græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Share Embed Flag
Download ePaper

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf

okodag.dk
28.09.2013 Views

Tabel 8.5. Urter, halvgræsser og græsser, der er fundet spirende på kokasser på overdrev i perioden 1987-2004 (efter Buttenschøn & Buttenschøn 13 ). Frø: Størrelse (str.): 1 = ≤ 0.2mg, 2 = 0,21 – 0,5 mg, 3 = 0,51 – 1mg, 4 = 1,01 – 2mg, 5 = 2,01 – 10mg and 6 = > 10mg. Hovedspredningsmåde (spred.): ez = epizooisk, ms = myrespredte; vs = vand; u = uspecifi ceret; w = vind. Frøspiring (Fs) efter: -k = køling; -s = scarifi cering. Antal angiver hyppighed af spirer ud fra skalaen: 1 = sporadisk, 2 = hyppig. 3 = meget hyppig og ofte i store mængder. Art Frø karakter Antal Art Frø karakter Antal Str. Spred. Fs Str. Spred.. Fs Alm.røllike 1 w 1 Vår-brandbæger 2 w 1 Sand-løg 1 Nikkende limurt 4 w 1 Vild kørvel 5 u k 1 Gyldenris Græsbladet fl ad- 3 w 1 Rundbælg 5 u s 1 stjerne 2 u 2 Markarve 1 w 1 Stor fl adstjerne 5 u k 1 Mark-bynke 1 w 1 Fuglegræs 2 u 3 Liden klokke 1 w 1 Alm. mælkebøtte 3 w 1 Alm. hønsetarm Femhannet hønse- 1 u 3 Flipkrave 1 tarm 1 w 1 Harekløver 2 ez s 1 Hvidmelet gåsefod 4 u k 1 Udstrakt kløver 2 ez s 2 Tag-høgeskæg 2 w 1 Fin kløver 2 ez s 1 Bakke-nellike 1 Rødkløver 3 ez s 1 Hejrenæb 4 ez s 1 Hvid kløver 2 ez s 2 Spids øjentrøst 1 w k 2 Stribet kløver 2 ez s 1 Liden museurt 1 Stor nælde 1 ez 1 Burre-snerre 5 ez k 1 Mark-ærenpris Tveskægget æren- 1 u 2 Kær-snerre 3 vs 1 pris 1 u 3 Lyng-snerre 3 u 1 Læge-ærenpris 1 u 2 Liden snerre 2 u 1 Glat ærenpris 1 u 1 Hvid snerre 2 u 2 Smalbladet vikke 6 u s 1 Blød storkenæb 4 ez 1 Tofrøet vikke 6 u s 1 Gul evighedsblomst 1 Hunde-viol 5 ez k 1 Håret høgeurt 1 w 1 Stedmoderblomst 3 ez 1 Smalbladet høgeurt 1 w 1 Enkimbladede Prikbladet perikon 1 w 1 Kryb-hvene 1 u 1 Alm. kongepen 3 w 1 Sand-hvene 1 u 1 Blåmunke 1 Alm. Hvene 1 u 2 Blåhat 5 ez 1 Tidlig dværgbunke 1 ez 1 Høst-borst 3 w 1 Vellugtende gulaks 2 ez 1 Alm. kællingetand 4 u s 1 Blød hejre 5 ez 1 Sump-kællingetand 2 u s 1 Stjerne-star 3 vs Tjærenellike 1 Hare-star 2 u Kantet kohvede 1 Pille-star 4 ms k Bakke-forglemmigej 1 ez 1 Sandskæg 1 Alm. pimpinelle 4 u 2 Hundegræs 3 u 1 Lancetbladet vejbred 4 ez 2 Bølget bunke 2 ez 1 Glat vejbred 2 ez 1 Fåre-svingel 2 ez 1 Alm mælkeurt 4 ms k 1 Rød svingel Rød svingel (spp. 3 ez 2 Vej-pileurt 4 u k 2 Fallax) 3 ez Gåse-potentil 3 u 1 Fløjlsgræs 2 u 1 Sølv-potentil 1 Krybende hestegræs 2 ez 1 Tormentil 3 u 1 Tudsesiv 1 ez Alm. brunelle 3 ez 1 Alm. Rajgræs 4 u 1 Bidende ranunkel 4 u k 2 Mark-frytle Mangeblomstret 3 ms 2 Knold-ranunkel 5 u 2 frytle 3 ms Lav ranunkel 2 vs 1 Håret frytle 3 ms Alm. syre 3 w 2 Glat rottehale 2 ez 1 Rødknæ 2 u 2 Enårig rapgræs 2 u 2 Flerårig knavel 4 u 1 Eng-rapgræs Rapgræs (subcoe- 2 u 3 Bidende stenurt 1 w 1 rula) 2 u Eng-brandbæger 1 w 1 Alm rapgræs 1 u 2 Succesen af endozooisk spredning afh ænger af nedbrydningsgraden ved passage gennem dyret og dermed af hvilken dyreart, der har ædt frøet. Dette skyldes, at der er stor forskel på dyrenes fi ndeling og formaling af foderet. Hos drøvtyggere er formalingen ved foderoptagelse relativt grov, så frø med lav vægtfylde 160

