græsning og høslæt i naturplejen.pdf

De fl este græsser spirer såvel i skygge som i mørke, hvorimod mange urter har
nedsat spireevne ved reduceret lystilgang. Hæmning af frøspiringen ved stigende
lysspærring er tydelig hos de græsningsafh ængige arter 16 . Frø, der kan overleve
i længere tid under et tæt vegetationsslag, aktiveres først, når dette lag fj ernes
ved græsning eller slåning. Lystilgangen er ligeledes af stor betydning for
hvilke arter, der kan præstere vækst, når først spiringen er sket, samt forblive
som et almindeligt, udbredt fl oraelement i samfundet. Mange af de drift safh ængige
plantesamfund har således behov for stort lysgennemfald gennem store
dele af deres udvikling. De karakteristiske arter fra de tre danske overdrevs habitatnaturtyper
har således en Ellenberg L-værdi på over 7 (se Kap. 7, Figur 5).
8.2.4 Regeneration i græssede samfund
Regeneration gennem frøspiring spiller en større rolle i græssede samfund end
i ugræssede samfund. Mængden af frø er generelt mindre i det græssede samfund,
men mængden af spirebede er væsentligt større og forbliver åbne længere.
Spiring sker desuden i stort omfang i de plæner, der opstår under græsning og
andre partier med lav vegetation, hvor der er højt lysgennemfald.
Ud over den generelt øgede tilgang af lys til jordoverfl aden opstår der helt lysåbne spirebede i
en række mikrohabitater, der enten skabes eller holdes lysåbne gennem græsning:
• Stier udgør nogle få promille af græsgangens areal. De øverste jordlag er sammenpressede,
og stien har et sparsomt dække af vegetation. De er næringsberigede pga. dyrenes afsætning
af gødning under gang. De er et godt spire- og voksested for relativt kortlivede, slidstærke
arter. Her vokser primært et ruderalsamfund typisk for intensiv dyrefærdsel, og som
udgør et supplement til områdets fl ora- og faunadiversitet. Der er en høj tilførsel af frø langs
færdselsårerne – tabt fra pels og afsat i ekskrementer.
• Trådfl ader og sølepladser kan variere fra små huller efter et enkelt tråd til fl ader af større omfang.
Sidstnævnte forekommer hyppigst i to situationer, tørre, sandede, ofte sydeksponerede
hæld og vandfyldte lavninger på enge. På tør bund dannes ofte sandskægs- og lavhede på
hældene, og denne habitat kan under græsning vedligeholdes over meget lange tidsspand.
Trådfl aderne på fugtig bund giver grobund for ruderalsamfund, ofte med relativt kortlivede
arter, f.eks. knæbøjet rævehale og almindelig rapgræs, eller et samfund der dels vokser fra
frø, dels vokser vegetativt fra rodstængler o.l., kær-snerre, lav ranunkel, glanskapslet siv m.fl .
Fladerne kan være spirebed for mange andre arter.
• Muldvarpeskud er ikke en mikrohabitat, der specifi kt er knyttet til græssede områder, men
pga. græsningen af vegetationen omkring dem forbliver de åbne for lys, mens de i ugræsset
vegetation hurtigt overvokses. Muldvarpeskud giver ydermere et særligt bidrag til vegetationen,
idet der bringes frø fra frøbanken op til overfl aden.
• Ekskrementhobe har meget forskellige egenskaber som åbne spirebede, alt efter hvilken
dyreart man har på græs. Kvæg og heste laver hobe, der har en størrelse og beskaffenhed,
som dels betinger et godt miljø for dannelse af rødder og dels har god tilgang af lys over en
længere periode. Endvidere er hobene rimeligt resistente over for udtørring 13 .
8.2.5 Påvirkning fra urin og ekskrementer
Der er både en umiddelbar påvirkning fra dyrenes fækalier og urin på den del
af plantevæksten, der rammes direkte, og en længerevarende eff ekt i form af en
gødningseff ekt. Denne eff ekt omfatter ikke kun det berørte areal, men også tilgrænsende
arealer, og den medfører en omfordeling og lokal koncentrering af
næringsstoff er. Under ekstensiv græsning er 5-10 % af græsgangen under konstant
gødningspåvirkning (se Kap.7). Urin medfører en umiddelbar gødningseff
ekt, der tydeligt afspejles på græsgange, hvor pletter af vegetation fremstår
157