græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
8 Effekt af høslæt og græsning på vegetation De plantesamfund, der er karakteristiske for overdrev, enge og til dels heder, kær og moser er afh ængige af en drift spåvirkning, som kan fastholde de lysåbne successionstrin og skabe de rette levevilkår for de typiske arter knyttet dertil. Uden tilstrækkelige påvirkninger vil successionen forløbe fra lysåben tilstand mod skov, og dermed vil de karakteristiske plantesamfund forsvinde. Høslæt og græsning kan vedligeholde og forbedre tilstanden for drift safh ængige samfund. Ud over en kontinuerlig drift spåvirkning er næringsstoft ilstand, fugtighedsforhold samt tilgængeligheden af frø af afgørende betydning for resultatet. I hvor høj grad det kan lykkes at genskabe karakteristiske plantesamfund, afh ænger således af fl ere forskellige faktorer. 8.1. Høslæt Høslæt har været den traditionelle drift på enge og kær. Selv meget våde områder, f.eks. star-enge med næb-star, kær-star og avne-knippe blev tidligere slået. Høslæt kan således benyttes på enge og kær, der er for våde til græsning. Høenge er potentielt en af de mest artsrige naturtyper på vore breddegrader. Således fi ndes der eksempler på kalkrig løveng med en artstæthed på 76 forskellige arter af karplanter på én m 2 i Estland 1 . Selvom høengene stort set er forsvundet i Danmark, er der er en række eksempler på, at frivillige høslætslaug har kunnet genskabe artsrige høenge i Danmark 2 . 8.1.1 Påvirkning af vegetationen Umiddelbart minder eff ekten af høslæt og græsning om hinanden. De bevirker begge, at der kommer mere lys til jordoverfl aden og giver derved plads for arter med lille statur og stort behov for lys. Der er imidlertid stor forskel mellem de to plejemetoders virkemåde – høslæt består af et eller nogle få radikale indgreb i løbet af planternes vækstsæson, mens græsning er en løbende påvirkning hen over græsningssæsonen (Tabel 8.1). Forskellen i eff ekt af høslæt og græsning på vegetationsstruktur og artssammensætning svinder dog med faldende produktion og øget stress pga. begrænsede næringsressourcer og høj fugtighed på arealet, specielt hvis græsningen indledes sent. 146
Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt og græsning på næringstilstand, vegetationsstruktur mv. (efter Croft &Jefferson 1999 3 ). Høslæt Græsning Fjernelse af biomasse Ja Ja Vedligeholdelse af lav næringstilstand i jordbunden eller fjernelse af næringsstoffer, se endvidere kapitel 7 Skabelse af bar jord og åbninger med helt lav vegetation til spirebede og småhabitater til særlige fl ora- og faunaelementer Selektion gennem fjernelse eller undgåelse af særlige arter Skabelse af varieret strukturmosaik i vegetationen fra næsten urørte områder, tuer, plæner og bar jord Selektion af blomster- og frøstande Gradvis og pletvis fjernelse af biomasse over tid Skabelse af tæt, måtteagtig grønsvær Ja – i forhold til græsning fjernes fem til ti gange så store mængder, når høet bjærges og fjernes Ja, men ca. 90 % af næringsstofferne recirkulerer gennem husdyrenes gødning Nej Ja, færdselsstier, sølepladser, tråd mm. Nej Ja, se kapitel 4 Nej Ja, meget lav eller høj belægning over en langstrakt græsningssæson vil dog udviske dette præg Nej, frø fjernes eller efterlades i store mængder alt efter slættidspunkt og tidspunkt for artens frømodning Nej, sker pludseligt og ensartet over hele fl aden Forekommer ved hyppig, tæt slåning Ja, afhængig af dyreart, belægning og græsningssæson Ja Forekommer på de plæner, der græsses tæt Slåning medfører en radikal forstyrrelse af plantesamfundet, hvor store dele af den overjordiske biomasse slås af roden. Herved fj ernes store mængder energiproducerende biomasse, planterne udsættes for en pludselig lysstilling og store temperatursvingninger i mikrohabitaten samt potentiel udtørring af den tilbageblevne vegetation. Planternes varierende evne til at genstarte eft er en sådan forstyrrelse påvirker i høj grad engens plantesammensætning. Arterne skal kunne udnytte de ændrede kår ved hurtig ekspansion eft er slåning, dvs. have ressourcer til at præstere en høj vækstrate. Alt afh ængigt af arealets produktivitet er fl ere eller færre arter tilpasset udnyttelsen af denne situation. Trævlekrone og Kantet kohvede er to af de arter, der fremmes af høslæt. Efterårsgræsning med græsningsperiode fra 1. oktober har ligeledes vist sig at fremme kantet kohvede og en række andre høslætarter. Foto: Rita Merete Butteschøn 147
