græsning og høslæt i naturplejen.pdf

omsætningshastigheden, idet store mængder C, der er bundet i førnen, frigøres
som CO 2 under dens nedbrydning, samtidig med at N-koncentrationen øges 3 .
Samlet øges N-omsætningshastigheden således, når græsningsdrift indledes.
På engjord har humusindhold og dræning stor betydning for mineraliseringsprocesserne.
Humusrig jord har generelt et højt N-indhold. Når engjord drænes,
bliver jordbundsmiljøet mere iltrigt, og det organisk bundne N i humus
kan omsættes til nitrat. Veldrænet, iltrigt miljø om sommeren øger således
mineraliseringsraten, mens høj sommervandstand hæmmer den. I en undersøgelse
af 20 danske enge med forskellige jordbundsforhold, gødningstilførsel og
drift shistorie blev der målt en mineraliseringsrate på mellem 0,4 og 6,9 kg N/
ha/dag med et gennemsnit på 2,6 kg N 4 .
Ved rydning af træ- og buskopvækst, enten mekanisk eller ved hjælp af græsning
f.eks. med geder, kan der ske en midlertidig kraft ig kvælstoft ilførsel fra
omsætning af rodmateriale. I gamle hødrift systemer har man udnyttet gødningseff
ekten fra henrådnende rødder gennem regelmæssige stævninger af elletræer
og på den måde kompenseret for en del af den udpining, der sker gennem
gentagne høslæt 5 .
Der er fl ere undersøgelser, der viser, at græsning generelt øger mineraliseringshastigheden
trods en lavere tilgang af kvælstof fra førne og rodmateriale, men
der er også undersøgelser, der viser at græsning kan reducere mineraliseringshastigheden
2 .
7.2.2 Fraførsel i det lukkede kredsløb
Øget kvælstofomsætning giver mulighed for en øget primærproduktion og et
højere N-indhold i planterne, og dermed i biomasse optaget af græsningsdyrene.
Dyrenes græsning af plantevæksten bidrager til det højere N-indhold, ved
at planterne holdes i en forlænget vækstfase. Græsningstrykket har stor betydning
for, om græsning resulterer i en øget eller reduceret planteproduktion.
Afh ængigt af situationen kan græsning vedligeholde, øge eller mindske plantediversiteten
og herunder ændre den relative mængde af kvælstofrige eller kvælstoff
attige plantearter, der kan betyde hhv. en øget eller reduceret næringsstofomsætning.
To græsningsscenarier beskriver eff ekten af hhv. øget og reduceret
næringsstofomsætning (Figur 7.3).
I scenariet med øget næringsstofomsætning vedligeholdes eller øges den relative
andel af næringsrigt plantemateriale, der omsættes som følge af græsningen.
I scenariet med reduceret næringsstofomsætning sker der en ændring af plantesammensætningen
som følge af en selektiv græsning, der fører til, at mindre
fordøjelige planter med et lavere indhold af kvælstof afl øser mere let fordøjelige
og næringsrige planter.
Der kan både ved et for lavt græsningstryk og ved et for højt græsningstryk i
forhold til den aktuelle mængde af tilgængeligt plantemateriale ske en ændring
af plantesammensætningen i retning af en større andel af næringsfattige planter.
Ved lavt græsningstryk kan dyrene kun holde en del af plantevæksten i en vedvarende
vækstfase, mens resten får lov til at gennemløbe stadier med blom-
130