand 17 .
8.3 Effekten af græsning på overdrev, hede og eng
Udviklingen i artstæthed og -sammensætning set i forhold til græsningshistorie
illustreres gennem en række eksempler fra overdrev, hede og eng.
8.3.1 Fra ager mod overdrev
Når der etableres græsning på et græsareal på let jord, der har henligget uden
drift en periode, starter en udvikling med tilpasning af plantesamfundet til
græsningen. I første omgang skaber de ændrede lysforhold mulighed for et pionerplantesamfund
med én- og toårige planter, f.eks. vår-gæslingeblomst og andre
korsblomstrede arter. Ved fortsat græsning afl øses disse hurtigt af »græsmarksarter«,
typisk to- til fl erårige planter, der er lyskrævende, men ikke nødvendigvis
afh ængige af græsning. Ved fortsat græsning afl øses græsmarksarterne
gradvis af græsningsafh ængige arter (Tabel 8.6 og Figur 8.5).
163