græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Mange af de planter og dyr, der i dag er karakteristiske for heder, overdrev og
enge, har overlevet fra forhistorisk tid i Danmark og er vidnesbyrd om, at disse
naturtyper altid har haft en vis udstrækning.
1.2 Husdyrbrugets betydning for landskabsudviklingen
Med landbrugets indførelse i Danmark for 6.000 år siden fulgte et husdyrhold
med kvæg, får, geder og svin, mens tamheste først med sikkerhed kendes fra
bronzealderen godt 2.000 år senere (Figur 1.1).
Skoven var en vigtig ressource for husdyrholdet. Skoven producerede græs, kviste
og løvhø, og desuden gav den læ og ly for regn og sol 3 . Svedjebrug kombineret
med græsning og stævning skabte gradvis større og mere permanente åbninger
i skovene. Allerede i bronzealderen var skovene mange steder afl øst af åbne,
egedominerede græsningsskove og hassselkrat, og landskaberne indeholdt en
mosaik af højskov, krat, græsning og svedjemarker 3 .
1.2.1 Høenge bliver en vigtig ressource for husdyrbruget
I løbet af jernalderen (fra omkring 500 år f.Kr. til 800 år e.Kr.) blev Danmark
for alvor et tætbefolket bondeland med marker, overdrev og enge. Den første
landbrugsepoke med svedjebrug og indtagelse af nyt land blev afl øst af mere
permanente bebyggelser. Produktionen blev intensiveret, og opstaldning af
husdyrene gav mulighed for at udnytte husdyrgødning. Opstaldning krævede
større mængder af vinterfoder. En indenlandsk jernproduktion gjorde det muligt
at fremstille høleer, så engenes græsproduktion kunne høstes og bruges til
vinterfoder. Græsningsskov og løvhø, der havde udgjort kreaturholdets grundlag,
blev gradvis skift et ud med overdrev og høslætenge 4 . Der blev behov for at
tilpasse og kontrollere dyrenes græsning, så det ikke gik for hårdt ud over bestemte
jordtyper eller vegetationsformer 5 .
Jernalderens husdyr var små sammenlignet med nutidens husdyr. Gennem
hele oldtiden skete der en reduktion i størrelsen af kvæg, får, svin og heste med
et absolut minimum i middelalderen med en størrelse på mellem 60 og 80 procent
i forhold til deres vildformer i ældre stenalder. Denne udvikling afspejler
formodentlig en voksende knaphed på foder, specielt vinterfoder, sammenholdt
med antallet af husdyr 6 . Stadig større arealer blev brugt til korndyrkning,
og for at kunne dyrke korn måtte man gøde med husdyrgødning.
Væksten i befolkningstal og anlæg af nye bosættelser fortsatte op gennem vikingetiden
og ind i middelalderen. Der blev gjort stort indhug i skoven, med
det stigende behov for tømmer til byggeri af huse, broer og skibe. Mange landsbynavne,
som stammer fra denne periode, bærer vidnesbyrd om, at landsbyerne
er anlagt i skovområder. Det gælder især navne, der ender med -ved, -ris og
-skov 4 . I begyndelsen af 1300-tallet var befolkningstallet nået op på hen imod
1 million mennesker 7 .
1.2.2 Pest og sandfl ugt hærgede
I midten af 1300-tallet hærgede pest landet og resulterede i et kraft igt dyk i
befolkningstallet. Skoven fi k dermed mulighed for igen at ekspandere. Senere
11