græsning og høslæt i naturplejen.pdf

2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-frigivelse, der er påvirket af arealets forhistorie,
har således stor betydning for arealernes produktivitet.
hkg tørstof per ha
- gns. af 7 år
AE per ha
- gns. af 7 år
100
80
60
40
20
0
40
30
20
10
0
Tørstofudbytte ved slæt - ét eller to slæt
- ved ét slæt kombineres med afgræsning
1S, tidl 1S, sent 2S, tidl 2S,sent 2S,gdn, sent
Udbytte i afgrødeenheder per ha - ét eller to slæt
- ved ét slæt kombineres med afgræsning
1S, tidl 1S, sent 2S, tidl 2S,sent 2S,gdn, sent
Figur 7.8. Produktion af tørstof og foderenheder ved slæt på en fugtig eng, der ikke har været
omlagt fra og med 1990, men som stadig er præget af tidligere gødskning. De viste udbytter
er fra et enkelt slæt eller fra to slæt sammenlagt. Der er ikke indregnet produktion af tørstof og
foderenheder under afgræsning i de to strategier, hvor slæt efterfølges af græsning sidst på sæsonen.
De viste data er gennemsnit fra 1997- 2003 (efter Nielsen m.fl . 2003 25 ).
Indhold af næringsstoff er (N, P og K) påvirkes i forskellig grad af de forskellige
behandlinger med slæt (Figur 7.9). Ved afgræsning påvirkes næringsstofbalancerne
ikke så meget, og tallene herfor indgår ikke i fi gurerne. Det blev beregnet,
at der med de græssende dyr blev fj ernet ca. 4 kg N, 1 kg P g 0,5 kg K i behandlinger
med 1 slæt eft erfulgt af afgræsning.
Over en årrække kan forskellige drift sstrategier resultere i meget forskellige
næringsstofniveauer i jorden. Alt i alt var næringsstofbalancen mest negativ
for N og P ved to slæt med tidligt første slæt. Ved tilførsel af dybstrøelse i en
mængde på 20 t pr. ha var der en positiv K-balance, og det ville være bedre med
en mindre mængde og en alternativ K-tilførsel. Kaliumvinasse kan være en god
mulighed på arealer med højt kvælstofniveau, og hvor der er behov for en indledende
reduktion af næringsstoff er, før der er basis for, at der etableres forskellige
engarter på et tidligere intensivt drevet areal.
141