græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Anbefalinger ved græsning af heder
Heder kan give en god græsning for dyr under lav produktion, dvs. hvor der ikke er ekstreme
mål mht. tilvækst eller mælkeydelse. Hederne skal dog befi nde sig i et ungt stadie uden store
mængder førne eller højt indhold af træstof. Selektive græssere kan bedst udnytte ældre heder.
Man skal dog holde øje med hedens og dyrenes tilstand. Heden må ikke visne, og dyrene
må ikke tabe huld over en længere periode. Hvis dyrene går i negativ energibalance i længere
tid, mister de ikke kun huld, men også ædelyst 4+12 . Hvor denne risiko forekommer, kan man
inkludere mindre dele græsmark i det hedeareal, der skal plejes, højst svarende 5-10 % af
arealet. Hvis der er græsdække på ca. 25 % af heden, er ernæringssituationen som hovedregel
acceptabel 12 .
Der skal være en alsidig mineralblanding frit til rådighed. Det gælder selv der, hvor dyrene kan
supplere kosten ved rigeligt løv- eller nålefoder. Mangel på mineraler på heder vil ofte være en
kronisk tilstand, der kan forløbe mere eller mindre upåagtet, indtil der sker pludselige dødsfald,
fordi de labile puljer i skelettet er udtømt. Mg-mangel er nok den hyppigste, men fl ere
mangler kan ytre sig på denne måde.
6.4.2 Kærvegetationens foderværdi
Begrebet kær dækker over en række samfund, der er karakteriseret ved høj fugtighed
i jordbunden – periodisk oft e oversvømmede – og mere eller mindre
udpræget tørvedannelse. Tørven stammer fra uomsat førne. Der er gennemgående
kun ringe mineralisering, og stofomsætningen/frigørelsen er lav. Kær
spænder over et bredt pH-interval fra 4 (3,5) til godt 7, hvilket betinger, at ernæringssituationen
for græssere er stærkt varierende. De sure kær er som heden
lavproduktive og kan deles i græs(/halvgræs)- og dværgbuskdominerede, stedvist
mosdominerede (kær med sphagnumdominans). En del kær er naturligt
åbne samfund uden behov for drift , mens andre er plejebetingede.
Foderværdi i sure kær ved pH 3,5-4,5
Vandforsyningen af disse kær sker oft est helt eller overvejende gennem nedbør,
kun i mindre grad gennem fremsivende grundvand. De ugræssede, græsdominerede
kær vil oft e have dominans af blåtop, mens dværgbuskkær i højere
grad vil have klokkelyng som dominerende dværgbusk med lyng og revling i
vekslende mængde. Dertil kommer andre dværgbuske, f.eks. krybende pil og
pors. På fl ader, hvor vandet står nær overfl aden, vil sphagnum blive mere dominerende.
I ernæringsmæssig sammenhæng minder de sure kær om græs- og
dværgbuskhederne, men kan være endnu fattigere på mineraler, hvis vandforsyningen
stort set kun er baseret på regnvand. Der henvises til omtalen af blåtop-
og dværgbuskhede mht. de ernæringsmæssige perspektiver ved græsning
af sure kær. De har kun behov for en begrænset afgræsning for at holdes i god
plejetilstand. Afgræsning vil bedst kunne ske i sammenhæng med højbundsarealer,
der kan forsyne dyrene med hovedparten af deres foder samt med tørre
hvilepladser. Dette vil bevirke, at der ikke tilføres så store mængder næringsstoff
er fra husdyrenes gødning, da en væsentlig del af denne afsættes omkring
hvilepladserne 6 .
Forderværdi i svagt sure kær ved pH 4,5-6
Vandforsyningen til disse kær er oft e en blanding af regn- og grundvand. De
svagt sure kær er oft e mere produktive end de sure kær som følge af den højere
pH, der betinger større opløselighed af en række mineraler. Herved er spektret
af arter, der kan gro i kæret langt større, og de mere produktive arter, der ikke
kan gro under ekstremt sure forhold, udgør en større del af plantevæksten.
113