græsning og høslæt i naturplejen.pdf

domineret af bølget bunke og hedelyng, men afsatte en stor del af ekskrementerne
i en skovbevoksning. Der skete således en fj ernelse af næringsstoff er fra
de åbne hedearealer og en tilførsel til skovarealet. Netto blev der fj ernet 7,0 kg
N/ha fra græsheden, 4,4 kg N/ha fra lyngheden og tilført 13,1 kg N/ha til skoven
19 . Indholdet af kvælstof, fosfor og kalium i hhv. kokasser og urinpletter svarer
til eller overstiger niveauet ved traditionel landbrugsgødskning (Tabel 7.3)
Tabel 7.3. Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i kokasser og urinpletter omregnet til ha (efter
Bokdam, 2001 19 ). N i kokasser er fortrinsvis bundet i organisk materiale, hvorimod N i urin er på
uorganisk form og derfor let fordamper eller udvaskes.
Kvælstof Fosfor Kalium
Kokasser 387 kg N/ha 67 kg P/ha 87 kg K/ha
Urinpletter 451 kg N/ha 247 kg K/ha
7.3.1 Omfordeling af næringsstoffer ved heste- og fåregræsning
Hestene anvender i højere grad end kvæg særlige latrinområder til afsætning af
gødning. Dermed kan de i endnu højere grad end kvæg medføre en omfordeling
af næringsstoff er på græsgangen.
Hestene har en tydelig opdeling i brugen af arealer med foretrukne græsningsarealer,
som vedligeholdes med lav, frisk (plæne) vegetation og arealer, som
kun græsses i begrænset omfang eller bruges som latrinområder og derfor typisk
udvikler en højere vegetation. Denne adfærd bliver mere udpræget ved
stigende græsningstryk. Der er dog ikke alle hesteracer, der anvender særlige
latrinområder 20 .
Fårene spreder deres ekskrementer jævnt på græsningsarealet om dagen, men
de har fælles sove- og hvilepladser, hvor der sker en kraft ig koncentrering af
næringsstoff er. Her afsættes omkring 35 % af den samlede gødning på et meget
lille areal 20 .
For de forskellige dyrearter gælder generelt, at en del af ekskrementerne afsættes om natten.
Ved at fjerne dyrene fra græsningsarealerne om natten, eller samle dem i særlige natfolde,
kan man i høj grad reducere mængden af næringsstoffer, der ellers recirkuleres på græsningsarealet.
Alternativt kan man begrænse næringsstoftilførsel til følsomme områder, f.eks. næringsfattige
kær og andre vådbundstyper ved at inddrage højbundsarealer og andre egnede
hvilepladser i hegningen.
7.4 Påvirkning af næringsstofbalancer med høslæt
Mængden af næringsstoff er, der fj ernes med høslæt, er betydeligt højere end
den der fj ernes med de græssende dyr – uanset hvor høj belægningsgrad, der
benyttes ved afgræsningen (Tabel 7.1). Der er imidlertid stor forskel på mængden
af næringsstoff er, der fj ernes, idet det afh ænger af arealets produktivitet
samt af tidspunktet for og antallet af årlige slæt.
Der fj ernes forholdsvis mere næringsstof ved et tidligt slæt, hvor kvælstofi ndholdet
i plantevæksten er højest end ved sent slæt samt ved to eller fl ere årlige
slæt (Tabel 7.1). Tidligt slæt suppleret med et eller to slæt mere i løbet af sæsonen
kan derfor være egnet til at udpining af kulturpåvirkede arealer med stort
næringsindhold i jorden. Hvor der er tale om enge, som har været drevet med
139