græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
23 Russel, F.C., 1947: The chemical composition and digestibility of fodder shrubs and trees. I: The use and misuse of shrubs and trees as fodder. Imperial Agricultural Bureaux, joint publication no. 10 24 Buttenschøn, J. & Buttenschøn, R.M., 1985: Grazing experiments with cattle and sheep on nutrient poor, acidic grassland and heath. IV: Establishment of woody species. Natura Jutlandica 21, 117-140 25 Cooper, M.R. & Johnson, A.W., 1984: Poisonous plants in Britain and their effects on animals and man. Her Majesty’s Stationary Offi ce, London 26 Illius, A.W. & Gordon, I.J., 1993: Diets selection in mammalian herbivores – constrains and tactics. I Hughes, R. N. (ed.): Diet selection – An interdisciplinary approach to foraging behaviour, pp. 157-181. Blackwell Scientifi c Publications, Oxford 126
7. Næringsstofomsætning under græsning og høslæt Eutrofi ering er et stort problem, når det drejer sig om at opretholde eller genskabe naturområder med høj naturkvalitet. De fl este af de lysåbne plantesamfund er tilpasset en naturlig, lav næringsstoft ilstand, som det er et mål for arealplejen at genoprette og vedligeholde. Det er specielt kvælstof og fosfor, der er afgørende for den lave næringstilstand i de lysåbne plantesamfund. Høslæt og græsning påvirker omsætning og indhold af næringsstoff er på forskellige måder og i forskelligt omfang, afh ængigt af bl.a. jordbundsforhold, hydrologi, plantevækst, nedbør og temperaturforhold samt af drift sform og græsningsdyr. Ved høslæt fj ernes der næringsstoff er, mens husdyrgræsning netto kan tilføre eller fraføre næringsstoff er til græsningsarealet. Derudover medfører græsning en omfordeling af næringsstoff er inden for arealet. Stofk redsløbet i naturen er meget komplekst. Der sker løbende udveksling af stof mellem atmosfære, litosfære og biosfære. Samspillet mellem jordens og planternes indhold af næringsstoff er, næringsstoff ernes omsætning mellem bundne og fri puljer samt tab gennem udvaskning sker principielt eft er faste ruter. De mængder, der omsættes såvel relativt som absolut ad de forskellige ruter, varierer fra stof til stof samt i forhold til pH og redox-potentialet i jordbunden. 7.1 Fosfor og kvælstofpuljer I jord fi ndes fosfor i en labil (opløst) og i en bunden pulje, der inden for kort tid genopretter balance, når der tilføres eller fraføres fosfor fra jorden. Fosfats opløselighed i jordmiljøet er i høj grad pH-afh ængig (Figur 7.1). Gentagne tilførsler af fosfor, f.eks. i form af husdyrgødning, kan hæve niveauet andel af fosfat i % 100 80 60 40 20 0 3,5 4 4,5 5 5,5 6 pH 6,5 7 7,5 8 8,5 Figur 7.1. fosfats opløselighed i jordbunden i forhold til pH (efter Swift et al., 1979 1 ). tilgængelig Ca-fikseret silikat-fikseret Fe, Al og MgOH-fikseret Fe-, Al-, Mn-fikseret 127
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
- Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
- Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
- Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
- Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
- Page 137 and 138: DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
- Page 139 and 140: domineret af bølget bunke og hedel
- Page 141 and 142: 2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
- Page 143 and 144: Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
- Page 145 and 146: 22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
- Page 147 and 148: Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
- Page 149 and 150: Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
- Page 151 and 152: 8.2 Græsningspåvirkninger Store g
- Page 153 and 154: • græsningstryk • dyrenes akti
- Page 155 and 156: antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
- Page 157 and 158: De fl este græsser spirer såvel i
- Page 159 and 160: form for frøspredning er vanskelig
- Page 161 and 162: og små frø kan blive sluset uden
- Page 163 and 164: hænger af de edafi ske kår, drift
- Page 165 and 166: Effekten af efterårs-/vintergræsn
- Page 167 and 168: Græsset kærvegetation med bl.a. r
- Page 169 and 170: Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
7. Næringsstofomsætning under<br />
<strong>græsning</strong> <strong>og</strong> <strong>høslæt</strong><br />
Eutrofi ering er et stort problem, når det drejer sig om at opretholde eller genskabe<br />
naturområder med høj naturkvalitet. De fl este af de lysåbne plantesamfund<br />
er tilpasset en naturlig, lav næringsstoft ilstand, som det er et mål for arealplejen<br />
at genoprette <strong>og</strong> vedligeholde. Det er specielt kvælstof <strong>og</strong> fosfor, der er<br />
afgørende for den lave næringstilstand i de lysåbne plantesamfund.<br />
Høslæt <strong>og</strong> <strong>græsning</strong> påvirker omsætning <strong>og</strong> indhold af næringsstoff er på forskellige<br />
måder <strong>og</strong> i forskelligt omfang, afh ængigt af bl.a. jordbundsforhold, hydrol<strong>og</strong>i,<br />
plantevækst, nedbør <strong>og</strong> temperaturforhold samt af drift sform <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>sdyr.<br />
Ved <strong>høslæt</strong> fj ernes der næringsstoff er, mens husdyr<strong>græsning</strong> netto<br />
kan tilføre eller fraføre næringsstoff er til <strong>græsning</strong>sarealet. Derudover medfører<br />
<strong>græsning</strong> en omfordeling af næringsstoff er inden for arealet.<br />
Stofk redsløbet i naturen er meget komplekst. Der sker løbende udveksling af<br />
stof mellem atmosfære, litosfære <strong>og</strong> biosfære. Samspillet mellem jordens <strong>og</strong><br />
planternes indhold af næringsstoff er, næringsstoff ernes omsætning mellem<br />
bundne <strong>og</strong> fri puljer samt tab gennem udvaskning sker principielt eft er faste<br />
ruter. De mængder, der omsættes såvel relativt som absolut ad de forskellige<br />
ruter, varierer fra stof til stof samt i forhold til pH <strong>og</strong> redox-potentialet i jordbunden.<br />
7.1 Fosfor <strong>og</strong> kvælstofpuljer<br />
I jord fi ndes fosfor i en labil (opløst) <strong>og</strong> i en bunden pulje, der inden for kort<br />
tid genopretter balance, når der tilføres eller fraføres fosfor fra jorden. Fosfats<br />
opløselighed i jordmiljøet er i høj grad pH-afh ængig (Figur 7.1).<br />
Gentagne tilførsler af fosfor, f.eks. i form af husdyrgødning, kan hæve niveauet<br />
andel af fosfat i %<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
3,5 4 4,5 5 5,5 6<br />
pH<br />
6,5 7 7,5 8 8,5<br />
Figur 7.1. fosfats opløselighed i jordbunden i forhold til pH (efter Swift et al., 1979 1 ).<br />
tilgængelig<br />
Ca-fikseret<br />
silikat-fikseret<br />
Fe, Al <strong>og</strong> MgOH-fikseret<br />
Fe-, Al-, Mn-fikseret<br />
127