græsning og høslæt i naturplejen.pdf

(Figur 6.7). Der er tydelige udsving i indhold med relativt højt Ca- og Mg-indhold
i juli-august, ledsaget af relativt lavt P- og K-indhold. Samfundet er underkastet
udsving pga. tørke i mindre grad end mere tørre samfund.
I de svagt sure kærsamfund er det specielt det lave P- og Mg-indhold, der vil give problemer
under afgræsning med ekstensivt dyrehold. Der er behov for tilførsel af mindst 50 % af dyrenes
behov gennem mineraltilskud. P- og Mg-mangel vil i nogen grad afhjælpes gennem
indtagelse af løvfoder, hvis der er træer og buske i kæret. Zn, Cu, Co, Mn og Mo er til stede i
tilstrækkelige mængder, mens Se ofte forekommer i suboptimale mængder 5 .
Foderværdi i neutrale eller svagt basiske kær (kalkkær)
Vandforsyningen af disse kær sker overvejende gennem grundvandet. I de basiske
kær er grundvandet meget kalkrigt, og der er oft e afl ejret kalk, hvor grundvandet
bryder frem. Der er stor variation i kærenes produktivitet. Vegetationen
domineres oft est af græs/urteagtige planter. I ernæringsmæssig henseende
minder disse kær meget om den foregående gruppe. Det vil sige, at behov for
energi, råprotein, fedt og fi bre generelt er tilgodeset i de velplejede kær, mens
stor akkumulering af førne oft e vil være problematisk, når græsningsplejen indledes.
Den højere pH-værdi betinger, at mineralernes opløselighed er optimal
i forhold til planternes og dyrenes behov, dog kan plantemateriale fra de mere
kalkrige kær bl.a. være underforsynet med Al, Fe og P, jf. Tabel 6.2.
Der er således også ved denne kærtype behov for nogen tilførsel af let omsættelig
energi og råprotein ved førstegangspleje og mere generelt adgang til en alsidig
mineralblanding til at afh jælpe brist eller ubalancer i mineralforsyningen.
Anbefalinger ved græsning af kær
Da kær generelt er meget fugtige og kan blive ekstremt våde ved massiv regn, bør de græsses
i sammenhæng med højbundsarealer, således at der er tørre hvilepladser. En stor del af gødningsafsætningen
sker i forbindelse med hvilepladser, og derfor vil højbundsarealerne beskytte
kærene mod en netto næringstilførsel og massiv optrampning. For de svagt sure til kalkrige
kær er der primært behov for adgang til højbundsarealer til brug som opholds- og hvileareal,
mens der for de sure kærs vedkommende også er behov for arealer til fodersupplement. Der
skal være adgang til såvel vand som mineraler placeret på højbundsarealet. Vanding i selve
kæret vil befordre næringstilførsel til det sårbare samfund, da vandingsstedet er udsat for optrampning
og gødnings- og urinafsætning 6 .
6.4.3 Overdrevsvegetationens foderværdi
Overdrev kan ligesom kær inddeles i sure (pH 4-5), svagt sure (pH 5-6,5) og
neutrale til basiske (pH 6,5-8) overdrev. Dette giver basis for en vurdering af
mineralernes relative opløselighed i jordbunden, og dermed hvilke ernæringsbrist,
der kan være ved afgræsning af et areal.
Ligesom for hedernes vedkommende er der for overdrev en glidende overgang
til de fugtige eng- og kærtyper.
Sure, næringsfattige overdrev med pH 4-5
Ud over de hedenære overdrev omfatter denne gruppe sandskægsoverdrev på
sur bund, der dog oft est udgør en mindre del af det samlede overdrev. De sure
overdrev vil oft e udvikle sig til hede, hvis græsningsdrift en ophører. Overdrevskarakteren
hænger sammen med, at hedeplanternes (typisk bølget bunke eller
hedelyng) dominans er afl øst af en mosaik af plantesamfund, hvis kvalitative
og kvantitative sammensætning er mere overdrevs- end hedeagtige. Der er en
større mangfoldighed af arter i grønsværen, og enkeltarters dominans er typisk
115