Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
formuldning sker i gennemsnit mellem 12. <strong>og</strong> 18. måned på naturgræsgange 13 .<br />
Omsætningshastigheden afh ænger dels af klimaforhold, dels af kokassens indhold<br />
af kun delvist nedbrudte cellevægge. Afh ængigt af belægningen vil ½-2 %<br />
af græsgangen være dækket af ikke helt nedbrudt kokasse, dvs. bestå som småhabitat<br />
med gode spirebedsegenskaber, tilstrækkeligt lysgennemfald til jordoverfl<br />
aden <strong>og</strong> rigelig næring til planterne.<br />
Tidligere tiders husdyropdræt foregik på store mere eller mindre sammenhængende<br />
arealer med halvnatur. Der var oft e tale om hyrdestyring af <strong>græsning</strong>en,<br />
eventuelt med regelmæssige skift mellem fl ere arealer. Dyretransporter foregik<br />
til fods. Denne opdrætsform med styret drift af husdyrene rundt i landskabet<br />
tillægges stor betydning for udvekslingen af plantearter i den åbne halvkultur<br />
28 . Lokalt har blot en enkelt eller to årlige drift er af dyr fra en fenne til en<br />
anden resulteret i spredning af arter fra fenner, der ligger op til 1-1½ km fra<br />
hinanden 29 .<br />
Græsning skaber heter<strong>og</strong>ene vækstbetingelser <strong>og</strong> mulighed for frøformering<br />
Under <strong>græsning</strong> foregår der konstant en dynamisk omfordeling af mikrohabitater. Græsning<br />
skaber heter<strong>og</strong>ene vækstbetingelser med hensyn til:<br />
• Tilgængelige næringsstoffer<br />
• Lysforhold<br />
• Grad af forstyrrelse<br />
En væsentlig effekt af <strong>græsning</strong> er, at der skabes såbede, der sikrer at frøformerede planter<br />
kan forblive som et vedvarende element i plantedækket.<br />
8.2.9 Artstæthed <strong>og</strong> -sammensætning i forhold til <strong>græsning</strong>shistorie<br />
Langtidseff ekten af ekstensiv <strong>græsning</strong> på drift safh ængige naturtyper er generelt<br />
en udvikling af plantesamfund med relativt høj artstæthed. Desuden er der<br />
en voksende andel af plantearter, der er knyttet til <strong>græsning</strong>safh ængige plantesamfund.<br />
Ser vi på artstætheden i henholdsvis græssede <strong>og</strong> ugræssede drift safh<br />
ængige naturtyper, er der oft e en betydeligt højere artstæthed på græssede<br />
sammenlignet med ugræssede arealer (Figur 8.4). Udviklingen i artstæthed af-<br />
gennemsnitlig artal arter per m-2<br />
Figur 8.4. Artstæthed på henholdsvis græssede naturgræsgange <strong>og</strong> ugræssede kontrolområder<br />
på Mols vist i forhold til planteproduktion. Punkterne angiver det gennemsnitlige antal arter pr.<br />
m 2 . De viste græsgange omfatter sur, næringsfattig hede, relativt næringsfattige overdrev <strong>og</strong><br />
enge samt gødningspåvirkede enge. De fl este af arealerne er kvæggræssede, mens et par af overdrevs-<br />
<strong>og</strong> hedelokaliteterne er hestegræssede. Græsningstrykket er lavt til middel (Buttenschøn &<br />
Buttenschøn, 2001 17 ).<br />
162<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
0 200 400 600 800<br />
Overjordisk planteproduktion i gm-2<br />
græsset<br />
ugræsset
Change language