og små frø kan blive sluset uden om drøvtygningen, da de oft e vil befi nde sig i det fl otationslag, der umiddelbart befordres videre. Foderformalingen hos små drøvtyggere synes generelt at være mere fi n end hos de større drøvtyggere. Hos heste er fermenteringen placeret i tyktarmen, hvilket medfører, at frø har en længere opholdstid i dette tarmafsnit eft er syre-enzympåvirkningen i maven. Det kan betyde, at frø med et slimlag, der kan nedbrydes under opholdet i maven, formodentlig er mere udsatte for at dø under fermenteringsprocessen. De altædende dyr har generelt en lav grad af mekanisk forarbejdning af foderet. Den anden faktor, der afgør om frøspredningen lykkes, er ekskrementernes karakter. Store enheder som kokasser og hestepærer giver visse fordele, idet konkurrence fra den omgivende vegetation er længere om at slå igennem. Samtidig er mikromiljøet, fugtighed m.m. mere konstant. Frøene i store enheder får mulighed for at vokse frem i et spirebed med relativt konstante vækstbetingelser, mens frøene i de mindre enheder i højere grad spirer, når ekskrementerne er mere eller mindre omsatte. Hos heste og kvæg er spirerne beskyttet af dyrenes udtalte koprofobi – dyrene græsser nødigt i umiddelbar nærhed af deres egen aff øring. Dette beskytter de fremspirende planter fra et halvt op til to år. Vejledende kan man rangordne husdyrenes betydning for endozooisk frøspredning således: kvæg > heste > får og geder. Svin vil i forhold til visse storfrøede arter ligge øverst på rangstigen. Hvilken rolle vildfaunaen betyder i denne sammenhæng, er svær at vurdere, da vildfaunaen kun i mindre omfang skaber og vedligeholder egnede spirebede. De spreder imidlertid frø af mange arter 25+26 . De arter, der spredes endozooisk, er i høj grad plejeafh ængige arter 27, eller arter der er knyttet til naturlige, åbne habitater samt en del arter, der er knyttet til ruderalsamfund. Husdyrene fremmer udbredelsen af drift safh ængige arter. En ko på græsning i 200 dage understøtter fremspiring af gennemsnitligt 10.000 til 20.000 kimplanter, og en væsentlig del af disse overlever i mindst et år. Det vil for de fl este arters vedkommende sige, at de når at sætte frø 13 . Frøenes opholdstid i mavetarmkanalen varierer fra et halvt til et helt døgn (altædere) til to, måske tre-fi re døgn (planteædere). Store frø kan have en endnu længere opholdstid i hestens tyktarm. Der er således gode muligheder for overførsel af arter fra et areal til et andet. For at forbygge spredning af uønskede arter, f.eks. gyvel, fra en græsgang til andre græsgange kan man lade dyrene opholde sig i en »karantæne-fenne« eller på stald i to-tre døgn. Der er en sammenhæng mellem de arter, der spredes og spirer på kokasser og udviklingen af en græsningstilpasset vegetation. Jo tættere man er på indledningen af græsningsplejen, og jo mere artsfattig udgangsvegetationen er, des større bidrag er der af kokassefl oraen til ændring i grønsværen. Antallet af nye arter, der spredes via kokasser, aft ager i løbet af to til tre årtier i takt med, at der er opnået en balance mellem grønsværens almene artssammensætning og kokassefl oraen 13 . I modne græsningssamfund bidrager kokassefl oraen i højere grad til en dynamisk mosaikdannelse inden for græsgangen end til tilførsel af nye arter. Kokasser nedbrydes og overvokses i løbet af 6 til 24 måneder. Den endelige 161

Tabel 8.5. Urter, halvgræsser <strong>og</strong> græsser, der er fundet spirende på kokasser på overdrev i perioden<br />

1987-2004 (efter Buttenschøn & Buttenschøn 13 ). Frø: Størrelse (str.): 1 = ≤ 0.2mg, 2 = 0,21<br />

– 0,5 mg, 3 = 0,51 – 1mg, 4 = 1,01 – 2mg, 5 = 2,01 – 10mg and 6 = > 10mg. Hovedspredningsmåde<br />

(spred.): ez = epizooisk, ms = myrespredte; vs = vand; u = uspecifi ceret; w = vind. Frøspiring<br />

(Fs) efter: -k = køling; -s = scarifi cering. Antal angiver hyppighed af spirer ud fra skalaen: 1 =<br />

sporadisk, 2 = hyppig. 3 = meget hyppig <strong>og</strong> ofte i store mængder.<br />

