græsning og høslæt i naturplejen.pdf

2. Naturtyper, plejebehov og græsningsressourcer
De lysåbne naturtyper i form af ferske og salte enge, overdrev og heder samt
en del af moserne er opstået og vedligeholdt gennem fl ere århundreders landbrugsdrift
med græsning, høslæt og anden udnyttelse. Disse naturtyper er nu
stærkt reduceret i omfang. De omfatter tilsammen omkring 343.000 ha. (Figur
2.1) og udgør hovedparten af det samlede areal, der er beskyttet natur iht. § 3 i
naturbeskyttelsesloven.
Figur 2.1. § 3-arealer fordelt på naturtype (Danmarks Arealinformation 2007) 1 . Samlet omfatter
de et areal på ca. 343.000 ha. Heraf vurderes ca. 300.000 ha at have behov for ekstensiv drift
eller naturpleje.
Ud over de lysåbne naturtyper fi ndes der også skovtyper, som er opstået og
vedligeholdt gennem græsningsdrift og anden udnyttelse. Det gælder især egekrat,
som er afh ængige af en fortsat drift , hvis de skal bevare deres særlige karakter.
2.1 Naturbeskyttelse
Ud over den generelle beskyttelse af de lysåbne naturtyper iht. § 3 i naturbeskyttelsesloven,
er en del af de lysåbne naturtyper yderligere omfattet af andre
former for beskyttelse. Omkring 15 % af det samlede § 3-areal med lysåbne
naturtyper er omfattet af fredning, mens andre 15 % er statsejede. Hertil kommer
udpegning som internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000-område,
iht. EF-habitatdirektivet samt EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), der omfatter
omkring 35 % af de lysåbne § 3-områder 1 . Natura 2000-områderne omfatter i
alt ca. 8 % af det danske landareal, herunder en del dyrkede arealer.
En del af § 3-naturtyperne er udpeget som habitatnaturtyper iht. EF-habitat-
16
Strandeng
Mose og kær
Fersk eng
Hede
Overdrev
Lysåbne § 3 naturtyper
0 50.000 100.000 150.000
ha
§3 beskyttet