græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf

28.09.2013 Views

Figur 7.6. Fordeling af kokasser målt ved hjælp af GPS på kvæggræsset areal på Mols. Der er en tydelig koncentration på de foretrukne opholdssteder og langs ruten fra vandingssted (markeret med sort fi rkant) og ud til opholds- og græsningssteder (Cirklerne angiver placering, men ikke størrelse). Der er stort set ingen kokasser registreret på den skovklædte høj, som dyrene ikke græsser på grund af stejle skrænter (Buttenschøn m.fl . 2001 7 ). Der sker en tilførsel af næringsstoff er fra kokassen til den omkringliggende jord i en afstand, der ca. svarer til kokassens radius. Det betyder, at de næringsstoff er, der tilbageføres til arealet med koens ekskrementer, koncentreres på 6 - 10 % af det samlede græsningsareal, og at der under græsning konstant er op til 10 % af det ekstensive græsningsareal, der er gødningspåvirket. På græsningsarealer sker der en omfordeling af næringsstoff er fra foretrukne græsningsarealer til foretrukne hvilepladser, f. eks. fritliggende bakketoppe og gode læpladser (Figur 7.6 og 7.7). I en hollandsk undersøgelse med ekstensiv helårsgræsning med kvæg med et græsningstryk på 0,2 dyreenhed (en dyreenhed er her defi neret som 450 kg dyr) skete der en markant omfordeling af næringsstoff er mellem de forskellige naturtyper, der indgik i hegningen. Kvæget græssede fortrinsvis på hedearealer Figur 7.7. Stiliseret illustration af græsningsdyrenes betydning for omfordeling af kvælstof i græsningsforsøg på klithede på Rømø (Dall, 2006 18 ). 138 Foretrukne græsningsområde Høj fødeoptagelse Næringsrig føde Stort areal Tilfældig gødningsafsætning N Foretrukne hvileområde Lav fødeoptagelse Næringsfattig føde Lille areal Gødningsafsætning efter hvile

domineret af bølget bunke og hedelyng, men afsatte en stor del af ekskrementerne i en skovbevoksning. Der skete således en fj ernelse af næringsstoff er fra de åbne hedearealer og en tilførsel til skovarealet. Netto blev der fj ernet 7,0 kg N/ha fra græsheden, 4,4 kg N/ha fra lyngheden og tilført 13,1 kg N/ha til skoven 19 . Indholdet af kvælstof, fosfor og kalium i hhv. kokasser og urinpletter svarer til eller overstiger niveauet ved traditionel landbrugsgødskning (Tabel 7.3) Tabel 7.3. Indhold af kvælstof, fosfor og kalium i kokasser og urinpletter omregnet til ha (efter Bokdam, 2001 19 ). N i kokasser er fortrinsvis bundet i organisk materiale, hvorimod N i urin er på uorganisk form og derfor let fordamper eller udvaskes. Kvælstof Fosfor Kalium Kokasser 387 kg N/ha 67 kg P/ha 87 kg K/ha Urinpletter 451 kg N/ha 247 kg K/ha 7.3.1 Omfordeling af næringsstoffer ved heste- og fåregræsning Hestene anvender i højere grad end kvæg særlige latrinområder til afsætning af gødning. Dermed kan de i endnu højere grad end kvæg medføre en omfordeling af næringsstoff er på græsgangen. Hestene har en tydelig opdeling i brugen af arealer med foretrukne græsningsarealer, som vedligeholdes med lav, frisk (plæne) vegetation og arealer, som kun græsses i begrænset omfang eller bruges som latrinområder og derfor typisk udvikler en højere vegetation. Denne adfærd bliver mere udpræget ved stigende græsningstryk. Der er dog ikke alle hesteracer, der anvender særlige latrinområder 20 . Fårene spreder deres ekskrementer jævnt på græsningsarealet om dagen, men de har fælles sove- og hvilepladser, hvor der sker en kraft ig koncentrering af næringsstoff er. Her afsættes omkring 35 % af den samlede gødning på et meget lille areal 20 . For de forskellige dyrearter gælder generelt, at en del af ekskrementerne afsættes om natten. Ved at fjerne dyrene fra græsningsarealerne om natten, eller samle dem i særlige natfolde, kan man i høj grad reducere mængden af næringsstoffer, der ellers recirkuleres på græsningsarealet. Alternativt kan man begrænse næringsstoftilførsel til følsomme områder, f.eks. næringsfattige kær og andre vådbundstyper ved at inddrage højbundsarealer og andre egnede hvilepladser i hegningen. 7.4 Påvirkning af næringsstofbalancer med høslæt Mængden af næringsstoff er, der fj ernes med høslæt, er betydeligt højere end den der fj ernes med de græssende dyr – uanset hvor høj belægningsgrad, der benyttes ved afgræsningen (Tabel 7.1). Der er imidlertid stor forskel på mængden af næringsstoff er, der fj ernes, idet det afh ænger af arealets produktivitet samt af tidspunktet for og antallet af årlige slæt. Der fj ernes forholdsvis mere næringsstof ved et tidligt slæt, hvor kvælstofi ndholdet i plantevæksten er højest end ved sent slæt samt ved to eller fl ere årlige slæt (Tabel 7.1). Tidligt slæt suppleret med et eller to slæt mere i løbet af sæsonen kan derfor være egnet til at udpining af kulturpåvirkede arealer med stort næringsindhold i jorden. Hvor der er tale om enge, som har været drevet med 139

