græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
I højproduktive samfund er udvalget af arter, herunder de arter der potentielt kan deltage i genvæksten, begrænset. Spiring af ny planter eft er slåning er begrænset, dels fordi frø af mange engarter har sæsonbetonet spiring 4 , dels fordi risikoen for udtørring af jordoverfl aden på den slåede eng er stor. I mere lavproduktive samfund er ændringerne i lys, temperatur mm. eft er slæt ikke helt så radikale, idet der til stadighed har været et vist lysgennemfald ned i vegetationslaget. Oft e er der tillige tale om mere våde arealer, der ikke i samme grad er udsat for udtørring. Forskelle mellem den høj- og lavproduktive slæteng er sammenstillet i Tabel 8.2. Forskellene i tabellen skal ses som en gradient fra det ene yderpunkt til det andet. 8.1.2 Betydning af slåningstidspunkt og -metode Sent høslæt øger mængden af frø, der eft ermodnes og tabes på stedet, og tidspunktet for første høslæt har derfor betydning for artsantallet 5 . Tidligt høslæt resulterer i en mere artsfattig vegetation, oft e domineret af hurtigvoksende græsser. I plejesammenhæng kan tidligt slæt og fl ere slæt i løbet af sæsonen særligt benyttes i de tilfælde, hvor der er behov for en kraft ig reduktion af næringstilstanden. På gamle slætenge er sent slæt oft e forudsætningen for engenes artsrigdom. I andre tilfælde, hvor næringstilstanden befi nder sig på et relativt lavt niveau, er sent slæt væsentligt for den videre udvikling mod god slæteng (Tabel 8.2). Maskinelt høslæt på veldrænet bund med store maskiner homogeniserer jordoverfl aden og vegetationen. Vegetationen er dog relativ varieret i forhold til en tilsvarende eng uden drift eller anden forstyrrelse, men den er ret ens fra m 2 til m 2, og artsantallet er normalt mindre end på en tilsvarende ekstensivt græsset eng medmindre der foretages en eft ergræsning, der kan skabe såbede og større variation i struktur og næringsindhold (Tabel 8.1). På mere fugtig bund med naturlige fugtighedsgradienter kan høslæt med le eller lette maskiner skabe og vedligeholde en meget artsrig vegetation. Slåning med store og tunge maskiner bør undgås, medmindre de er udstyret med særlige dæk eller på anden måde indrettet, således at opkøring og komprimering af jordoverfl aden undgås. Ved anvendelse af le eller små maskiner er der desuden bedre mulighed for at tilpasse slåningen til terræn og vegetation og f.eks. slå uden om områder med sent blomstrende urter og først slå disse af senere. Dette vil tilgodese muligheden for frøsætning og bevare nogle nektarkilder for dagsommerfuglene 2 . De fl este engplanter er fl erårige arter. Nogle kan formere sig vegetativt med udløbere, mens andre primært spreder sig med frø. Mange af engarterne har imidlertid ikke en pulje af frø i jorden - en frøbank, der kan holde i mange år. Derfor er det nødvendigt, at frø fra artsrige enge spreder sig til naboarealerne. Hvor det ikke kan foregå med græssende dyr, er det en mulighed, at frø spreder sig med høstmaskiner eller ved at fl ytte »engplejehø« fra eng til eng 6 148
Tabel 8.2. Sammenligning af effekt af tidligt og sent slæt. Tidligt slæt, evt. med fl ere slæt Sent slæt Anvendelsesområde På relativt tør og jævn bund med høj eller middelhøj næringstilstand. Vegetationens sammensætning Vegetationens karakter Blomstring og frøsætning Hvor der ønskes hurtig udpining. Hvor der ønskes produktion af foder med højt næringsindhold. Til bekæmpelse af f.eks. lyse-siv og andre problemarter. Relativt få arter afhænger af næringstilstand. Antallet stiger med faldende trofi niveau. Robuste, fl adedækkende græsser og relativt få større urter, primært hurtigvoksende, konkurrencedygtige arter, Ret få arter når at blomstre og sætte frø På tør og fugtig bund med middel til lav næringsstand, Hvor naturindholdet er et væsentligt mål. Højt til meget højt artsantal, jævnt fordelt inden for samme bundtype, men med stor variation i forhold til bundtype Græsser, star, halvgræsser, urter og mosser med intermediær eller lav/ lille statur og relativt højt lysbehov – plus/minus stresstålende Mange arter når at blomstre og sætte frø. Hvis høet vejres og tørres på arealet, vil fl ere arters frø kunne eftermodne og falde ned på jorden Frø i hø Manglende Mange frø fra mange forskellige arter. Kan bruges som »engplejehø« på enge under retablering enten ved fodring med hø på græsgangen eller ved strøning med hø eller opfej fra gulv i hølade. 