28.09.2013 Views

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22.8<br />

Bjerg-rørhvene Andet græs<br />

Råprotein<br />

Fordøjelighed<br />

Råaske<br />

Kg tørstof pr. FE<br />

Træstof<br />

FFu pr. FE<br />

Figur 6.10. Foderværdianalyse af bjerg-rørhvene <strong>og</strong> »andet græs« fra <strong>græsning</strong>sforsøg på Vestamager.<br />

Andet græs bestod overvejende af rød-svingel, kryb-hvene, fl øjlsgræs <strong>og</strong> harril (efter Pedersen,<br />

1997 19 ).<br />

Dataene er transformeret i forhold til behov for råprotein <strong>og</strong> fordøjelighed, hvor 1,0 angiver dyrenes<br />

behov (Kap. 5). Bjerg-rørhvene er i alle henseender et ringere foder end andet græs, men<br />

specielt foderets fyldningsfaktor fra august <strong>og</strong> fremefter begrænser dyrenes udnyttelse af den.<br />

På enge med dominans af arter med lav foderværdi, som f.eks. lyse-siv eller<br />

mose-bunke, kan foderværdien forbedres, hvis <strong>græsning</strong>en kombineres med<br />

slæt. Dels kan en slætstrategi være med til at ændre vegetationens sammensætning,<br />

således at de dominerende bestande af problemarter reduceres. Dels kan<br />

et relativt tidligt slæt betyde en bedre foderkvalitet i genvæksten, specielt bedre<br />

kvalitet end eft er sent første slæt 20 . Eft er sent første slæt består vegetationen til<br />

dels af ældre græsstubbe med lavere foderværdi.<br />

På enge, der er under førstegangspleje, <strong>og</strong> hvor det drejer sig om at reducere mængden af<br />

uønskede, højtvoksende arter, kan det være fordelagtigt at foretage et tidligt første slæt 20 . Det<br />

vurderes ud fra vegetationen, hvornår driftsstrategien evt. skal ændres til sent slæt <strong>og</strong> eller<br />

kontinuerlig af<strong>græsning</strong>.<br />

I en sammenligning af kvaliteten af enkeltarter ved af<strong>græsning</strong> <strong>og</strong> slæt i juni <strong>og</strong><br />

juli måned fremgik, at specielt for græsser kunne fordøjeligheden holdes på et<br />

højere niveau hen i juli måned ved relativt intensiv <strong>græsning</strong> end ved slæt. De<br />

fl este urter holdt derimod en relativt høj fordøjelighed uanset drift sstrategi.<br />

Det må derfor forventes, at der <strong>og</strong>så ved lav <strong>græsning</strong>sintensitet bevares en højere<br />

fordøjelighed, hvis der er et stort indhold af urter 20 .<br />

Ved sammenligning af samme græsart dyrket på henholdsvis intensivt drevne<br />

græsmarker <strong>og</strong> engarealer, er fordøjeligheden lavere på engen ved samme afgrødemængde.<br />

Årsagen kan være den lave produktionsrate <strong>og</strong> en højere andel af<br />

ældre blade i engvegetationen, selvom afgrødemængden er i samme størrelsesorden.<br />

Det betyder, at man ikke umiddelbart kan overføre kvalitetsdata fra en<br />

planteart dyrket under intensive drift sforhold til samme art under ekstensiv<br />

dyrkning 20 .<br />

Tilskudsfodring er normalt ikke nødvendig på enge i god plejetilstand, men der skal være adgang<br />

til mineraler.<br />

6.1.5 Strandengens foderværdi<br />

Strandeng er i Danmark saltvandspåvirket i mere eller mindre grad. Salthol-<br />

119

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!