græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
omsætningshastigheden, idet store mængder C, der er bundet i førnen, frigøres som CO 2 under dens nedbrydning, samtidig med at N-koncentrationen øges 3 . Samlet øges N-omsætningshastigheden således, når græsningsdrift indledes. På engjord har humusindhold og dræning stor betydning for mineraliseringsprocesserne. Humusrig jord har generelt et højt N-indhold. Når engjord drænes, bliver jordbundsmiljøet mere iltrigt, og det organisk bundne N i humus kan omsættes til nitrat. Veldrænet, iltrigt miljø om sommeren øger således mineraliseringsraten, mens høj sommervandstand hæmmer den. I en undersøgelse af 20 danske enge med forskellige jordbundsforhold, gødningstilførsel og drift shistorie blev der målt en mineraliseringsrate på mellem 0,4 og 6,9 kg N/ ha/dag med et gennemsnit på 2,6 kg N 4 . Ved rydning af træ- og buskopvækst, enten mekanisk eller ved hjælp af græsning f.eks. med geder, kan der ske en midlertidig kraft ig kvælstoft ilførsel fra omsætning af rodmateriale. I gamle hødrift systemer har man udnyttet gødningseff ekten fra henrådnende rødder gennem regelmæssige stævninger af elletræer og på den måde kompenseret for en del af den udpining, der sker gennem gentagne høslæt 5 . Der er fl ere undersøgelser, der viser, at græsning generelt øger mineraliseringshastigheden trods en lavere tilgang af kvælstof fra førne og rodmateriale, men der er også undersøgelser, der viser at græsning kan reducere mineraliseringshastigheden 2 . 7.2.2 Fraførsel i det lukkede kredsløb Øget kvælstofomsætning giver mulighed for en øget primærproduktion og et højere N-indhold i planterne, og dermed i biomasse optaget af græsningsdyrene. Dyrenes græsning af plantevæksten bidrager til det højere N-indhold, ved at planterne holdes i en forlænget vækstfase. Græsningstrykket har stor betydning for, om græsning resulterer i en øget eller reduceret planteproduktion. Afh ængigt af situationen kan græsning vedligeholde, øge eller mindske plantediversiteten og herunder ændre den relative mængde af kvælstofrige eller kvælstoff attige plantearter, der kan betyde hhv. en øget eller reduceret næringsstofomsætning. To græsningsscenarier beskriver eff ekten af hhv. øget og reduceret næringsstofomsætning (Figur 7.3). I scenariet med øget næringsstofomsætning vedligeholdes eller øges den relative andel af næringsrigt plantemateriale, der omsættes som følge af græsningen. I scenariet med reduceret næringsstofomsætning sker der en ændring af plantesammensætningen som følge af en selektiv græsning, der fører til, at mindre fordøjelige planter med et lavere indhold af kvælstof afl øser mere let fordøjelige og næringsrige planter. Der kan både ved et for lavt græsningstryk og ved et for højt græsningstryk i forhold til den aktuelle mængde af tilgængeligt plantemateriale ske en ændring af plantesammensætningen i retning af en større andel af næringsfattige planter. Ved lavt græsningstryk kan dyrene kun holde en del af plantevæksten i en vedvarende vækstfase, mens resten får lov til at gennemløbe stadier med blom- 130
Store græssere Næringsstof accelererende scenario Planter kompencerer Hurtigere næringsstof optagelse Hurtigere vækstrate Højere N koncentration Næringsstof decelererende scenario Selektiv græsning på og efterhånden nedgang i næringsrige, men græsningsfølsomme planter* Højere kvalitet af førne Gødnings og urin tilførsel Forøget andel af mindre smagbare, næringsfattige og stærkt kemisk beskyttede planter Hurtigere nedbrydning af førne Ringere kvalitet af førne Højere mineraliserings rater Langsom nedbrydnings hastighed Mere labilt N til plantevækst Lavere mineraliserings rater Mindre labilt N til plantevækst Højere N koncentration i planter Mere vækst stimulering Øget fitness** Lavere N koncentration i planter Mindre vækst stimulering Mindsket fitness * F.eks. følsom trævækst og kvælstoffi kserende planter **Øget fi tness hos planterne kan være egenskaber, som fl ere og tungere frø, fl ere spirer, m.v. Figur 7.3. To forskellige græsningsscenarier der beskriver effekten af græsning med henholdsvis en øget og en reduceret næringsstofomsætning til følge. (Efter Singer & Schoenecker, 2003 3 og Ritchie et al. 1998 6 ). string og henvisning. I takt med denne udvikling falder den aktuelle vækstrate, andelen af fordøjeligt plantemateriale og kvælstofi ndholdet. Næste års vækst hæmmes af det visne materiale, og græsningsdyrene foretrækker at græsse på den del af plantevæksten, der indeholder den forholdsvis største andel af frisk og næringsrigt bladmasse. Fortsat lavt græsningstryk vil føre til, at der akkumuleres mere og mere førne, der vil hæmme lyskrævende arter og reducere plantematerialets foderkvalitet og også oft e primærproduktionen. Ved fortsat lavt græsningstryk på sure, næringsfattige overdrev på Mols breder bølget bunke eller draphavre sig således typisk på bekostning af en mere arts- og næringsrig plantevækst, hvilket resulterer i en reduceret næringsstofomsætning 7 . Ved højt græsningstryk kan en mere arts- og kvælstofrig plantevækst afl øses af en mere forstyrrelsestolerant og lavproduktiv plantevækst. De forstyrrelsesfølsomme arter kan ikke opretholde tilstrækkelig bladmasse i en konstant tætgræsset grønsvær til at være konkurrencedygtige. Græsning på blød bund, hvor planter trædes i stykker eller dækkes af mudder eller gødning, kan ligeledes reducere planteproduktionen væsentligt. På enge, der omlægges fra gødskede og/eller omlagte arealer til ekstensive græsningsarealer, optræder der oft e stadier, hvor planter med lav fordøjelighed breder sig på bekostning af arter med større foderværdi. På ferske enge breder lysesiv og mose-bunke sig således oft e, mens en art som bjerg-rørhvene kan brede sig på både fugtig og mere tør bund. Disse arter har lav fordøjelighed og foderkvalitet og ædes kun i meget begrænset omfang. Denne udvikling betyder ligeledes en reduceret næringsstofomsætning. 131
