græsning og høslæt i naturplejen.pdf

For at optimere foderværdien af bølget bunke kan man udnytte forsommerens eller efterårets
relativt høje niveau for fordøjelighed og N-indhold til førstegangspleje. En hurtigere førstegangspleje
kunne være efterårsgræsning med lidt tilskud af foder (ved at inddrage en mindre
andel af græsgang med mere næringsrig vegetation i indhegningen) med højt energi- og Nindhold
samt mineraltilskud, der dækker halvdelen til to tredjedele af behovet. En tilsvarende
strategi kan anvendes i forbindelse med blåtop, men her kan plejen bedst foretages om forsommeren.
Dværgbuskhedens foderværdi
Her er hedelyng den vigtigste foderplante. Blåbær og klokkelyng ædes i et vist
omfang, de andre dværgbuske som regel i mindre omfang eller, som f.eks. revling,
slet ikke.
Der er væsentlig forskel på lyngens indhold af næringsstoff er, alt eft er hvor
gammel den er. Forskellene er ikke store i tal, men væsentlige i forhold til at
kunne dække dyrenes behov. Bladmassen er tættere og udgør procentuelt en
større del af årets vækst i yngre lyng. I ældre lyng bruges fl ere ressourcer på
blomstring og træstofdannelse. Af samme årsag er det væsentligt, at lyngen
græsses optimalt, dvs. at der sker en afgræsning af ca. 40 % af årets bladmasse af
lyng i god plejetilstand. Fordøjeligheden ligger på 40-50 % 9 med et fald i fordøjeligheden
fra maj til september 10 .
Indhold af råprotein i yngre lyng ligger mellem 8 og 14 % med et gennemsnit
på godt 10 %. I ældre lyng svinger indhold af råprotein mellem 6 og 13 % med
et gennemsnit på ca. 8 % (Figur 6.4 og 6.5). Det højeste N-indhold fi ndes sent
på foråret til først på sommeren, mens det laveste fi ndes i august-september.
Ligesom ved græsheden svinger N-indholdet iht. fænologiske ændringer, men
hos lyngen indledes vækst og blomstring 1-2 måneder senere end i græssamfundene.
Mens ung lyng stort set altid opfylder N-behovet til lavproduktive dyrehold, er gammel lyngs
indhold utilstrækkeligt, undtagen under fremvæksten af de nye bladskud i maj-juni.
Indhold af råfedt i lyng ligger på 5-10 %, hvilket er langt over behovet for planteædere.
Indholdet af træstof ændrer sig på samme måde som N-indholdet,
men med laveste værdier i forbindelse med vækst og højeste ved frøsætning
(Figur 6.4 og 6.5). Forskellen i træstofi ndhold mellem ung og gammel lyng betinger,
at fordøjeligheden af gammel lyng er ca. 10 % lavere 9 . Indholdet af makromineralerne
P, Mg og K, er utilstrækkeligt året rundt i såvel ung som gammel
lyng, mens Ca er tilstrækkelig i ung lyng (Figur 6.4 og 6.5). Se, Mo, Zn, Co
og Cu fi ndes generelt i for lave mængder i lyng 5 , men Se og Co ligger dog ved
eller over behovsgrænsen vinter og forår.
Dværgbuskheder, der har ligget hen uden pleje, og som domineres af ældre buske, bør gennemgå
en radikal foryngelseskur f.eks. ved afbrænding, inden de sættes under græsning.
Skal den træstofholdige biomasse omsættes af husdyr, kræver det adgang til supplerende
foder. Der kan være behov for periodiske foryngelseskure på græssede heder, men behovet
afhænger af dyreart og græsningsindsats. Det optimale græsningstryk til vedligeholdelse af
dværgbuskhede, målt i omsætning af plantevækst, er ved en bortædning af omkring 40 % af
årsproduktionen af bladmasse.
Græsning vil på længere sigt oft e resultere i en mosaik af græs- og dværgbusksamfund,
idet græsningstrykket ikke er jævnt fordelt. Dele af lyngen vil blive
111