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 149 and 150: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
- Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
- Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
- Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
- Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
- Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
- Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
- Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
Tabel 8.1. Påvirkning af <strong>høslæt</strong> <strong>og</strong> <strong>græsning</strong> på næringstilstand, vegetationsstruktur mv. (efter<br />
Croft &Jefferson 1999 3 ).<br />
Høslæt Græsning<br />
Fjernelse af biomasse Ja Ja<br />
Vedligeholdelse af lav næringstilstand<br />
i jordbunden eller<br />
fjernelse af næringsstoffer, se<br />
endvidere kapitel 7<br />
Skabelse af bar jord <strong>og</strong> åbninger<br />
med helt lav vegetation<br />
til spirebede <strong>og</strong> småhabitater<br />
til særlige fl ora- <strong>og</strong> faunaelementer<br />
Selektion gennem fjernelse eller<br />
undgåelse af særlige arter<br />
Skabelse af varieret strukturmosaik<br />
i vegetationen fra<br />
næsten urørte områder, tuer,<br />
plæner <strong>og</strong> bar jord<br />
Selektion af blomster- <strong>og</strong><br />
frøstande<br />
Gradvis <strong>og</strong> pletvis fjernelse af<br />
biomasse over tid<br />
Skabelse af tæt, måtteagtig<br />
grønsvær<br />
Ja – i forhold til <strong>græsning</strong> fjernes<br />
fem til ti gange så store<br />
mængder, når høet bjærges <strong>og</strong><br />
fjernes<br />
Ja, men ca. 90 % af næringsstofferne<br />
recirkulerer gennem<br />
husdyrenes gødning<br />
Nej Ja, færdselsstier, sølepladser,<br />
tråd mm.<br />
Nej Ja, se kapitel 4<br />
Nej Ja, meget lav eller høj belægning<br />
over en langstrakt <strong>græsning</strong>ssæson<br />
vil d<strong>og</strong> udviske<br />
dette præg<br />
Nej, frø fjernes eller efterlades<br />
i store mængder alt efter slættidspunkt<br />
<strong>og</strong> tidspunkt for<br />
artens frømodning<br />
Nej, sker pludseligt <strong>og</strong> ensartet<br />
over hele fl aden<br />
Forekommer ved hyppig, tæt<br />
slåning<br />
Ja, afhængig af dyreart, belægning<br />
<strong>og</strong> <strong>græsning</strong>ssæson<br />
Ja<br />
Forekommer på de plæner, der<br />
græsses tæt<br />
Slåning medfører en radikal forstyrrelse af plantesamfundet, hvor store dele af<br />
den overjordiske biomasse slås af roden. Herved fj ernes store mængder energiproducerende<br />
biomasse, planterne udsættes for en pludselig lysstilling <strong>og</strong> store<br />
temperatursvingninger i mikrohabitaten samt potentiel udtørring af den tilbageblevne<br />
vegetation. Planternes varierende evne til at genstarte eft er en sådan<br />
forstyrrelse påvirker i høj grad engens plantesammensætning. Arterne skal<br />
kunne udnytte de ændrede kår ved hurtig ekspansion eft er slåning, dvs. have<br />
ressourcer til at præstere en høj vækstrate. Alt afh ængigt af arealets produktivitet<br />
er fl ere eller færre arter tilpasset udnyttelsen af denne situation.<br />
Trævlekrone <strong>og</strong> Kantet kohvede er to af de arter, der fremmes af <strong>høslæt</strong>. Efterårs<strong>græsning</strong> med<br />
<strong>græsning</strong>speriode fra 1. oktober har ligeledes vist sig at fremme kantet kohvede <strong>og</strong> en række<br />
andre <strong>høslæt</strong>arter. Foto: Rita Merete Butteschøn<br />
147
Change language