domineret af bølget bunke <strong>og</strong> hedelyng, men afsatte en stor del af ekskrementerne<br />

i en skovbevoksning. Der skete således en fj ernelse af næringsstoff er fra<br />

de åbne hedearealer <strong>og</strong> en tilførsel til skovarealet. Netto blev der fj ernet 7,0 kg<br />

N/ha fra græsheden, 4,4 kg N/ha fra lyngheden <strong>og</strong> tilført 13,1 kg N/ha til skoven<br />

19 . Indholdet af kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium i hhv. kokasser <strong>og</strong> urinpletter svarer<br />

til eller overstiger niveauet ved traditionel landbrugsgødskning (Tabel 7.3)<br />

Tabel 7.3. Indhold af kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium i kokasser <strong>og</strong> urinpletter omregnet til ha (efter<br />

Bokdam, 2001 19 ). N i kokasser er fortrinsvis bundet i organisk materiale, hvorimod N i urin er på<br />

uorganisk form <strong>og</strong> derfor let fordamper eller udvaskes.<br />

Kvælstof Fosfor Kalium<br />

Kokasser 387 kg N/ha 67 kg P/ha 87 kg K/ha<br />

Urinpletter 451 kg N/ha 247 kg K/ha<br />

7.3.1 Omfordeling af næringsstoffer ved heste- <strong>og</strong> fåre<strong>græsning</strong><br />

Hestene anvender i højere grad end kvæg særlige latrinområder til afsætning af<br />

gødning. Dermed kan de i endnu højere grad end kvæg medføre en omfordeling<br />

af næringsstoff er på græsgangen.<br />

Hestene har en tydelig opdeling i brugen af arealer med foretrukne <strong>græsning</strong>sarealer,<br />

som vedligeholdes med lav, frisk (plæne) vegetation <strong>og</strong> arealer, som<br />

kun græsses i begrænset omfang eller bruges som latrinområder <strong>og</strong> derfor typisk<br />

udvikler en højere vegetation. Denne adfærd bliver mere udpræget ved<br />

stigende <strong>græsning</strong>stryk. Der er d<strong>og</strong> ikke alle hesteracer, der anvender særlige<br />

latrinområder 20 .<br />

Fårene spreder deres ekskrementer jævnt på <strong>græsning</strong>sarealet om dagen, men<br />

de har fælles sove- <strong>og</strong> hvilepladser, hvor der sker en kraft ig koncentrering af<br />

næringsstoff er. Her afsættes omkring 35 % af den samlede gødning på et meget<br />

lille areal 20 .<br />

For de forskellige dyrearter gælder generelt, at en del af ekskrementerne afsættes om natten.<br />

Ved at fjerne dyrene fra <strong>græsning</strong>sarealerne om natten, eller samle dem i særlige natfolde,<br />

kan man i høj grad reducere mængden af næringsstoffer, der ellers recirkuleres på <strong>græsning</strong>sarealet.<br />

Alternativt kan man begrænse næringsstoftilførsel til følsomme områder, f.eks. næringsfattige<br />

kær <strong>og</strong> andre vådbundstyper ved at inddrage højbundsarealer <strong>og</strong> andre egnede<br />

hvilepladser i hegningen.<br />

7.4 Påvirkning af næringsstofbalancer med <strong>høslæt</strong><br />

Mængden af næringsstoff er, der fj ernes med <strong>høslæt</strong>, er betydeligt højere end<br />

den der fj ernes med de græssende dyr – uanset hvor høj belægningsgrad, der<br />

benyttes ved af<strong>græsning</strong>en (Tabel 7.1). Der er imidlertid stor forskel på mængden<br />

af næringsstoff er, der fj ernes, idet det afh ænger af arealets produktivitet<br />

samt af tidspunktet for <strong>og</strong> antallet af årlige slæt.<br />

Der fj ernes forholdsvis mere næringsstof ved et tidligt slæt, hvor kvælstofi ndholdet<br />

i plantevæksten er højest end ved sent slæt samt ved to eller fl ere årlige<br />

slæt (Tabel 7.1). Tidligt slæt suppleret med et eller to slæt mere i løbet af sæsonen<br />

kan derfor være egnet til at udpining af kulturpåvirkede arealer med stort<br />

næringsindhold i jorden. Hvor der er tale om enge, som har været drevet med<br />

139

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!