8.1.3 Plantearter der fremmes ved høslæt Nogle af engens planter synes at klare sig specielt godt ved høslæt (Tabel 8.3), men mange engplanter fi nder man både ved høslæt og græsning 7 . Specielt hvor græsningen påbegyndes sent, kan der være stor lighed i plantebestanden ved høslæt og græsning. Tabel 8.3. Eksempler på arter, der fremmes af høslæt på enge med forskelligt produktionspotentiale (efter Larsen &Vikstrøm 1995 7 og Ekstam & Forshed 1992 8 ). Høj produktion Middel produktion Lav produktion Eng-rottehale Kær-trehage Kær-trehage Alm. kvik Eng-rottehale Blåtop Eng-rævehale Butblomstret siv Loppe-star Fløjlsgræs Almindelig star Tvebo star Eng-svingel Skede-star Almindelig star Gåse-potentil Trævlekrone Skede-star Rød kløver Gul star Gul fl adbælg Bredbladet kæruld Kær-tidsel Hjertegræs Kær-høgeskæg Katteskæg Kødfarvet gøgeurt Gul frøstjerne Maj-gøgeurt Engblomme Dynd-padderok Trævlekrone Vild hør Leverurt Eng-troldurt Vibefedt Kær-tidsel Kødfarvet gøgeurt Maj-gøgeurt Lav skorzoner Kantet kohvede 149
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 147: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
- Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
- Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
- Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
- Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
- Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
- Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
- Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
Tabel 8.2. Sammenligning af effekt af tidligt <strong>og</strong> sent slæt.<br />
Tidligt slæt, evt. med fl ere slæt Sent slæt<br />
Anvendelsesområde På relativt tør <strong>og</strong> jævn bund med høj<br />
eller middelhøj næringstilstand.<br />
Vegetationens<br />
sammensætning<br />
Vegetationens<br />
karakter<br />
Blomstring <strong>og</strong><br />
frøsætning<br />
Hvor der ønskes hurtig udpining.<br />
Hvor der ønskes produktion af foder<br />
med højt næringsindhold.<br />
Til bekæmpelse af f.eks. lyse-siv <strong>og</strong><br />
andre problemarter.<br />
Relativt få arter afhænger af næringstilstand.<br />
Antallet stiger med<br />
faldende trofi niveau.<br />
Robuste, fl adedækkende græsser<br />
<strong>og</strong> relativt få større urter, primært<br />
hurtigvoksende, konkurrencedygtige<br />
arter,<br />
Ret få arter når at blomstre <strong>og</strong> sætte<br />
frø<br />
På tør <strong>og</strong> fugtig bund med middel til<br />
lav næringsstand,<br />
Hvor naturindholdet er et væsentligt<br />
mål.<br />
Højt til meget højt artsantal, jævnt<br />
fordelt inden for samme bundtype,<br />
men med stor variation i forhold til<br />
bundtype<br />
Græsser, star, halvgræsser, urter <strong>og</strong><br />
mosser med intermediær eller lav/<br />
lille statur <strong>og</strong> relativt højt lysbehov<br />
– plus/minus stresstålende<br />
Mange arter når at blomstre <strong>og</strong><br />
sætte frø. Hvis høet vejres <strong>og</strong> tørres<br />
på arealet, vil fl ere arters frø kunne<br />
eftermodne <strong>og</strong> falde ned på jorden<br />
Frø i hø Manglende Mange frø fra mange forskellige<br />
arter.<br />
Kan bruges som »engplejehø« på<br />
enge under retablering enten ved<br />
fodring med hø på græsgangen<br />
eller ved<br />
strøning med hø eller opfej fra gulv<br />
i hølade.<br />
8.1.3 Plantearter der fremmes ved <strong>høslæt</strong><br />
N<strong>og</strong>le af engens planter synes at klare sig specielt godt ved <strong>høslæt</strong> (Tabel 8.3),<br />
men mange engplanter fi nder man både ved <strong>høslæt</strong> <strong>og</strong> <strong>græsning</strong> 7 . Specielt hvor<br />
<strong>græsning</strong>en påbegyndes sent, kan der være stor lighed i plantebestanden ved<br />
<strong>høslæt</strong> <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>.<br />
Tabel 8.3. Eksempler på arter, der fremmes af <strong>høslæt</strong> på enge med forskelligt produktionspotentiale<br />
(efter Larsen &Vikstrøm 1995 7 <strong>og</strong> Ekstam & Forshed 1992 8 ).<br />
Høj produktion Middel produktion Lav produktion<br />
Eng-rottehale Kær-trehage Kær-trehage<br />
Alm. kvik Eng-rottehale Blåtop<br />
Eng-rævehale Butblomstret siv Loppe-star<br />
Fløjlsgræs Almindelig star Tvebo star<br />
Eng-svingel Skede-star Almindelig star<br />
Gåse-potentil Trævlekrone Skede-star<br />
Rød kløver Gul star<br />
Gul fl adbælg Bredbladet kæruld<br />
Kær-tidsel Hjertegræs<br />
Kær-høgeskæg Katteskæg<br />
Kødfarvet gøgeurt Gul frøstjerne<br />
Maj-gøgeurt Engblomme<br />
Dynd-padderok Trævlekrone<br />
Vild hør<br />
Leverurt<br />
Eng-troldurt<br />
Vibefedt<br />
Kær-tidsel<br />
Kødfarvet gøgeurt<br />
Maj-gøgeurt<br />
Lav skorzoner<br />
Kantet kohvede<br />
149
Change language