Art Frø karakter Antal Art Frø karakter Antal<br />

Str. Spred. Fs Str. Spred.. Fs<br />

Alm.røllike 1 w 1 Vår-brandbæger 2 w 1<br />

Sand-løg 1 Nikkende limurt 4 w 1<br />

Vild kørvel 5 u k 1 Gyldenris<br />

Græsbladet fl ad-<br />

3 w 1<br />

Rundbælg 5 u s 1 stjerne 2 u 2<br />

Markarve 1 w 1 Stor fl adstjerne 5 u k 1<br />

Mark-bynke 1 w 1 Fuglegræs 2 u 3<br />

Liden klokke 1 w 1 Alm. mælkebøtte 3 w 1<br />

Alm. hønsetarm<br />

Femhannet hønse-<br />

1 u 3 Flipkrave 1<br />

tarm 1 w 1 Harekløver 2 ez s 1<br />

Hvidmelet gåsefod 4 u k 1 Udstrakt kløver 2 ez s 2<br />

Tag-høgeskæg 2 w 1 Fin kløver 2 ez s 1<br />

Bakke-nellike 1 Rødkløver 3 ez s 1<br />

Hejrenæb 4 ez s 1 Hvid kløver 2 ez s 2<br />

Spids øjentrøst 1 w k 2 Stribet kløver 2 ez s 1<br />

Liden museurt 1 Stor nælde 1 ez 1<br />

Burre-snerre 5 ez k 1 Mark-ærenpris<br />

Tveskægget æren-<br />

1 u 2<br />

Kær-snerre 3 vs 1 pris 1 u 3<br />

Lyng-snerre 3 u 1 Læge-ærenpris 1 u 2<br />

Liden snerre 2 u 1 Glat ærenpris 1 u 1<br />

Hvid snerre 2 u 2 Smalbladet vikke 6 u s 1<br />

Blød storkenæb 4 ez 1 Tofrøet vikke 6 u s 1<br />

Gul evighedsblomst 1 Hunde-viol 5 ez k 1<br />

Håret høgeurt 1 w 1 Stedmoderblomst 3 ez 1<br />

Smalbladet høgeurt 1 w 1 Enkimbladede<br />

Prikbladet perikon 1 w 1 Kryb-hvene 1 u 1<br />

Alm. kongepen 3 w 1 Sand-hvene 1 u 1<br />

Blåmunke 1 Alm. Hvene 1 u 2<br />

Blåhat 5 ez 1 Tidlig dværgbunke 1 ez 1<br />

Høst-borst 3 w 1 Vellugtende gulaks 2 ez 1<br />

Alm. kællingetand 4 u s 1 Blød hejre 5 ez 1<br />

Sump-kællingetand 2 u s 1 Stjerne-star 3 vs<br />

Tjærenellike 1 Hare-star 2 u<br />

Kantet kohvede 1 Pille-star 4 ms k<br />

Bakke-forglemmigej 1 ez 1 Sandskæg 1<br />

Alm. pimpinelle 4 u 2 Hundegræs 3 u 1<br />

Lancetbladet vejbred 4 ez 2 Bølget bunke 2 ez 1<br />

Glat vejbred 2 ez 1 Fåre-svingel 2 ez 1<br />

Alm mælkeurt 4 ms k 1 Rød svingel<br />

Rød svingel (spp.<br />

3 ez 2<br />

Vej-pileurt 4 u k 2 Fallax) 3 ez<br />

Gåse-potentil 3 u 1 Fløjlsgræs 2 u 1<br />

Sølv-potentil 1 Krybende hestegræs 2 ez 1<br />

Tormentil 3 u 1 Tudsesiv 1 ez<br />

Alm. brunelle 3 ez 1 Alm. Rajgræs 4 u 1<br />

Bidende ranunkel 4 u k 2 Mark-frytle<br />

Mangeblomstret<br />

3 ms 2<br />

Knold-ranunkel 5 u 2 frytle 3 ms<br />

Lav ranunkel 2 vs 1 Håret frytle 3 ms<br />

Alm. syre 3 w 2 Glat rottehale 2 ez 1<br />

Rødknæ 2 u 2 Enårig rapgræs 2 u 2<br />

Flerårig knavel 4 u 1 Eng-rapgræs<br />

Rapgræs (subcoe-<br />

2 u 3<br />

Bidende stenurt 1 w 1 rula) 2 u<br />

Eng-brandbæger 1 w 1 Alm rapgræs 1 u 2<br />

Succesen af endozooisk spredning afh ænger af nedbrydningsgraden ved passage<br />

gennem dyret <strong>og</strong> dermed af hvilken dyreart, der har ædt frøet. Dette skyldes,<br />

at der er stor forskel på dyrenes fi ndeling <strong>og</strong> formaling af foderet. Hos drøvtyggere<br />

er formalingen ved foderoptagelse relativt grov, så frø med lav vægtfylde<br />

160

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!