Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fulgte sandfl ugt <strong>og</strong> kvægpest. Sandfl ugt, der opstod som følge af skovrydninger,<br />
var særligt udbredt i 15-1600-årene <strong>og</strong> berørte især Vestjylland, men <strong>og</strong>så hedeegne<br />
længere inde i landet <strong>og</strong> øerne var plaget. Også sygdomme i dyreholdet,<br />
specielt hos kvæg, påvirkede balancen mellem skov <strong>og</strong> åbent landskab. Dyreholdet<br />
blev udvidet gennem 1700-tallet med en nedgangsperiode i forbindelse<br />
med kvægpesten, der hærgede fl ere gange i perioden 1740 - 1780.<br />
1.2.3 Husdyrholdet<br />
Fra middelalderen vandt hesten frem som trækkraft . På dele af Sjælland <strong>og</strong><br />
Lolland-Falster holdt man almindeligvis fl ere heste end kvæg, mens man i Østjylland<br />
havde et stort kvæghold på grund af de gode afsætningsmuligheder for<br />
fedekvæg til det nordtyske marked. Der fi ndes ikke præcise tal for det samlede<br />
dyrehold i Danmark, men antallet af kvæg anslås til at være ca. 450.000 stk. i<br />
1770 7 . I hedeegnene i Vestjylland var fåret det dominerende husdyr 4 .<br />
I slutningen af 1700-tallet var 1/5 af Danmarks jorder tilsået hvert år, resten<br />
indgik under en eller anden form i husdyrproduktionen, som høenge eller til<br />
<strong>græsning</strong>. Lyngheden dækkede store dele af Jylland, men var <strong>og</strong>så udbredt på<br />
sandede jorder på Sjælland <strong>og</strong> på andre af øerne. Skovene var reduceret til kun<br />
at dække få procent af landets areal.<br />
I store dele af Jylland førte lyngheder til kraft ig podsolering af jorden. Endvidere<br />
medførte de hyppige afbrændinger, sammen med afskrælningen af fl adtørv,<br />
yderligere forarmning af den i forvejen næringsfattige jord. Men <strong>og</strong>så de øvri ge<br />
udmarksarealer var udpinte som følge af, at der var en konstant strøm af næringsstoff<br />
er væk fra udmarken hen til gården <strong>og</strong> agrene omkring den (Figur 1.3).<br />
Figur 1.3. Stoftransport <strong>og</strong> arealanvendelse i et snit nord-syd gennem Skjernå-dalen omkring<br />
1800 (Jensen & Reenberg, 1980 8 ).<br />
Græsning hæmmer bøgens udbredelse<br />
Skovhistorisk er store dele af Vestjylland karakteriseret ved, at bøgen ikke indvandrede<br />
naturligt. Bøgen kom til Danmark i det 2. årtusind f.Kr., men bredte<br />
sig kun på de steder, der på det tidspunkt stadig bar meget skov, primært i de<br />
bakkede østdanske områder 2 . De fl este andre steder blev bøgen holdt tilbage af<br />
en kraft ig påvirkning af skoven gennem <strong>græsning</strong>.<br />
1.2.4 Intensivering <strong>og</strong> industrialisering<br />
Hen mod slutningen af 1800-tallet begyndte der en udvikling i landbruget, der<br />
12
Change language