græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Til forskel fra den tørre græshede vil de sure overdrev under danske forhold ofte blive ernæringsmæssigt
utilstrækkelige i løbet af vinteren, hvis der optræder streng frost. Der er behov
for tilskud af en alsidig mineralblanding og ved vissen eller tør vegetation også behov for
mindre mængder af et energirigt foder. På mere sammensatte græsgange, f.eks. med større
forekomst af bølget bunke eller på lidt mere fugtig bund, vil dyrene i nogen grad selv kunne
kompensere for mangler ved at optage frisk vegetation.
Svagt sure overdrev med pH 5-6,5
De svagt sure overdrev spænder indholdsmæssigt over et stort spektrum af fl oristiske
elementer. Jordbundens surhedsgrad betinger, at der er en forholdsvis
hurtig stofomsætning samt en større opløselighed af jordbundens mineraler.
Svagt sure overdrev minder i ernæringsmæssig henseende om de sure overdrev.
Indholdet af råprotein er dog gennemgående lidt højere, og P- og Mg-indholdet
er tæt ved behovsgrænsen, mens Ca og K ligger over 13+14 . Udsvingene hen
over sæsonen minder om dem, der fremgår af Figur 6.8. Ligesom for kærenes
vedkommende optimeres planternes ernæringsværdi, når pH nærmer sig neutralpunktet,
fordi balancepunktet for mineralernes opløselighed her er optimalt
i planteernæringsmæssig henseende.
På de svagt sure overdrev begrænser behovet for fodertilskud sig stort set til adgang
til en alsidig mineralblanding. Men der skal stadig holdes øje med vegetationens
tilstand mht. tørke- og frostpåvirkninger, idet disse også på denne type
overdrev vil medføre suboptimalt til mangelfuldt indhold af såvel omsættelig
energi som råprotein samt bringe mineraler, f.eks. P og Mg, under behovsgrænsen.
Neutrale til basiske overdrev med pH 6,5-8
Indholdet af næringsstoff er i plantemateriale i neutrale overdrev svarer stort
set til det, der er omtalt for svagt sure overdrev, dog vil der være større fordøjelighed
og større indhold af råprotein i de mere næringsrige overdrev, specielt
når vegetation er i vegetativ vækst. I forbindelse med blomstring af store urter,
f.eks. tidsel, skræppe, syre og nælde, vil næringsindholdet på de næringsrige
overdrev falde markant 7 , men da de pågældende arter kun græsses i begrænset
omfang, er den reelle betydning af dette begrænset i forhold til dyrenes ernæring.
I kalkoverdrev vil indhold af energi og råprotein atter nærme sig niveauet
fra sure eller svagt sure overdrev, og med stigende pH vil P-, Mg,- Mn- og Feindholdet
falde til eller under behovsgrænsen for dyr.
Ved afgræsning af neutrale og basiske overdrev er hovedbehovet for tilførsel begrænset til en
alsidig mineralblanding. På kalkoverdrevene vil der være et behov for tilførsel af specielt P, Mg,
Mn og Fe ved stigende pH.
6.1.4 Engvegetationens foderværdi
Enge adskiller sig fra kær ved, at der større dele af året er tilstrækkelig afstand
til grundvandet til, at en væsentlig mineralisering af førne og jordbundens organiske
stoff er kan ske. Enge er generelt ret produktive. Enge kan ligesom kær
og overdrev inddeles eft er en pH-gradient – dog er yderpunkterne sjældne.
Overordnet set er næringsindholdet i enge i god plejetilstand meget lig det, der
tidligere er beskrevet for svagt sure til basiske kær. Der er dog gennemgående
et lidt højere indhold af råprotein og letfordøjelig energi. En stor del af engene
117