græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Figur 7.6. Fordeling af kokasser målt ved hjælp af GPS på kvæggræsset areal på Mols. Der er en
tydelig koncentration på de foretrukne opholdssteder og langs ruten fra vandingssted (markeret
med sort fi rkant) og ud til opholds- og græsningssteder (Cirklerne angiver placering, men ikke
størrelse). Der er stort set ingen kokasser registreret på den skovklædte høj, som dyrene ikke
græsser på grund af stejle skrænter (Buttenschøn m.fl . 2001 7 ).
Der sker en tilførsel af næringsstoff er fra kokassen til den omkringliggende
jord i en afstand, der ca. svarer til kokassens radius. Det betyder, at de næringsstoff
er, der tilbageføres til arealet med koens ekskrementer, koncentreres på 6
- 10 % af det samlede græsningsareal, og at der under græsning konstant er op
til 10 % af det ekstensive græsningsareal, der er gødningspåvirket.
På græsningsarealer sker der en omfordeling af næringsstoff er fra foretrukne
græsningsarealer til foretrukne hvilepladser, f. eks. fritliggende bakketoppe og
gode læpladser (Figur 7.6 og 7.7).
I en hollandsk undersøgelse med ekstensiv helårsgræsning med kvæg med et
græsningstryk på 0,2 dyreenhed (en dyreenhed er her defi neret som 450 kg
dyr) skete der en markant omfordeling af næringsstoff er mellem de forskellige
naturtyper, der indgik i hegningen. Kvæget græssede fortrinsvis på hedearealer
Figur 7.7. Stiliseret illustration af græsningsdyrenes betydning for omfordeling af kvælstof i græsningsforsøg
på klithede på Rømø (Dall, 2006 18 ).
138
Foretrukne græsningsområde
Høj fødeoptagelse
Næringsrig føde
Stort areal
Tilfældig gødningsafsætning
N
Foretrukne hvileområde
Lav fødeoptagelse
Næringsfattig føde
Lille areal
Gødningsafsætning efter hvile