græsning og høslæt i naturplejen.pdf

digheden i havets overfl adevand varierer fra ca. 3,5 % i Vesterhavet og de nordlige
dele af Kattegat til kun < 1 % i Østersøen. Saltet er sammensat af mange
stoff er, Na og Cl udgør dog langt den overvejende del 21 . Der er således rigelige
mængder af de fl este makromineraler i havvand og havvandspåvirket halvkultur.
I sammenligning med indlandsjorde ligger Ca på samme niveau, mens Na,
K og Mg generelt ligger væsentligt højere i saltvandspåvirkede jorde 22 . Variationen
er dog stor. De forholdsmæssigt lave koncentrationer af N og P i havvand
begrænser i nogen grad produktiviteten på arealerne, men der er en N- og
P-tilgang fra luft , land og opskylning af plantemateriale fra havet. De høje saltkoncentrationer
er langt mere begrænsende for produktionen på de havnære
dele af strandengene 22 . Oft e er jordbundens P-indhold mere produktionsbegrænsende
end N-indholdet. Indholdet af organisk stof og produktiviteten
vil typisk stige fra kysten mod land med højt indhold og produktion i opskylningszonen.
Strandenge er svagt sure til neutrale.
Tabel 6.5. Indhold af nogle mineraler i havvand med 3,5 % saltindhold. Angivelserne er g/l havvand
(efter Hermann, 1968 21 ).
120
Na Mg Ca K Cl -- SO4 -- CO3 B P N
10,8 1,3 0,4 0,4 19,3 2,7 0,15 0,03 0,00003 0,00015
Næringsindholdet i plantevæksten på de fl este danske strandenge minder meget
om det, der er omtalt i forbindelse med kær og produktive enge med lav
produktion; omtalen af råprotein, energi og fordøjelighed i disse afsnit dækker
forholdene på strandenge i god plejetilstand. Den væsentlige forskel ligger i mineralindholdet
i plantevæksten, der for de fl este mineralers vedkommende er
optimale, mens f.eks. Co-indholdet oft e er meget lavt. Det høje Na- og Cl-indhold
i jordbunden giver sjældent anledning til for høj koncentration i strandengens
vegetation, da de saltvandstilpassede plantearter regulerer optagelsen
af disse stoff er 2 .
Specielt for tagrørsvegetation er det fundet, at indhold af råprotein kan være
højt først i græsningssæsonen (ca. 18 %), men falde væsentligt juni-oktober (til
knap 10 %).
Anbefalinger vedrørende afgræsning af strandenge
Næringsindholdet på strandenge er normalt tilstrækkeligt, men der skal være adgang til såvel
vand som mineraler. Mineraltilskuddet bør gives, uanset at mineralmangel ofte ikke er kritisk,
fordi visse mikromineraler kan være i underskud, og fordi udvaskning latent kan indebære en
risiko for underforsyning.
6.1.6 Løvfoders foderværdi
Græsning i krat og skov vil ud over bundvegetationen oft e give mulighed for
optagelse af store mængder løvfoder. Generelt vil bundvegetationen indeholde
de samme mængder næringsstoff er som en tilsvarende vegetation på åben
bund. Jordbundsundersøgelser af birkekrat og åben bund på samme geomorfologiske
struktur og under samme type bundvegetation viser imidlertid, at der
er større mængder af visse opløselige mineraler under krattet, mest tydeligt for
K, og at forskellen over knap tre årtier er blevet større 6 . Dette er fortolket således:
Over tid hentes der mineraler op fra dybere liggende lag, som via løvfald
indgår i førnen og senere mineraliseres. I samme undersøgelse er det vist, at tabet
til udvaskningen under krat og skov er reduceret væsentligt i forhold til ud-