græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Frisenvold ved Randers er en gammel høslæteng, der blev opkøbt af DN og overdraget Århus Amt i forsøg på at fastholde den i en høslætsdrift. Billederne viser engen, som den så ud i 1987 og situationer fra »en dag i engen« arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen og Århus Amt i 2005. Foto: Rita Merete Buttenschøn (a) og Lisbeth Nielsen (b,c,d). Fælles for engarterne er, at de er lyskrævende, fugtighedstålende og som regel ret lavtvoksende. En- og toårige planter udgør kun en lille del af engens karplanter, mens mere end 90 % af arterne er fl erårige. De fl este engarter er jordskorpearter, dvs. at de har deres overvintrende knopper placeret i jordoverfl aden, således at de ikke fj ernes ved slåning 9 . • Høslæt bør i langt højere grad inddrages som plejemetode på enge • Høsttidspunkt og -metode har stor betydning for udvikling og vedligeholdelse af engens naturindhold • Retablering af naturlig hydrologi er ofte en forudsætning for retablering af artsrige høslætsenge • Høslæt bør først og fremmest anvendes på enge, der stadig har præg af tidligere høslætsdrift • Høslæt er særligt egnet til pleje af små englokaliteter, skovenge og andre små enge, der er potentielt gode insektlokaliteter • Høslæt er særligt egnet til at nedbringe næringsstofniveauet til naturlig lav tilstand og bør i langt højere grad også anvendes i forbindelse med retablering af enge og overdrev (som »førstegangspleje«) • Høslæt kan supplere en mangelfuld græsning og kan nedbringe parasitbelastningen på græsgange 150 a b c d
8.2 Græsningspåvirkninger Store græssere påvirker vegetationen direkte gennem: • afbidning af planter og plantedele • slid fra færdsel, pelspleje og andre aktiviteter • selektivt valg af føde og dermed vegetationens struktur og lysforhold • afsætning af urin og ekskrementer • spredning af frø Dyrene påvirker desuden planternes indbyrdes konkurrenceforhold ved at ændre jordbundsstruktur, næringsstoft ilstand og -omsætning (Kap. 7). 8.2.1 Afbidning af planter og plantedele En af de meget væsentlige påvirkninger ved græsning er dyrenes optagelse af plantedele som foder. Afh ængigt af bl.a. arealets produktion vil mellem 20 og 60 % af den overjordiske biomasse optages af husdyrene. Dyrenes valg af føde bestemmes af deres præferencer i forhold til de tilstedeværende planter. Nogle plantearter ædes gerne, andre ædes fortrinsvis, når der ikke er mere af de foretrukne planter, og nogle arter vrages så godt som helt. Der er forskel på, hvilke planter de forskellige græssere foretrækker, men der er også store individuelle forskelle afh ængigt af, hvad dyrene er vænnet til. Mens får således gerne æder bittert smagende urter, vrages de i nogen grad af kvæg og heste. Herudover er der en tydelig sæsonvariation i optagelsen af de forskellige planter (se Kap. 4). Planters værn mod afbidning Planterne har forskellig tolerance over for græsning. Nogle arter er meget følsomme over for fj ernelse af bladmasse og påvirkes negativt af selv en let græsningspåvirkning, mens andre er mere tolerante over for forstyrrelse. Græsningen forskyder således konkurrenceforholdet mellem arterne. Mange planter er beskyttet mod græsning ved hjælp af kemiske eller mekaniske virkemidler. Andre er tilpasset græsning og andre former for forstyrrelse gennem deres vækstform og/eller -strategi. Planter har oft e udviklet en kombination af forskellige virkemidler. De enkelte arters tolerance over for græsning afh ænger desuden i høj grad af deres fænologiske stadie og varierer med årstiden. Mekanisk værn: En stor del af overdrevets buske er forsynede med nåleformede blade, f.eks. enebær, eller med torne eller grentorne, f.eks. skovæble, rose og slåen. En række urter, f.eks. horse-tidsel, stor nælde, håret høgeurt og opret kobjælde, er forsynet med værn i form af tornede blade eller hår. Tornede og nældebesatte blade nedsætter optagelsen til et minimum, mens mere eller mindre stive hår kun i mindre grad nedsætter optagelsen. Kemisk værn: Kan bestå af ildesmagende eller gift ige forbindelser, som f.eks. fi ndes hos revling, eng-brandbæger og ørnebregne. Planternes lugt og smag er oft e tilstrækkelig advarsel. Der kan også være tale om et højt indhold af kisel eller andre ufordøjelige stoff er, der gør planten mindre attraktiv, som det ses ved lyse-siv, mose-bunke, rør-hvene og katteskæg. Her er det tekstur, eventuelt kombineret med lugt og smagsindtryk, der kan afh olde dyrene fra at æde planterne. 151
