græsning og høslæt i naturplejen.pdf

af labilt og bunden fosfor, og det kan tage meget lang tid igen at nedbringe fosforniveauet
til et naturligt lavt niveau. Selv om der er gået mange år siden en
ager er udgået af drift og har udviklet sig til hede, kan der f.eks. således stadig
være en eff ekt af et forøget fosforindhold, der har betydning for lynghedens
stabilitet. Undersøgelser bl.a. på Nørholm Hede tyder på, at lyngen på tidligere
opdyrkede arealer er mere udsat for at blive udkonkurreret af græsser end
hedelyng på arealer, der ikke har været omlagte. Forholdet mellem fosfor og
plejetilstand er ikke tilstrækkeligt undersøgt.
Kvælstof
Kvælstof i jorden er overvejende bundet i den organiske pulje. Det forsvinder
kun gennem fraførsel af biomasse, denitrifi kation, ammoniakfordampning
og udvaskning. Selvom naturområder ikke gødskes, tilføres der kontinuerligt
kvælstof fra luft en. En del naturområder får desuden tilført næringsstoff er
via dræn- eller overfl adevand i forbindelse med gødskning af naboarealer m.v.
Hertil kommer, at der mange steder er sket en akkumulering af næringsstoff er
som følge af, at områderne har ligget hen uden drift . Ud over en ændret næringsstofbalance
kan en øget tilførsel af kvælstof også medføre en forsuring af
jorden. Fjernelse af kvælstof er derfor en væsentlig del af naturplejen, og det er
et vigtigt spørgsmål, om græsning og høslæt kan skabe og vedligeholde en naturlig
lav næringsstoft ilstand.
7.2 Græsnings påvirkning af kvælstofkredsløbet
Kvælstof er en begrænsende vækstfaktor i mange plantesamfund. Det meste
af det tilstedeværende kvælstof er bundet i jorden i organiske forbindelser, der
har en langsom omsætning (mineralisering). Græsning kan påvirke planteproduktiviteten
gennem ændring af omsætningshastigheden og dermed ændre
mængden af tilgængeligt kvælstof til planteproduktion. Ud over at påvirke
processer og kvælstofpuljer i det lukkede kvælstofk redsløb sker der under
græsning også en påvirkning af balancen mellem til- og fraførsel af kvælstof til
kredsløbet (Figur 7.2).
7.2.1 Tilførsel til det lukkede kredsløb
Der tilføres kvælstof fra dyrenes ekskrementer (urin og gødning), visne blade
og andre plantedele, der afl ejres som førne, samt døde planterødder. Den videre
nedbrydning og mineralisering af organiske kvælstoff orbindelser til uorganiske
forbindelser (ammoniak og nitrat), der kan optages af planter, sker
ved hjælp af bakterier, svampe og jordbundsdyr. Mineraliseringshastigheden er
afh ængig af temperatur og foregår, når jordtemperaturen er min. 4 o C. Mineraliseringshastigheden
falder med faldende pH primært, fordi der er fl ere så godt
som uomsættelige forbindelser i førnen, samtidig med at der er færre nedbrydningsorganismer,
der er tilpasset et surt miljø.
Kvælstoff orbindelser i dyrenes ekskrementer er lettere omsættelige end førne.
Det skyldes, at tidligere plantecellevægge til dels er omsat, og ekskrementerne
indeholder store mængder nedbrydningsorganismer, samtidig med at pH i
mediet er optimalt. Omsætningshastigheden af ekskrementer er afh ængig af
den nedbrydning, der er sket under passagen af mavetarmsystemet. På græssede
halvkulturarealer optages normalt mellem 20 og 60 % (lejlighedsvis op til
128