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 129: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 147 and 148: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
- Page 149 and 150: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
- Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
- Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
- Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
- Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
- Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
- Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
- Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
Store<br />
græssere<br />
Næringsstof<br />
accelererende<br />
scenario<br />
Planter kompencerer<br />
Hurtigere næringsstof<br />
optagelse<br />
Hurtigere vækstrate<br />
Højere N koncentration<br />
Næringsstof<br />
decelererende<br />
scenario<br />
Selektiv <strong>græsning</strong> på <strong>og</strong><br />
efterhånden nedgang i<br />
næringsrige, men<br />
<strong>græsning</strong>sfølsomme<br />
planter*<br />
Højere kvalitet<br />
af førne<br />
Gødnings <strong>og</strong><br />
urin tilførsel<br />
Forøget andel af<br />
mindre smagbare,<br />
næringsfattige <strong>og</strong><br />
stærkt kemisk<br />
beskyttede planter<br />
Hurtigere<br />
nedbrydning af<br />
førne<br />
Ringere<br />
kvalitet af<br />
førne<br />
Højere<br />
mineraliserings<br />
rater<br />
Langsom<br />
nedbrydnings<br />
hastighed<br />
Mere<br />
labilt N<br />
til plantevækst<br />
Lavere<br />
mineraliserings<br />
rater<br />
Mindre<br />
labilt N<br />
til plantevækst<br />
Højere N<br />
koncentration<br />
i planter<br />
Mere vækst<br />
stimulering<br />
Øget fitness**<br />
Lavere N<br />
koncentration<br />
i planter<br />
Mindre vækst<br />
stimulering<br />
Mindsket<br />
fitness<br />
* F.eks. følsom trævækst <strong>og</strong> kvælstoffi kserende planter<br />
**Øget fi tness hos planterne kan være egenskaber, som fl ere <strong>og</strong> tungere frø, fl ere spirer, m.v.<br />
Figur 7.3. To forskellige <strong>græsning</strong>sscenarier der beskriver effekten af <strong>græsning</strong> med henholdsvis<br />
en øget <strong>og</strong> en reduceret næringsstofomsætning til følge. (Efter Singer & Schoenecker, 2003 3 <strong>og</strong><br />
Ritchie et al. 1998 6 ).<br />
string <strong>og</strong> henvisning. I takt med denne udvikling falder den aktuelle vækstrate,<br />
andelen af fordøjeligt plantemateriale <strong>og</strong> kvælstofi ndholdet. Næste års vækst<br />
hæmmes af det visne materiale, <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>sdyrene foretrækker at græsse på<br />
den del af plantevæksten, der indeholder den forholdsvis største andel af frisk<br />
<strong>og</strong> næringsrigt bladmasse. Fortsat lavt <strong>græsning</strong>stryk vil føre til, at der akkumuleres<br />
mere <strong>og</strong> mere førne, der vil hæmme lyskrævende arter <strong>og</strong> reducere plantematerialets<br />
foderkvalitet <strong>og</strong> <strong>og</strong>så oft e primærproduktionen. Ved fortsat lavt<br />
<strong>græsning</strong>stryk på sure, næringsfattige overdrev på Mols breder bølget bunke<br />
eller draphavre sig således typisk på bekostning af en mere arts- <strong>og</strong> næringsrig<br />
plantevækst, hvilket resulterer i en reduceret næringsstofomsætning 7 .<br />
Ved højt <strong>græsning</strong>stryk kan en mere arts- <strong>og</strong> kvælstofrig plantevækst afl øses af<br />
en mere forstyrrelsestolerant <strong>og</strong> lavproduktiv plantevækst. De forstyrrelsesfølsomme<br />
arter kan ikke opretholde tilstrækkelig bladmasse i en konstant tætgræsset<br />
grønsvær til at være konkurrencedygtige. Græsning på blød bund, hvor<br />
planter trædes i stykker eller dækkes af mudder eller gødning, kan ligeledes reducere<br />
planteproduktionen væsentligt.<br />
På enge, der omlægges fra gødskede <strong>og</strong>/eller omlagte arealer til ekstensive <strong>græsning</strong>sarealer,<br />
optræder der oft e stadier, hvor planter med lav fordøjelighed breder<br />
sig på bekostning af arter med større foderværdi. På ferske enge breder lysesiv<br />
<strong>og</strong> mose-bunke sig således oft e, mens en art som bjerg-rørhvene kan brede<br />
sig på både fugtig <strong>og</strong> mere tør bund. Disse arter har lav fordøjelighed <strong>og</strong> foderkvalitet<br />
<strong>og</strong> ædes kun i meget begrænset omfang. Denne udvikling betyder ligeledes<br />
en reduceret næringsstofomsætning.<br />
131
Change language