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 147 and 148: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
- Page 149: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
- Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
- Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
- Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
- Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
- Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
- Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
8.2 Græsningspåvirkninger<br />
Store græssere påvirker vegetationen direkte gennem:<br />
• afbidning af planter <strong>og</strong> plantedele<br />
• slid fra færdsel, pelspleje <strong>og</strong> andre aktiviteter<br />
• selektivt valg af føde <strong>og</strong> dermed vegetationens struktur <strong>og</strong> lysforhold<br />
• afsætning af urin <strong>og</strong> ekskrementer<br />
• spredning af frø<br />
Dyrene påvirker desuden planternes indbyrdes konkurrenceforhold ved at ændre<br />
jordbundsstruktur, næringsstoft ilstand <strong>og</strong> -omsætning (Kap. 7).<br />
8.2.1 Afbidning af planter <strong>og</strong> plantedele<br />
En af de meget væsentlige påvirkninger ved <strong>græsning</strong> er dyrenes optagelse af<br />
plantedele som foder. Afh ængigt af bl.a. arealets produktion vil mellem 20 <strong>og</strong><br />
60 % af den overjordiske biomasse optages af husdyrene. Dyrenes valg af føde<br />
bestemmes af deres præferencer i forhold til de tilstedeværende planter. N<strong>og</strong>le<br />
plantearter ædes gerne, andre ædes fortrinsvis, når der ikke er mere af de foretrukne<br />
planter, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le arter vrages så godt som helt. Der er forskel på, hvilke<br />
planter de forskellige græssere foretrækker, men der er <strong>og</strong>så store individuelle<br />
forskelle afh ængigt af, hvad dyrene er vænnet til. Mens får således gerne æder<br />
bittert smagende urter, vrages de i n<strong>og</strong>en grad af kvæg <strong>og</strong> heste. Herudover er<br />
der en tydelig sæsonvariation i optagelsen af de forskellige planter (se Kap. 4).<br />
Planters værn mod afbidning<br />
Planterne har forskellig tolerance over for <strong>græsning</strong>. N<strong>og</strong>le arter er meget følsomme<br />
over for fj ernelse af bladmasse <strong>og</strong> påvirkes negativt af selv en let <strong>græsning</strong>spåvirkning,<br />
mens andre er mere tolerante over for forstyrrelse. Græsningen<br />
forskyder således konkurrenceforholdet mellem arterne. Mange planter er<br />
beskyttet mod <strong>græsning</strong> ved hjælp af kemiske eller mekaniske virkemidler. Andre<br />
er tilpasset <strong>græsning</strong> <strong>og</strong> andre former for forstyrrelse gennem deres vækstform<br />
<strong>og</strong>/eller -strategi. Planter har oft e udviklet en kombination af forskellige<br />
virkemidler. De enkelte arters tolerance over for <strong>græsning</strong> afh ænger desuden i<br />
høj grad af deres fænol<strong>og</strong>iske stadie <strong>og</strong> varierer med årstiden.<br />
Mekanisk værn: En stor del af overdrevets buske er forsynede med nåleformede<br />
blade, f.eks. enebær, eller med torne eller grentorne, f.eks. skovæble, rose<br />
<strong>og</strong> slåen. En række urter, f.eks. horse-tidsel, stor nælde, håret høgeurt <strong>og</strong> opret<br />
kobjælde, er forsynet med værn i form af tornede blade eller hår. Tornede <strong>og</strong><br />
nældebesatte blade nedsætter optagelsen til et minimum, mens mere eller mindre<br />
stive hår kun i mindre grad nedsætter optagelsen.<br />
Kemisk værn: Kan bestå af ildesmagende eller gift ige forbindelser, som f.eks.<br />
fi ndes hos revling, eng-brandbæger <strong>og</strong> ørnebregne. Planternes lugt <strong>og</strong> smag er<br />
oft e tilstrækkelig advarsel. Der kan <strong>og</strong>så være tale om et højt indhold af kisel<br />
eller andre ufordøjelige stoff er, der gør planten mindre attraktiv, som det ses<br />
ved lyse-siv, mose-bunke, rør-hvene <strong>og</strong> katteskæg. Her er det tekstur, eventuelt<br />
kombineret med lugt <strong>og</strong> smagsindtryk, der kan afh olde dyrene fra at æde planterne.<br />
151
Change language