28.09.2013 Views

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

har i nyere tid været kalket <strong>og</strong> gødsket, oft e tillige opdyrket eller omlagt. Disse<br />

drift sformer har medført, at de fl este enge ligger nær neutralpunktet <strong>og</strong> gennemgående<br />

er godt forsynet med mineraler.<br />

På grund af den højere produktion er der et n<strong>og</strong>et anderledes konkurrenceforhold<br />

mellem de dominerende arter. Mens næringsniveauet på hede, overdrev<br />

<strong>og</strong> i kær medfører, at de dominerende <strong>og</strong> samfundskarakteristiske arter er<br />

stresstålende eller intermediære stress-konkurrence-forstyrrelse-tålende arter 15 ,<br />

ligger tyngdepunktet for arterne i enge forskudt mod stress-konkurrence-tålende<br />

<strong>og</strong> konkurrence-tålende arter <strong>og</strong> under meget høj dyrebelægning tillige<br />

med væsentligt indhold af konkurrence-forstyrrelse-tålende arter. Det vil sige,<br />

at planterne gennemgående har maksimal vækstrate målt i g/g-dag, <strong>og</strong> har større<br />

statur i såvel højde som bredde.<br />

Blandt disse arter er der en del, der har stor andel af cellevægge <strong>og</strong> derved lavere<br />

celleindhold. Disse arter har derfor lav fordøjelighed (Figur 6.9). De arter,<br />

der falder i øjnene, er rød svingel, mosebunke <strong>og</strong> i særdeleshed lysesiv. Selvom<br />

der ved en undersøgelse af 12 arter fandtes negativ selektion hos stude af malkekvægsrace<br />

for rød svingel <strong>og</strong> mosebunke, konkluderedes det, at negativ selektion<br />

blandt de 12 arter ikke entydigt hang sammen med kvaliteter knyttet<br />

til de pågældende arters foderværdi ,17+18 .<br />

Arter med en fordøjelighed < 60 % er kritiske mht. indhold af tilgængelig<br />

energi. For den samlede vegetation med et indhold af førne på 15-20 % af tørstoff<br />

et faldt fordøjeligheden fra godt 65 % først på sæsonen til ca. 45 % sidst på<br />

sæsonen 16&17 .<br />

Der er andre arter på engene, der ligeledes har stort indhold af cellevæg, f.eks.<br />

engrørhvene <strong>og</strong> bjergrørhvene. De to arter ses i store bestande på forsømte enge,<br />

sidstnævnte gerne på ret tunge jorde. Bjergrørhvene er bl.a. udbredt på dele<br />

af Vestamager, hvor det har været svært at få den græsset i bund, da den har en<br />

meget ringe foderværdi 19 (Figur 6.10). Der opstår således n<strong>og</strong>le ernæringsmæssige<br />

problemer i forbindelse med visse storstatur-arter pga. høj cellevægsandel<br />

<strong>og</strong> evt. stort indhold af mineraler (bl.a. Ca, Si). Med i billedet for de nævnte<br />

eksempler hører, at det drejer sig om enge med relativt få års <strong>græsning</strong>spleje, <strong>og</strong><br />

at vegetationen derfor ikke er tilpasset god plejetilstand. Det indebærer bl.a.,<br />

at indholdet af førne stadig er relativt højt, <strong>og</strong> at visse arter med høj statur bidrager<br />

meget til den samlede biomasse, hvilket påvirker plantematerialets næringsværdi.<br />

% af organisk materiale<br />

118<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

0<br />

Alm. rajgræs<br />

Eng-rapgræs<br />

Alm. rapgræs<br />

rød svingel<br />

Eng-rottehale<br />

Fordøjelighed af enkelt arter<br />

Mose-bunke<br />

Knæbøjet rævehale<br />

Manna sødgræs<br />

Fløjlsgræs<br />

Rørgræs<br />

Alm. kvik<br />

Lyse-siv<br />

Hvid kløver<br />

Rødkløver<br />

Lav ranunkel<br />

Mælkebøtte<br />

Alm. hønsetarm<br />

Kærtidsel<br />

Stor nælde<br />

Figur 6.9. Gennemsnitlig fordøjelighed af arter i et engsamfund indsamlet i <strong>græsning</strong>sfolde i juni<br />

måned (efter Nielsen m.fl ., 2002 16 ).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!