græsning og høslæt i naturplejen.pdf

og små frø kan blive sluset uden om drøvtygningen, da de oft e vil befi nde sig i
det fl otationslag, der umiddelbart befordres videre. Foderformalingen hos små
drøvtyggere synes generelt at være mere fi n end hos de større drøvtyggere. Hos
heste er fermenteringen placeret i tyktarmen, hvilket medfører, at frø har en
længere opholdstid i dette tarmafsnit eft er syre-enzympåvirkningen i maven.
Det kan betyde, at frø med et slimlag, der kan nedbrydes under opholdet i maven,
formodentlig er mere udsatte for at dø under fermenteringsprocessen. De
altædende dyr har generelt en lav grad af mekanisk forarbejdning af foderet.
Den anden faktor, der afgør om frøspredningen lykkes, er ekskrementernes karakter.
Store enheder som kokasser og hestepærer giver visse fordele, idet konkurrence
fra den omgivende vegetation er længere om at slå igennem. Samtidig
er mikromiljøet, fugtighed m.m. mere konstant. Frøene i store enheder får mulighed
for at vokse frem i et spirebed med relativt konstante vækstbetingelser,
mens frøene i de mindre enheder i højere grad spirer, når ekskrementerne er
mere eller mindre omsatte.
Hos heste og kvæg er spirerne beskyttet af dyrenes udtalte koprofobi – dyrene
græsser nødigt i umiddelbar nærhed af deres egen aff øring. Dette beskytter de
fremspirende planter fra et halvt op til to år. Vejledende kan man rangordne
husdyrenes betydning for endozooisk frøspredning således: kvæg > heste > får
og geder. Svin vil i forhold til visse storfrøede arter ligge øverst på rangstigen.
Hvilken rolle vildfaunaen betyder i denne sammenhæng, er svær at vurdere, da
vildfaunaen kun i mindre omfang skaber og vedligeholder egnede spirebede.
De spreder imidlertid frø af mange arter 25+26 .
De arter, der spredes endozooisk, er i høj grad plejeafh ængige arter 27, eller arter
der er knyttet til naturlige, åbne habitater samt en del arter, der er knyttet til
ruderalsamfund. Husdyrene fremmer udbredelsen af drift safh ængige arter. En
ko på græsning i 200 dage understøtter fremspiring af gennemsnitligt 10.000
til 20.000 kimplanter, og en væsentlig del af disse overlever i mindst et år. Det
vil for de fl este arters vedkommende sige, at de når at sætte frø 13 . Frøenes opholdstid
i mavetarmkanalen varierer fra et halvt til et helt døgn (altædere) til
to, måske tre-fi re døgn (planteædere). Store frø kan have en endnu længere
opholdstid i hestens tyktarm. Der er således gode muligheder for overførsel af
arter fra et areal til et andet.
For at forbygge spredning af uønskede arter, f.eks. gyvel, fra en græsgang til andre
græsgange kan man lade dyrene opholde sig i en »karantæne-fenne« eller
på stald i to-tre døgn.
Der er en sammenhæng mellem de arter, der spredes og spirer på kokasser og
udviklingen af en græsningstilpasset vegetation. Jo tættere man er på indledningen
af græsningsplejen, og jo mere artsfattig udgangsvegetationen er, des større
bidrag er der af kokassefl oraen til ændring i grønsværen. Antallet af nye arter,
der spredes via kokasser, aft ager i løbet af to til tre årtier i takt med, at der er opnået
en balance mellem grønsværens almene artssammensætning og kokassefl
oraen 13 . I modne græsningssamfund bidrager kokassefl oraen i højere grad til
en dynamisk mosaikdannelse inden for græsgangen end til tilførsel af nye arter.
Kokasser nedbrydes og overvokses i løbet af 6 til 24 måneder. Den endelige
161